Eleverne skal gøres fortrolige med dansk kultur og historie. Sådan står der både i folkeskolens overordnede formålsparagraf og i fagformålet for historiefaget.

Er der bred enighed om målet, er der til gengæld divergerende holdninger til vejen derhen. Blandt lærerne er der så store forskelle i kulturforståelsen, at man reelt kan sætte spørgsmålstegn ved, om eleverne på to forskellige skoler har samme fag, når de har historie.

Bachelor: Interkulturel kompetence er mere end kulturforståelse

Sådan lyder det fra Dennis Hornhave Jacobsen, der sidste år afleverede speciale ved Syddansk Universitet. Han har siden 2013 været historielærer i folkeskolen og formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag (Falihos).

I specialet har han fulgt tre lærere. Hos dem har han set en fin sammenhæng mellem deres kulturforståelse og de didaktiske valg, de foretager i undervisningen.

"Det taler lidt imod en udbredt forståelse hos historielærerne om, at der ikke er den store sammenhæng mellem de idealer, vi lægger til grund for undervisningen, og den undervisning vi rent faktisk praktiserer i klasseværelset", siger han.

"Den sammenhæng har jeg fint kunne identificere hos mine cases. Der er til gengæld milevid forskel på, hvilke kulturforståelser der bliver bragt i spil. Undervisningen bliver begrundet på så vidt forskellige måder, at det var svært at tro, at mine tre cases har været igennem samme uddannelse".

Dialog efterlyses

I specialet skelner Dennis Hornhave Jacobsen mellem to kulturforståelser: Den interkulturelle og den monokulturelle. Desuden skelnes mellem kultur som noget, man 'er', henholdsvis noget man 'gør'.

Han understreger, at målet ikke er at tage stilling for den ene eller imod den anden. Men skal historiefaget blive mere ensartet, er det vigtigt at skabe en dialog mellem de to positioner. Den, mener han, mangler i dag.

"I virkeligheden er jeg jo ude i noget meget langhåret, der handler om, at vi skal forstå både vores egen og andres forforståelser og kunne gå i dialog med dem", siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Bachelor: Tilegnelse af interkulturelle kompetencer kræver holdningsarbejde

"Hvis vi skal kunne udvikle faget, skal vi kunne acceptere, at vi grundlæggende forstår tingene vidt forskelligt - og skabe dialog mellem de forskelligheder. Vi er nødt til i højere grad at være optagede af, hvad hinanden mener i stedet for forlods at antage nogle positioner eller måske endda en enighed, der ikke eksisterer i virkeligheden".

Udfordringen er, at magtforholdet mellem de to kulturforståelser i dag er så forskelligt, at det ene trænges op i en krog, mener han.

"Der er en klar overvægt af interkulturel kulturforståelse, mens den monokulturelle fylder en hel del mindre. Derfor ender vi hurtigt der, hvor nogle peger fingre, mens andre går i forsvarsposition".

Bekymret på fagudviklingens vegne

Dennis Hornhave Jacobsen understreger, at han - bortset fra at pege på behovet for mere dialog mellem positionerne - ikke har nogen løsningsforslag. Specialet peger alene på en problematik.

"Og det gør mig faktisk ikke alene bekymret, men også potentielt demoraliseret som en, der gerne vil være med til at udvikle faget, at jeg på baggrund af min undersøgelse sidder tilbage med det indtryk, at vi meningstilskriver et begreb som for eksempel historiebevidsthed, som vi arbejder med professionelt, så forskelligt, at vi grundlæggende ikke taler om det samme", siger han.

Går man som lærer til de officielle dokumenter som Fælles Mål og fagformål for historiefaget, er der ikke meget klarhed at hente, mener Dennis Hornhave Jacobsen.

Anmeldelse: Det flerkulturelle fællesskabs udfordring

"Jeg trækker i specialet på Claus Haas, som peger på, at lærerne er rådvilde, når det kommer til at bruge fagmålene i deres undervisning. Og det kunne helt sikkert være interessant i forlængelse af mit speciale at undersøge, hvordan koblingen er mellem kulturforståelse i historie og det formelle læringsplansniveau", siger han.

"Det ser ikke ud til, at lærerne finder hjemmel for at undervise ud fra et bestemt syn i de dokumenter, der ligger til grund for faget. Der er lavet et oversættelsesarbejde, inden man begynder at fortælle om idealet med undervisningen - som ikke nødvendigvis har meget med fagets formelle krav at gøre".