Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan – også højtbegavede elever. Det understreges i det udkast til revision af folkeskoleloven om nye evalueringssystemer, som netop har været i høring.
Men for at udfordre de højtbegavede elever skal lærerne få øje på dem, og det kan nogle gange være svært, mener politikerne. Derfor hedder det i lovudkastet, at ”elever, som viser tegn på høj begavelse, skal tilbydes en screening af høj begavelse på 1. klassetrin, hvis skolens leder ud fra en helhedsvurdering skønner, at screeningen er relevant. Tilbuddet kan dog udskydes til 2. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at elevens modenhed taler for det”.
Screeningen skal foretages via nationale screeningslister med spørgsmål til elever, forældre og lærere om observationer af elevens adfærd og personlighedskarakteristika, og en oplistning af indikatorer på høj begavelse. Tjeklisterne skal udarbejdes af en arbejdsgruppe med eksperter, parter og praktikere. Hvis screeningen indikerer, at eleven er højt begavet, eller hvis skolens leder i særlige tilfælde finder det relevant, skal eleven tilbydes en anerkendt intelligenstest, fx WISC-IV. I lovudkastet henviser man til alle elever med en intelligenskvotient (IQ) over 120, hvilket betyder at det både omfatter både højtbegavede elever (med IQ over 130) og elever med særlige forudsætninger (med IQ over 120). Ud fra normalfordelingen af IQ betyder det, vil det betyde, at det er 5-10 procent af eleverne, der er tale om.
Der ligger allerede krav om undervisningsdifferentiering og mulighed for holddannelse i folkeskoleloven, men en rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (nuværende Vive) viser, at mange højtbegavede elever underpræsterer, blandt andet fordi lærerne misforstår deres signaler og behov:
”Eleverne kan derfor miste deres motivation for læring, samtidig med at de ikke ønsker at skille sig fagligt ud i forhold til de øvrige elever og derfor ikke viser, hvad de kan. Der er således også en risiko for, at eleven kan blive opfattet som dårligt begavet eller utilpasset”, lyder det i lovudkastet med henvisning til forskningsrapporten.
Lærerforeningen vil hellere have co-teaching
Danmarks Lærerforening har ligesom skolen øvrige parter i Sammen om Skolen deltaget i det arbejde, som ligger forud for lovudkastet. Formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Regitze Flannov understreger, at hun selvfølgelig er helt enig i, at de højtbegavede elever har lige så meget ret til at få den rette undervisning som alle andre elever.
”Læreren skal kunne spotte og håndtere, hvis der er elever, der viser mistrivsel, fagligt såvel som socialt, uanset hvilket niveau de ligger på. Men vi er meget optagede af at bruge resurserne rigtigt, så man ikke bare spotter dem, men faktisk også har mulighed for at følge op på det, man opdager”, siger hun.
Hun medgiver gerne, at det kan være svært for lærerne med at opdage elever, som viser tegn på høj begavelse, når man står alene med 25 elever, ligesom det er tilfældet med andre særlige behov. Men en kategorisering fører jo ikke i sig selv til bedre undervisning eller trivsel, siger hun.
”Man skal overveje, hvad man vil bruge en kategorisering af elever til. Vi mener at man bruger resurserne bedre ved at ruste og støtte lærerne, så de har mulighed for at tage udgangspunkt i det enkelte barn og undervise ud fra det. Det kan man gøre ved hjælp af co-teaching og flere lærere i klasserne, så lærerne har overskud til at spotte de særlige behov og gøre noget ved det”.
På samme måde så hun gerne, at man gjorde mere ud af specialområdet på læreruddannelsen, både i den almene undervisning og som et undervisningsfag, og her mener hun fint at man kan have fokus på hele spektret af elever.
Brug for opfølgning
Skolelederne støtter i deres høringssvar forslaget, men peger på, at det kan være en fordel at vente til 2. klasse, hvor ”vurderingsgrundlaget for såvel lærere som forældre og elever er bedre”. Foreningen mener også, at det er en god ide, at der kommer fokus på elevens social kompetence, da nogle af de højt begavede elever kan have sociale udfordringer.
Hos Skole og Forældre kan man godt se ideen i, at det er lederen, der vurderer, om en screening er relevant, men de vil også gerne have med i loven, at lærere og forældre kan indstille til screening, og at der også skal ske noget efter screeningen.
”Vi må dog understrege, at det er nødvendigt, at lovgivningens intentioner bliver fulgt op med klare retningslinjer for og vejledning i at skabe rammer, undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, som hjælper højtbegavede børn. Der er ellers risiko for øget konfliktgrundlag, hvis lovgrundlaget alene stiller krav om øget opsporing uden støtte til bedre løsninger og kapacitet”, lyder det i forældreorganisationens høringssvar.
Lovudkastet melder ikke noget om yderligere støtte, men siger alene, at screeningen vil medvirke til, at skolerne bedre kan tage hensyn til disse elever i forhold til tilrettelæggelse af undervisningen med fokus på undervisningsdifferentiering, valg af undervisningsmaterialer og brug af holddannelse. Og elever, som viser tegn på mistrivsel, ikke udvikler sig fagligt eller har andre udfordringer på grund af høj begavelse, vil modtage støtte efter de gældende regler.
