Arbejdsmangel
Herning Kommune har oplevet en stærkt stigende arbejdsløshed blandt lærere.
brichuas
Lærerjob får op til 200 ansøgninger: Midtjyske kommuner ramt af arbejdsløshed
Stigende arbejdsløshed har ramt midtjyske kommuner. Arbejdsløse lærere må derfor indstille sig på lang transporttid, vikariater eller søge udenfor deres fag. Lokal lærerformand håber politikere vil prioritere flere tolærertimer.
Sommeren er højsæson for lærerarbejdsløshed, fordi det er her, der udklækkes nye lærere fra læreruddannelsen.
Men det var
alligevel usædvanligt, at der i år var så mange arbejdsløse lærere, at Lærernes
A-kasse i år fandt det nødvendigt at afholde møder for ledige medlemmer på begge sider af sommerferien.
Det fortæller dem lokale lærerformand for Herningegnens Lærerforening Niels Lynnerup, som ud over Herning også dækker Ikast-Brande Kommune.
”Det er
første gang i mange år, at vi har haft behov for to møder i a-kassen for at tale med alle de ledige”, fortæller Niels Lynnerup, der
har været fagligt aktiv i mere end to årtier.
Nabokommuners ledighed smitter
Juli er hver eneste den måned med absolut flest ledige
lærere. Men hvis man ser på augusttallene, er billedet det samme, viser tal fra Lærernes A-kasse, som Folkeskolen har fået adgang til.
I 2022 var
der kun 16 ledige medlemmer i Lærernes a-kasse i Herning kommune. I 2023 var
der 22 - og i år var tallet hele 33.
Niels Lynnerup har et bud på, hvorfor ledigheden blandt hans
medlemmer er steget.
”Vi kan se, at de omkringliggende kommuner har afskediget
lærere, for eksempel Viborg”, siger han.
”Min tese er, at det ’trykker nedad’
rent geografisk, altså at lærere fra nabokommunerne søger mod Herning. Det
presser arbejdsløsheden op”.
200 ansøgninger til ét job
Lærer Lena Rimmer-Nielsen er en af
de lærere, der gerne vil til Herning og have job. Hun bor i nabokommunen
Ikast-Brande og har været arbejdsløs siden midten af juli.
”Der er ikke så
mange job at søge her i området for lærere med min fagkombination” siger hun.
”Jeg hører fra bekendte, der er job, at der kan være op til 200 ansøgninger til én stilling. Så jeg er nødt til at søge lidt bredere geografisk”.
Hun vil dog
helst ikke have mere end en times transport til arbejdet, og hun har heller
ikke lyst til at flytte efter job. Til gengæld er hun klar på at tage
vikariater, fortæller hun. Det har hun gjort før og været glad for.
”Der har bare ikke
været en match mellem mine fag og en skole her i efteråret endnu”.
Vikarvejen til fast arbejde
Niels Lynnerup kan også se vikarvejen som en løsning for i
hvert fald nogle af hans ledige medlemmer.
”Lærernes A-kasse har jo denne her vikartjeneste. Jeg har
talt med skolelederne i min kreds og opfordret dem til at bruge den. Så får de
en uddannet lærer, som lettere kan gå ind og overtage ved
sygdom” siger han.
”Det er en rimelig stor succes og kan for den enkelte være
en vej til en fast stilling”, tilføjer han.
Derudover håber kredsformanden, at kommunen vil bruge en
mindre ekstrabevilling til skoleområdet til at indføre to-lærerordninger.
”Det vil give nogle af de ledige lærere
beskæftigelsesmuligheder. Men på nuværende tidspunkt ved vi ikke, om det er
sådan, politikere vil vælge at bruge pengene”.
Lena Rimmer-Nielsen har fortsat mod
på lyst til lærerfaget, selv om det lige nu er svært at foden indenfor,
fortæller hun. Men hun kan ikke være på dagpenge for evigt, så tanken om at
skifte fag har strejfet hende.
”Lysten til at være
lærer er bare for stor lige nu”, siger hun. ”Men på langt sigt kan det jo
blive en nødvendighed”.