Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"I de ti år jeg har arbejdet i vores 10. klassecenter, har vi fået flere og flere elever, som har problemer med matematik. Da gymnasiet har den samme oplevelse, blev vi enige om at udvikle en test, så vi i hvert fald kan skille de elever ud, som har dyskalkuli", fortæller matematiklærer Mette Plug fra Hjørring Ny 10.
Med støtte fra Region Nordjylland har de to skoler udviklet en test, som i løbet af fem minutter afdækker, om en elev har ren dyskalkuli eller pseudo-dyskalkuli.
"Vi tester alle nye elever for deres talforståelse. Kender de for eksempel de store tal, kan de lægge trecifrede tal sammen, og forstår de positionssystemet? Hvis ikke tester jeg dem til bunds med en større test på halvanden time. Hvis en elev ikke er talblind, finder jeg årsagen til, hvorfor han eller hun blokerer for matematik", siger Mette Plug
Matematik bliver sjovt i skoven
Problemerne kan bunde i mange skoleskift, eller i en lærer, som har givet meget blokregning for.
"Man bliver virkelige klogere af at lave 75 stykker, man ikke forstår", siger Mette Plug med en god portion sarkasme.
Selv gør hun det sjovt for eleverne at lave matematik ved for eksempel at tage i skoven og arbejde med geometri eller ved at lave statistik over deres resultater fra sportspladsen.
"Vi har endnu ikke en særlig løsning for de elever, der har ren dyskalkuli, men en af dem har haft stor glæde af et computerspil. Han er dygtig i de andre fag, men han har følt sig dum, fordi han ikke kunne matematik".
Tidligere vidste den pågældende elev ikke, hvad han skulle gøre, hvis man bad ham gå op på tredje sal og ind ad døren til højre, for talblinde er også rum- og retningsforstyrret.
"Det kan han i dag, og i matematik har han hævet sig til 7. klasses niveau. Han kan både læse en køreplan, handle og gå i gang med en ungdomsuddannelse. Han vil gerne være kok, og hvis han får problemer med at læse en opskrift, kan han bede om hjælp med henvisning til, at han er talblind", siger Mette Plug.
Skolerne bør sætte ind langt tidligere
Op mod hver tredje elev i Hjørring Ny 10. har store problemer med matematik, men under to procent har dyskalkuli i ren form. Hvis man testede for talblindhed langt tidligere i skoleforløbet, ville kun de talblinde elever have store problemer med at regne i overbygningen, mener Mette Plug.
"Nu arbejder vi med de ældste elever. Derfor er det dér, vi tager fat, men det vil være dejligt, hvis andre vil se på, hvordan man kan teste de yngste elever, så man kan arbejde med deres matematikproblemer i hele skoleforløbet", siger hun.
Center for Specialundervisning for Voksne på Østfyn afsluttede sidste år et udviklingsprojekt omkring dyskalkuli med 85 børn, unge og voksne. Her konkluderende man blandt andet, at der ligger et samfundsøkonomisk rationale ved at forbedre undervisningen over for personer med matematikvanskeligheder. Dette gælder ikke mindst i grundskolen.
Det er Mette Plug enig i.
"I hver klasse har vi fire-fem, som har store problemer med matematik. De kan for eksempel ikke afstemme deres egen konto, og det kan føre til store samfundsmæssige problemer", siger hun.
Nordjyderne præsenterer deres test på en konference
Hjørring Ny 10. og Hjørring Gymnasium præsenterer resultaterne af deres arbejde med at imødegå matematikproblemer blandt 16 til 19-årige på en konference til efteråret.
De to skoler giver praktiske anvisninger på, hvordan man kan arbejde med dyskalkuli. Desuden fortæller unge, om deres oplevelser med specifikke matematikvanskeligheder.
Konferencen foregår på gymnasiet i Hjørring onsdag den 16. november og er for undervisere i matematik og andre interesserede. Hvis du ønsker en invitation, kan du kontakte Mette Plug på Mette.Steen.S.Plug@hnx.dk.