"Ind i mellem tænkte jeg, det går aldrig godt - og så turde jeg alligevel tage chancen. Og det fik børnene noget ud af", siger Jeanne Simon om sit samarbejde med musikskolelærere.

Avedøre: Musiksamarbejde er udfordrende og givende

To folkeskolelærere har hentet erfaringer om samarbejde med musikskolelærere i et avantgardekunstprojekt om ord og eventyr på Avedøre Skole. I specialafdelingen var det en stor succes, mens det var sværere i 2. klasserne.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Prinsessen på ærten og andre H.C. Andersen-eventyr blev omdrejningspunktet i et samarbejde mellem Avedøre Skole og Hvidovre Musikskole. Men samarbejdet var ikke uden udfordringer.

Lærerne Jeanne Simon og Solveig Hansen tog imod musikskolelærerne Kuno Kjærbye og Camilla Kirchhoff. De to havde udviklet et projekt om sprog og musik, som de gerne ville prøve i folkeskolen.

"Da Kuno sendte undervisningsforløbet, skulle jeg lige forstå det. Det flagrede lidt. Jeg tænkte, vi skulle have noget håndgribeligt, og derfor foreslog jeg Prinsessen på ærten", siger Jeanne Simon, da hun på en konference om samarbejdet mellem folkeskoler og musikskoler præsenterer skolens erfaringer. 

Kulturforskellen mellem folkeskolelærerne og musikskolelærerne var til at få øje på, fortæller Jeanne Simon og eksemplificerer forskellen med en maill, som hun fik fra Kuno Kjærbye i begyndelsen af projektet.

"Hvordan klinger en ært i en ærtebælg? Jeg tror, det er en meget stille lyd. I det klanglige billede starter vi første dags øvelser. Eleverne sidder på rad (eller i omfavnelse?) med lukkede øjne, Camilla og Kuno visualiserer på deres strygeinstrumenter "bælgens stilhed" et lydtæppe af sagte strygerklang et grønt lys for deres indre blik, sådan som det må være i en ærtebælg".

Undervejs i forløbet havde Jeanne Simon af og til svært ved at se målet.

"Ind i mellem tænkte jeg, det går aldrig godt - og så turde jeg alligevel tage chancen. Og det fik børnene noget ud af".

Kuno Kjærbye og Camilla Kirchhoff fra Hvidovre Musikskole mener, at det var godt, at folkeskolelærerne bød ind undervejs i projektet.

"Det blev sjovt, da I strukturerede det", siger Kuno Kjærbye.

KL: Åben skole er i en stor forandring

Nye oplevelser for specialelever

Jeanne Simon var tovholder for forløbet i specialafdelingen på skolen. Hun havde 14 elever i alderen 10 - 16. På gruppen er der konstant fem oksne. Eleverne har en række forskellige diagnoser, blandt andet autister og downs syndrome.

Forløbet i specialafdelingen kørte intensivt i en uge. Eleverne kørte med bus hen til musikskolen i Hvidovre.

"Det betød meget, at eleverne kom hen i andre rammer. Hvis man skal åbne sig og være æstetisk, skal man ikke være i en gymnastiksal", siger Jeanne Simon.

Hun blev tovholder på projektet og mødte på musikskolen før eleverne og blev der, når eleverne forlod skolen og kunne på den måde hele tiden være med til at justere forløbet.

"Vi var meget privilegerede. Kuno og Camilla er meget lyttende og har fingerspitzengefül over for børnene. Derfor skulle der ikke skældes ud".

Manglende tovholder i 2. klasserne

Anderledes så det ud i normalklasserne. Her skulle projektet køre over fire uger, hvor eleverne var med musikskolelærerne to til tre gange om ugen. 50 2.-klasse-elever deltog i projektet, som foregik i et stort åbent rum. To lærere var tilknyttet. Men lærerne havde ikke mulighed for at være tovholdere på projektet. De havde heller ikke mulighed for at deltage i alle de timer, der var af sat, fordi de skulle passe deres undervisning andre steder. En del af projektet blev derfor en del af den understøttende undervisning. 

"Det betød, at pædagogerne skulle gennemgå eventyrerne og være med. Men de havde ikke samme ejerskab, og klasserumsledelsen blev mere usikker. Man kunne ikke få det samme ud af det", siger musiklærer Solveig Hansen.

Efterfølgende kan hun se, at meget burde være gjort anderledes.

"Vi skulle have været der 100 procent i stedet for at blive taget ud".

Undervejs ændrede de øveforløbet, så lærerne kunne være mere med, men selv med mere tid på projektet, var udfordringerne til at få øje på.

"Vi skulle ikke have været 50 børn, men kun en klasse, og så skulle vi have kørt det mere intenst i en uge, som det skete i specialafdelingen. Skabelsesprocessen blev for afbrudt, når forløbet var delt op", siger Solveig Hansen.

Men der var også elementer, som fungerede rigtig godt. Hun kendte også Kuno Kjærbye fra tidligere samarbejdsprojekter.

"Det gjorde, at vi sammen midt i det hele kunne stoppe hinanden og ikke lade os køre ud af en tangent".

Stor gevinst

Jeanne Simon mener, at eleverne især socialt fik rigtig meget ud af projektet.

"Jeg har faktisk aldrig før oplevet, at elever fik så meget ud af et undervisningsforløb - især på det sociale plan. Især en dreng blev forandret. Den dag i dag er han ikke den samme. Det er et fantastisk eksempel på, hvad kunst kan gøre".