Mindre klasser giver bedre kvalitet i uddannelsen, hvilket fører til højere produktivitet og dermed højere bruttonationalprodukt. Sådan lyder det i analysenotatet 'Effekter af offentlige udgifter til uddannelse', som tænketanken Cevea har udsendt. Cevea har undersøgt, hvad det vil koste at sænke klassekvotienten 10 procent, og kommer frem til at det vil koste 3,5 milliarder kroner. Men samtidig lyder analysen, at det vil gøre kvaliteten i skolen bedre, og det vil øge produktiviteten i samfundet med 1,33 procent. Det lyder ikke af meget, men oversat til 2018 niveau ville det, med et konservativt bud, betyde, at Danmarks bruttonationalprodukt ville være 27 milliarder kroner større end i dag.

Analysen har fået undervisningsordfører i SF Jacob Mark til at kalde undervisningsminister Merete Riisager i samaråd for få hendes holdning til, "at det for samfundet kan betale sig at investere i mindre folkeskoleklasser".

Skolestart: Klassekvotienten i folkeskolen stiger igen

Cevea regner anderledes end Finansministeriet

For at komme frem til, at lavere klassekvotienter er en overskudsforretning, har Cevea brugt en anden regnemetode end Finansministeriet. Cevea mener, at Finansministeriet undervurderer, at klassestørrelsen giver udslag i øget produktivitet og dermed højere skatteindtægter. "Hidtil har antagelsen i Finansministeriet været, at man kunne komme flere elever ind i klassen og holde den samme kvalitet i undervisningen. Så med store klasser skulle man bruge færre lærere og dermed færre penge på lønninger. Så kunne skatten sættes ned og arbejdsudbuddet øges. Det er den tankegang, vi udfordrer med vores analyse", fortæller Kasper Fogh Hansen, politik & kommunikationschef i Cevea til Folkeskolen.dk. "Som følge af kommunalreformen og de skolelukninger, der kom i dens kølvand, er klasserne i Danmark bare blevet større og større de sidste ti år", forsætter han. "200 skoler er blevet lukket og den gennemsnitlige klassekvotient på landsplan er steget fra 20,2 elever per klasse i 2007 til forventet 21,8 i 2017. Det er jeg ikke sikker på, at man ville have tilladt, hvis man havde regnet på tingene, sådan som vi nu har gjort". Kasper Fogh Hansen understreger, at hvis man sænker klassekvotienten, vil det tage tid, inden effekten kan ses på bruttonationalproduktet. "Det er selvfølgelig ikke sådan, at hvis vi får mindre klasser i morgen, så får vi et bedre BNP i overmorgen. Der kommer til at gå nogle år, inden det slår igennem", siger han.

Gør skoledagen kortere og indfør et klasseloft på 24 elever i alle klasser

Finansministeriet: Tallene er ikke belyst godt nok

Finansministeriet er ikke overraskende uenig i Ceveas konklusion. "Klassekvotienten kan have betydning for kvaliteten af den undervisning, som den enkelte elev modtager, og dermed formodentligt også elevens karakterer. Derfra er der dog et stykke vej til at kunne sige noget håndfast om den direkte betydning af klassekvotienter for elevernes erhvervsindkomst mange år senere", skriver ministreriet i et svar til folkeskolen.dk, og understreger desuden at Cevea bygger ikke deres beregning på (dansk) empiri, som direkte undersøger denne effekt.

Forskningen er ikke entydig En forudsætning for at Ceveas regnestykke holder er, at mindre klasser er lig med bedre kvalitet i undervisningen. Men det er der ikke forskningsmæssig konsensus om. Uddannelsesforsker John Hattie og  Timss-undersøgelsen fra 2015 har begge konkluderet, at der ikke er en sammenhæng mellem præstationer og klassestørrelse og en ny dansk undersøgelse konkluderer, at mindre klasser har en beskeden positiv effekt i indskolingen og på mellemtrinnet, men ikke i udskolingen.

Timss: Klassestørrelse og linjefag betyder ikke noget klart

Ceveas analyse er især baseret på undersøgelsen 'Economic Considerations and Class Size' fra 2003 og et forskningsoverblik fra 2014. Den første undersøgelse konkluderer, at en reduktion af klassekvotienten fra 22 til 15 elever er en 'overordentlig god samfundsøkonomisk investering'. "Kruegerundersøgelsen (Economic Considerations and Class Size, red.) er den mest omfattende analyse af området, vi kender til", siger Ceveas analytiker Niels Fuglsang. Han uddyber, at den beregning, Cevea har lavet, ikke opererer med en så kraftig reduktion af klassestørrelsen, som der er lagt op til i den undersøgelse. "De 10 procent er et regneeksempel. Man kan også lave regnestykket med andre procentsatser, men det vil vi overlade til politikerne. Det vigtigste for os har været, at vi holdt os på den konservative side af Kruegerundersøgelsen", siger han.

DLF: Mindre klasser er lig med større muligheder Jeannette Sjøberg, hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening, finder undersøgelsen interessant og synes det, at det 'lyder fornuftigt', at færre elever i klassen giver bedre kvalitet i undervisningen. Hun medgiver, at forskningen på området ikke er entydig. "Men spørg enhver lærer eller forældre om ikke, der er bedre undervisning, når der er færre elever. Det siger jo sig selv. Selvfølgelig har en sparredagsorden konsekvenser, og det er forfriskende at se nogen gå op imod den", siger hun til folkeskolen.dk. Hun peger desuden på andre fordele ved en lavere klassekvotient. "Færre elever i klassen ville give helt andre muligheder i forhold til for eksempel inklusion, så der kan være flere gevinster, også økonomiske, som Cevea ikke har taget højde for i deres analyse", siger hun.