Foto: Hanne Hellisen
Danske elever vil ikke blande religion og samfund
Den nyligt offentliggjorte ICCS-undersøgelse viste ikke bare, at danske elever er dem, der ved mest om politik og samfund. Den viser også, at de er blandt de elever, der i mindst grad ønsker et samfund præget af religion. Og jo mere de ved, jo mindre religion i samfundet ønsker de sig.
Fakta om Iccs-undersøgelsen
• ICCS er en forkortelse for the International Civic andCitizenship Education Study.
• ICCS 2016 undersøger i skolesammenhæng, hvordan skolesystemer,skoler og lærere i 24 forskellige lande forbereder eleverne påderes fremtidige liv som samfundsborgere. ICCS kortlægger elevernespolitiske og demokratiske forståelse, aktiviteter, holdninger ogværdier.
• ICCS er baseret på svar fra mere end 94.000 skoleelever i påfra 8. klassetrin (14/15-årsalderen) fra mere end 3.800 skoler.
• ICCS har indhentet oplysninger fra cirka 37.000 lærere - ogfra skolelederne - på de medvirkende skoler.
• ICCS 2016 er en fortsættelse og videreudvikling af den tidligereudgave af undersøgelsen, der blev gennemført under navnet ICCS2009.
• I forhold til delundersøgelsen om graden af sekulæroverbevisninger har eleverne svaret på i hvilken grad de er enige iudsagnene 'Religion er vigtigere for mig, end hvad der sker i danskpolitik', 'Religion hjælper mig med at afgøre, hvad der er rigtigtog forkert', 'Religiøse ledere burde have mere magt i samfundet','Religion bør have indflydelse på, hvordan folk behandlerhinanden', 'Religiøse leveregler er vigtigere end samfundets love'og 'Religiøse mennesker er bedre borgere'.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Forholdet mellem religion og samfund er en omstridt sag, der handler om i hvilken grad religion skal have indflydelse på det politiske fællesskab, om nogen overhovedet.
Stigningen af antallet af forskellige religiøse grupper ændrer diskussionen om forholdet mellem religion og samfund, ligesom opfattelserne af religion kan ændre karakter. Den internationale ICCS-undersøgelse, også kaldet demokratiundersøgelsen, har kigget på 24 landes 8.-klasseselevers holdninger og værdier i forholdet mellem som politik, moral, samfund og religion. De danske elever er undersøgelsens næstmest sekulære, kun overgået (eller undergået) af Sverige.
Eleverne har vurderet, hvor enige eller uenige de er i udsagn som 'religion er vigtigere for mig, end hvad der sker i dansk politik', 'religiøse ledere burde have mere magt i samfundet' og 'religiøse leveregler er vigtigere end samfundets love'.
Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse
Mellem 73 og 92 procent af de danske elever er enten uenige eller meget uenige i fem ud af de seks spørgsmål. Men på spørgsmålet om, hvorvidt religion bør have indflydelse på, hvordan folk behandler hinanden, mener lidt over en tredjedel af eleverne, at religion kan have en positiv indflydelse. De danske ligger dermed markant under både det internationale og det europæiske gennemsnit.
Mere viden, mere sekularitet
Undersøgelsen viser desuden, at de danske elever, som har det største kundskabs- og færdighedsniveau om politiske, sociale og demokratiske emner, er de mest kritiske overfor om religionen bør have indflydelse på politik og samfundsliv, og at forskellen mellem de to grupper er markant.
På samme måde er der en klar sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og elevernes holdninger og værdier til religionens betydning for samfundet. Elever af forældre med en lang videregående uddannelse er mere tilbøjelige til at afvise religionens indflydelse på samfundet.
Undersøgelsen viser ikke noget, om hvorvidt eleverne selv er troende eller ej, og kan derfor heller ikke sige noget om en eventuel sammenhæng mellem egen religiøsitet og sekulær verdensanskuelse.
