I månedsvis har det amerikanske valg fyldt i det danske mediebillede og generelt har fortællingen været, at en mulig Donald Trump-sejr vil kunne føre til lidt af hvert - og ikke ret meget godt.

I går blev blev sejren så en realitet, og det kan have medført en del elever med uro i maven, fordi de frygter for konsekvenserne.

”Det er der helt sikkert”, mener Lars Haakonsen, som er samfundslærer på Sindal Skole i Nordjylland og rådgiver for Folkeskolens faglige netværk for kulturfagene. 

Men han understreger dog også, at det langt fra er alle elever, der gør sig de store tanker om, at Donald Trump igen skal være præsident for verdens mest magtfulde land. 

”Der er en masse elever, som nærmest ikke ville have opdaget valget i USA, hvis vi ikke havde talt med dem om det. Det skal man lige huske. Vi sidder ikke nødvendigvis med en hel traumatiseret ungdomsårgang”, siger Lars Haakonsen.

Eleverne tog det roligt

Elev til lærer: "Er Trump egentlig ikke sindssyg?"

Men der er en del elever, som har været meget optaget af valget, understreger han. De eleverne går formentlig nu og gør sig alle mulige tanker om, hvad der kommer til ske, siger Lars Haakonsen.

”Vi må jo bringe noget fakta ind i billedet og sige, at vi jo dybest ikke ved, hvad der kommer til at ske nu. Jeg tvivler på, at Trump selv ved det”, siger han.

Lars Haakonsen talte selv i går med sin 8. klasse om udfaldet af valget. Her var oplevelsen, at de fleste af hans elever tog resultatet helt roligt. I snakken med sine elever forsøgte han at pege på, hvad valget af Trump potentielt kommer til at betyde for Danmark.

”Dansk Industri har meldt ud, at nogle af Trumps planer kan betyde, at Danmark mister 30-40.000 arbejdspladser. Det er faktisk et af de få steder, hvor Trump har været konkret. Så det har vi talt om", fortæller han. 

Eleverne var også enige om, at det måske var meget godt, at når det skulle vise sig at blive en Trump-sejr, så var det måske egentlig meget godt, at sejren blev så klar.

"For det reducerer måske risikoen for voldelige reaktioner. Nogle af mine elever har set filmen Civil War (fra 2024 om et USA, der i moderne tid er opløst og plaget af borgerkrig, redaktionen) og de har faktisk været lidt optagede af, om det kunne ske i virkeligheden” fortæller Lars Haakonsen.

Stof til masser af debat

Samfundsfagslæreren mener, at Donald Trumps valgsejr kan bruges som til flere gode diskussioner om principielle spørgsmål. For eksempel at demokrati kan betyde, at magten går til nogen, man ikke bryder sig om.

”Selve det amerikanske valgsystem har virkelig interesseret mine elever. Det er så anderledes end det danske, og så det her med at man kan blive præsident, selvom man ikke fik flest stemmer”, fortæller Lars Haakonsen. 

”Man kan også tage snakken om, at vi ikke bare kan se USA som en samlet masse. Der er så mange nuancer. I Californien stemte omkring 58 procent af dem på Harris, i District of Columbia var det 92 procent. Så det her med at sige, at alle amerikanere er blevet tossede, det går ikke. 70 millioner amerikanere kan ikke være skøre alle sammen, så det er en god anledning til at tale om, hvorfor folk stemmer, som de gør – også når man ikke umiddelbart forstår det”.

Folkeskolen var på skolebesøg om natten, da Trump vandt første gang for 8 år siden

Kildekritik i centrum

Lars Haakonsen anbefaler desuden, at Trumps sejr er en god anledning til at tale kildekritik med eleverne.

”Dér tror jeg, det er vigtigt, vi som undervisere virkelig er ærlige om, at vi ikke ved noget. Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. De mange dommedagsscenarier kan vise sig at ske, men det kan også være, at de ikke gør", siger han.

"Det vil være utroværdigt, hvis taler om kildekritik i samfundsfag og historie og lærer eleverne, at vi skal være obs på afsender og så videre, og så siger vi nu, at der kommer til at ske sådan og sådan, fordi nogen har sagt det i medierne. Vores elever fortjener noget fakta. Og fakta er, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske nu”.