Eleverne udarbejder en 'ikonbank' med tegninger af diverse begreber.
Nordjysk skole har succes med at bruge grafisk facilitering i historieforløb
Historielærer Lars Haakonsen og grafisk facilitator Jakob Storm har i fællesskab lavet forløb, der inddrager grafisk facilitering i historieundervisningen i udskolingen. Særligt abstrakte historiske forløb og begreber har eleverne gavn af at få visualiseret, oplever læreren.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det startede som en tilfældig samtale mellem historielærer ved Sindal Skole samt CFU-konsulent ved UCN Lars Haakonsen og grafisk facilitator Jakob Storm.
Men det udviklede sig ret hurtigt til en aftale om at eksperimentere med, om grafisk facilitering kan bruges, når historiefagets mere abstrakte begreber skal gøres håndgribelige for eleverne.
Siden da har de to gennemført to forløb i historieundervisningen på Sindal Skole - i foråret 2019 om Den Kolde Krig i 9. klasse og for nylig om Danmark som kolonimagt i dansk Vestindien i 7. klasse.
"Vi har kastet os ud i noget, vi ikke anede hvor ville ende henne, men indtil videre er jeg dybt imponeret over, hvor godt det fungerer", fortæller Lars Haakonsen til folkeskolen.dk/historieogsamfundsfag. Forløbene er snart tilgængelige for alle lærere gennem CFU (Center for Undervisningsmidler).
I forløbene har Jakob Storm, der har otte års erfaring som professionel grafisk facilitator, to forskellige roller. Dels tegner han det faglige stof, Lars Haakonsen gennemgår for eleverne, dels lærer han eleverne selv at bruge grafisk facilitering som præsentationsteknik.
Elever: Sig undskyld til Vestindien
Ingen forkerte tegninger
Lars Haakonsen oplever især to fordele ved at inddrage grafisk facilitering i undervisningen. Dels er der ikke nogen forkerte svar, når man tegner. Så længe man kan forklare, hvad det forestiller, så er det ligegyldig hvor godt det ligner.
Dels giver tegningerne et fælles udgangspunkt for forståelse af abstrakte historiske begreber, begivenheder og forløb.
Det seneste forløb om slaveriet i Dansk Vestindien tog udgangspunkt i et dilemmarollespil, hvor eleverne i fem forskellige roller skulle klæde læreren i rollen som statsminister på til at holde en tale om fordele og ulemper ved, at staten Danmark giver en officiel undskyldning til slavernes efterkommere.
"På baggrund af det fik eleverne til opgave at lave en 'ikonbank'. Hvordan tegner man racisme? Undertrykkelse? Det var faktisk lidt af en øjenåbner for mig, hvor gode og nuancerede diskussioner, det var afsæt for", fortæller Lars Haakonsen og tilføjer:
"Det kan godt være, vi som lærere tror, vi og eleverne har samme opfattelse af, hvad et begreb indeholder, når vi anvender det i undervisningen. Her fik vi virkelig samtalt om dem på baggrund af noget meget konkret: Tegningen. Jeg tror simpelthen, eleverne forstår og husker stoffet bedre på den måde".
"Det giver et fælles udgangspunkt for undervisningen i stedet for, at vi sidder med hver vores bog eller tablet".
Vestindien solgt for 100 år siden - og racisme, er det noget man underviser i?
Giver afvekling mellem analogt og digitalt
Efter forløbet med den grafiske facilitering så klassen i fællesskab en optagelse Lars Løkke Rasmussens tale på St. Croix i anledning af 100-året for Danmarks salg af øerne.
På den måde fik undervisningen den rette balance mellem noget abstrakt og noget konkret samt mellem analoge og digitale medier, mener Lars Haakonsen.
"Det er ikke fordi, jeg vil slukke pc'en for altid, men at gennemføre et forløb, der primært var hægtet op på et analogt medie - tegningen - var et godt afbræk fra de fagportaler, der vinder frem i disse år", siger han.
"Vi vil på Sindal Skole også arbejde videre med, om det engang i mellem giver bedre mening for eleverne at tegne notater i stedet for at skrive dem. Ikke hver gang, men måske skal man i ny og næ slukke computeren og gøre det på den måde".