I sin åbningstale slog Mette Frederiksen tonen an:

"Der er brug for, at folkeskolen bliver bedre til at bryde den sociale arv og få endnu flere med. Vejen til det er mere praksisfaglighed og færre skoletrætte elever".

Mette Frederiksen henviste til, at hver sjette elev forlader folkeskolen uden nødvendige kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at hun ofte møder folk på erhvervsskoler, hvis ordblindhed først er opdaget, efter de gik ud af folkeskolen.

"Det har vi ikke råd til at blive ved med - hverken menneskeligt eller økonomisk", lød det fra Mette Frederiksen.

Statsministeren påpegede, at de økonomiske konjukturer lige nu peger i retning af opsving.

"Fanden stå i, hvis det ikke sætter sig på den måde, at vi får alle med denne gang", sagde hun.

Hun understregede, at et hovedtema for dagen er at kigge grundigt på, hvordan folkeskolen håndterer skoletrætte elever.

"Målet er at slukke autopiloten og sammen finde nogle bud på, hvordan man skaber en folkeskole, der ikke gør elever skoletrætte. For det er de altså ikke, når de starter i 0. klasse", sagde hun.

Minister og DLF er enige: Folkeskolens undervisning er blevet for teoretisk

Skolen er blevet for boglig

Statsministeren pegede selv på, at folkeskolen er blevet for boglig. Og den vurdering bakkede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil op i sit oplæg.

Tidligere havde man en væsentligt længere skoledag end nu, men en tredjedel af undervisningstimerne var praktiske, pointerede hun.

(Citat præciseret klokken 17:09)

"Selv om vi er gået fra at have til at have meget færre timer i skolen, har der aldrig været så meget debat om skoledagens længde. Det er tankevækkende", sagde hun.

Næste mand på talerstolen var Daniel Svendsen fra TEC Hvidovre. Han gjorde mest ud af manglen på lærlingepladser, men pointerede også, at man på erhversskolerne gerne modtager flere elever fra folkeskolen "og meget gerne flere af dem med høje karakterer".

"Det skal være interessant at være håndværker", sagde han og pegede her på mere praksisfaglighed i folkeskolen som en vej til det.

Hernæst var direktør i Hjørring Kommune Leif Johannes Jensen i rollen som oplægsholder.

Han fortalte om kommunens såkaldte Ungegaranti, der blandt andet indebærer, at eleverne i folkeskolen laver aftale om en konkret jobfunktion i deres erhvervspraktik frem for blot at aftale praktik med en virksomhed.

Samtidig har kommunen i højere grad udnyttet mulighederne for at sende eleverne i længerevarende erhvervspraktik.

Det centrale i uddannelsessalonen er, at politikere, praktikere, elever, studerende og andre sidder blandet ved seksmandsborde, hvor de sammen skal skrive forslag ned til de emner, der sættes til debat. Her var overskriften 'Skoletrætte elever og praktisk undervisning'.

Ved fremlæggelsen af hovedpointer efter første runde diskussioner var forslagene meget blandede. Fra at det er rutinerede lærere, der skal varetage praksisundervisningen i folkeskolen til færre karakterer i folkeskolen for at gøre op med præstationskulturen.

Et referat af den længere version af diskussionerne får regeringen med hjem til inspiration.

Regeringen vil bruge 2½ milliarder ekstra om året på uddannelse

Lærerstuderende: Læreruddannelsen er ikke god nok

Næste runde er netop startet. Her handler det om de videregående uddannelser, og debatten foregår blandt andet på baggrund af oplæg fra formand for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard.

Hun påpegede, at en lærerstuderende har gennemsnitlig 12 timers undervisning om ugen, markant mindre praktik end for eksempel pædagoger og sygeplejersker, og alt for sjældent møder en uddannet praktiklærer i deres praktik.

En tredjedel falder fra undervejs i studiet, og af dem, der gennemfører, er kun to tredjedele i folkeskolen efter et år.

"Det lyder så negativt, og det er det også. Selv om vi har dygtige og engagerede studerende, har vi i dag ikke en læreruddanelse, der modsvarer vores eller vores fælles forventninger", sagde hun og tilføjede:

"Der er ikke nok lærerstuderende, de bliver ikke dygtige nok og bliver ikke undervist nok".

Med det som afsæt begynder den summende snakken at gå rundt ved bordene ud fra overskriften 'Styrket kvalitet i de videregående uddannelser'.

Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge