Arbejdsmangel

Herning Kommune har oplevet en stærkt stigende arbejdsløshed blandt lærere.

Lærerjob får op til 200 ansøgninger: Midtjyske kommuner ramt af arbejdsløshed 

Stigende arbejdsløshed har ramt midtjyske kommuner. Arbejdsløse lærere må derfor indstille sig på lang transporttid, vikariater eller søge udenfor deres fag. Lokal lærerformand håber politikere vil prioritere flere tolærertimer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sommeren er højsæson for lærerarbejdsløshed, fordi det er her, der udklækkes nye lærere fra læreruddannelsen.

Men det var alligevel usædvanligt, at der i år var så mange arbejdsløse lærere, at Lærernes A-kasse i år fandt det nødvendigt at afholde møder for ledige medlemmer på begge sider af sommerferien. 

Det fortæller dem lokale lærerformand for Herningegnens Lærerforening Niels Lynnerup, som ud over Herning også dækker Ikast-Brande Kommune.

”Det er første gang i mange år, at vi har haft behov for to møder i a-kassen for at tale med alle de ledige”, fortæller Niels Lynnerup, der har været fagligt aktiv i mere end to årtier.

Nabokommuners ledighed smitter

Juli er hver eneste den måned med absolut flest ledige lærere. Men hvis man ser på augusttallene, er billedet det samme, viser tal fra Lærernes A-kasse, som Folkeskolen har fået adgang til. 

I 2022 var der kun 16 ledige medlemmer i Lærernes a-kasse i Herning kommune. I 2023 var der 22 - og i år var tallet hele 33. 

Niels Lynnerup har et bud på, hvorfor ledigheden blandt hans medlemmer er steget.

”Vi kan se, at de omkringliggende kommuner har afskediget lærere, for eksempel Viborg”, siger han. 

”Min tese er, at det ’trykker nedad’ rent geografisk, altså at lærere fra nabokommunerne søger mod Herning. Det presser arbejdsløsheden op”.

200 ansøgninger til ét job

Lærer Lena Rimmer-Nielsen er en af de lærere, der gerne vil til Herning og have job. Hun bor i nabokommunen Ikast-Brande og har været arbejdsløs siden midten af juli.

”Der er ikke så mange job at søge her i området for lærere med min fagkombination” siger hun. 

”Jeg hører fra bekendte, der er job, at der kan være op til 200 ansøgninger til én stilling. Så jeg er nødt til at søge lidt bredere geografisk”. 

Hun vil dog helst ikke have mere end en times transport til arbejdet, og hun har heller ikke lyst til at flytte efter job. Til gengæld er hun klar på at tage vikariater, fortæller hun. Det har hun gjort før og været glad for.

”Der har bare ikke været en match mellem mine fag og en skole her i efteråret endnu”.

Vikarvejen til fast arbejde

Niels Lynnerup kan også se vikarvejen som en løsning for i hvert fald nogle af hans ledige medlemmer.

”Lærernes A-kasse har jo denne her vikartjeneste. Jeg har talt med skolelederne i min kreds og opfordret dem til at bruge den. Så får de en uddannet lærer, som lettere kan gå ind og overtage ved sygdom” siger han. 

”Det er en rimelig stor succes og kan for den enkelte være en vej til en fast stilling”, tilføjer han.

Derudover håber kredsformanden, at kommunen vil bruge en mindre ekstrabevilling til skoleområdet til at indføre to-lærerordninger.

”Det vil give nogle af de ledige lærere beskæftigelsesmuligheder. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det er sådan, politikere vil vælge at bruge pengene”.

Lena Rimmer-Nielsen har fortsat mod på lyst til lærerfaget, selv om det lige nu er svært at foden indenfor, fortæller hun. Men hun kan ikke være på dagpenge for evigt, så tanken om at skifte fag har strejfet hende.

”Lysten til at være lærer er bare for stor lige nu”, siger hun. ”Men på langt sigt kan det jo blive en nødvendighed”.