På siden kan man rulle frem og tilbage mellem det samme billede fra 80'erne og i dag.
Foto: Berliner Morgenpost
Kan du tegne grænsen mellem øst- og vesttyskland?
Berliner Morgenpost har i anledningen af 25-årsdagen for Tysklands forening skabt en række interaktive historier, som egner sig godt til skolebrug. Se for eksempel, om du kan tegne, hvor grænsen mellem øst og vest gik, eller sammenlign billeder fra præcis samme steder med 25 års mellemrum.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det tyske dagblad Berliner Morgenpost har dækket 25-årsdagen for Tysklands genforening tæt. Og de har været kreative. Tysklærere, samfundslærere, historielærere og deres elever kan for eksempel tage på Einheitsrejse til 25 byer, hvor foreningen har en helt særlig betydning. Ved at klikke sig rundt på kortet, kan man besøge alle de steder, hvor der er en Platz der Deutschen Einheit, og fra hvert sted er der en lille artikel og en en-minuts video med almindelige mennesker fra byen. Samme sted kan man prøve, om man kan tegne den gamle grænse mellem øst og vest. Se det her.
I en anden pakke kan man se resterne af muren via luftfotos og bevæge sig rundt i Berlin. Eller man kan tage med på vandre- og cykeltur i fortiden til murens særlige steder. Tag med på tur her.
Og endelig kan man se ændringerne ved at klikke sig gennem en guldgrube af billeder. Den tyske fotograf Jürgen Ritter tog i 80'erne billeder hele vejen langs muren. Han er vendt tilbage til samme steder i dag for at tage billeder i præcis samme vinkel, og billederne er sat sammen, så man kan rulle frem og tilbage mellem fortid og nutid. Se billederne her.
Blog: Tysklærerdag og genforeningsdag