Tre piger løber deres lærer i møde, og et par drenge med ens huer kæmper om at komme først hen til deres pladser. Næsten alle 15 elever kræver på forskellig vis deres klasselærers opmærksomhed, da hun træder ind i 1. klasse på Studsgård Friskole ved Herning. Roligt begynder hun at dele mapperne ud og lader eleverne selv vælge, hvordan de vil arbejde med dansk i dag. Roen breder sig i klassen, efterhånden som klasselæreren hjælper de sidste i gang med at læse, løse opgaver eller skrive historie.

»Det er ligegyldigt, hvor mange bøger man læser, hvis man ikke har haft nok praktisk erfaring. Når man står med et besværligt barn, kan man jo ikke nå at tænke på, hvad man læste i pædagogikbogen på side 27«, siger Tilde Petersen, der er klasselærer for 1.-klassen. Hun har været i praktik siden august. Praktikken er tredje år af læreruddannelsen på Den frie Lærerskole og varer et år.

Tilde Petersen er ansat på lige vilkår med de andre lærere på skolen, og hun har 26 undervisningslektioner om ugen. Hele sommerferien sidste år gik med at planlægge undervisning.

»Det tog nok lidt længere tid, fordi jeg ikke før havde prøvet at udarbejde årsplan og finde lærebøger selv«.

»Det føles som at blive kastet ud på åbent hav, hvor man er usikker på, om man kan svømme«, beskriver Tilde Petersen den første tid som lærer. Den frie Lærerskole kræver ikke, at de lærerstuderende får en vejleder på deres praktikskole. Men Studsgård Friskole har en såkaldt føl/hest-ordning, hvor man som praktikant kan få vejledning hos en ældre kollega.

»Det var trygt at have en 'hest'. For jeg var selvfølgelig meget usikker på, om jeg gjorde det godt nok«, fortæller Tilde Petersen. Hun var blandt andet hjemme og spise hos sin »hest« inden et forældremøde, hvor de drøftede alle eleverne.

»Vi har alle sammen brug for en faglig makker til at græde snot ved eller få opbakning af. Derfor burde der være krav om, at der var en vejleder på skolen«, synes hun. En vejleder fra Den frie Lærerskole besøger praktikanterne en til to gange i løbet af skoleåret, men Tilde Petersen oplever, at vejlederen kan virke langt væk i dagligdagen.

Der er mange fordele ved lang praktik som lærerstuderende, fortæller hun.

»Der er jo mange ting i lærerjobbet, som man bedst lærer ved at prøve det alene. Lige pludselig sidder man og skriver forældrebreve, som om man altid har gjort det«, siger hun. Hun ser det også som en mulighed for at få lærerjobbet råt for usødet, så hun ikke står som færdiguddannet lærer og får et kulturchok. Det tror hun, at flere gør fra den almindelige læreruddannelse.

Hun føler, at det såkaldte folkestyre på Den frie Lærerskole også har modnet hende til lærerjobbet:

»Medbestemmelsen i studiet gør, at vi er vant til at tage ansvar og argumentere for vores valg for eksempel til stormøderne og i fagudvalgene. Det er en vigtig kompetence, når man skal undervise«, siger hun.

Den særlige læreruddannelse har gjort, at Tilde Petersen har følt sig godt rustet til praktikken.

»I forhold til pædagogik og psykologi har vi arbejdet meget med cases, hvor vi har oplevet mange forskellige eksempler på, hvad man kan komme ud i som lærer, og det har rustet mig godt. Jeg kan mærke, at jeg trækker en del på de erfaringer nu i mit job«.

Tilde Petersen er helt uforstående over for, at nogle ønsker læreruddannelsen på universitetet.

»Jeg synes, at der er meget langt fra seminariet til universitetet. Læreruddannelsen kræver, at man har fingrene godt begravet i mennesker, og det er universitetet ikke jordnært nok til«, siger hun, imens hun beder eleverne om at pakke bøgerne sammen.

Et stort suk lyder fra børnene, så hun må love, at de fortsætter læsningen i næste time. |

- Fem års varighed

- Fire linjefag

- Praktik: Tre uger på første og anden årgang, et års lønnet praktik som fuldtidslærer

- Ingen eksamen, i stedet skriftlige udtalelser i alle fag

- En ugentlig mødedag, »folkestyret«

- Mødepligt