Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der er et spørgsmål, der i ugevis har rumsteret i mit hoved: Hvorfor er det lige, at nogle mennesker, som ikke har deres daglige gang i folkeskolen, vurderer, at hvem som helst kan varetage lærerjobbet og arbejdet med børn, undervisning og pædagogik?

Spørgsmålet kommer på baggrund af en kommentar i tv-programmet News & Co., hvor panelet for nogle uger siden talte om pensionsalderen i Danmark. Camilla Wang, der var en af paneldeltagerne, kom med en kort bemærkning efter at have lyttet til en yngre murer, som med rette bekymrede sig om den høje pensionsalder i Danmark:

”Når du har været murer i 20 år, så kunne du måske gå hen og blive en knalddygtig lærer i folkeskolen, som ved gud trænger til, der kommer nogen, også med nogle praktiske færdigheder og kompetencer”.

Camilla Wang er ikke hvem som helst i Uddannelsesdanmark. Hun er nemlig forperson for Danske Professionshøjskoler og rektor for Professionshøjskolen Absalon, hvor man blandt andet uddanner lærere.

Gør-det-selv-mænd er jo heller ikke håndværkere

Måske mente Camilla Wang, at man som 50-60-årig nedslidt murer kunne tage en læreruddannelse? 

Det håber jeg, for ellers kommer hun med sin kommentar til at sige, at det er lige meget, om en lærer er uddannet til at stå i klasselokalet eller ej.

Vi kan alle gøre alle mulige ting, som vi ikke er uddannede til. Heldigvis for det, men det skulle jo helst være undtagelsen i arbejdsøjemed. Ville hun således lige så naturligt foreslå, at lærere som er udbrændte i folkeskolen kunne gå hen og blive knalddygtige håndværkere? 

Jeg har som husejer og tvivlsom gør-det-selv-mand den største respekt for alle håndværksfag. Jeg ved om nogen, hvad mangelfuld viden og uddannelse betyder i den henseende.

Trist er det derfor, at en rektor på en professionshøjskole muligvis vurderer, at arbejdet som lærer i folkeskolen tilsyneladende er så ukompliceret og ligetil, at det er det indlysende valg, når man er brændt ud eller nedslidt som murer.

I skoledebatten hører jeg ofte udtalelser som Camilla Wangs om ønsket om at få flere håndværkere og andre faggrupper ind i skolen. Det er fint nok, og jeg vil hilse dem velkommen på lærerværelset. Men vi er nødt til at stå fast på, at man også skal have en læreruddannelse, når man skal have sin daglige gang i et klasselokale.

Pointen er nemlig, at faglig viden og uddannelse er vigtigt alle steder – også i folkeskolen.

Langt fra stillads til stilladsering

Lærere (og mange andre, heldigvis) ved godt, at virkeligheden i folkeskolen anno 2024 kan være benhård. Som lærer skal man nærmest både agere underviser, opdrager, klasseleder, coach, autoritet, bureaukrat, terapeut og meget mere.

Det er således yderst vigtigt, at man som lærer i dag også ved en hel del udover det fagfaglige indhold i en tid med mistrivsel, ængstelighed, diagnoser og udfordrende inklusionsprocesser samt et stadigt mere komplekst skole-hjem-samarbejde. 

Lærernes opgave er simpelthen for kompleks til, at man kan varetage den kompetent, når man kommer ind direkte fra gaden, og der er altså langt fra et stillads på byggepladsen til stilladsering i klasselokalet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk