Der bliver omkring 70 færre lærere til at undervise omtrent det samme antal klasser, når skolerne i Viborg Kommune åbner efter sommerferien.
Den 30. april i år stod det klart, at det er tæt på umuligt for skolerne i Viborg Kommune at overholde deres budgetter, som samlet set ser ud til at blive overskredet med 30 millioner kroner. Det er 14 millioner mere end de tre procent, som
skolerne ifølge budgetreglerne har lov til at overskride med, og det betyder, at folkeskolerne i Viborg skal spare yderligere 14 millioner kroner. Og det kommer til at koste lærerstillinger.
Allerede 1.
februar fik 17 lærere en fyreseddel, og man regnede med yderligere 27 mindst stillinger ikke bliver genbesat. Men
det stopper næppe her. Formand for Viborg Lærerkreds Jeanette Winther forventer
med de nye meldinger efter budgetopfølgningen, at kommunens 25 folkeskoler fra
næste skoleår vil have 70 lærere færre på almenområdet end de ca. 700, der var ved begyndelsen af dette skoleår.
”Mit bud er,
at vi ender på omkring 70 færre lærere, der skal dække næsten det samme antal
klasser. Vi går fra 436 til 433 klasser. Det bliver en kæmpe udfordring. Reelt
er jeg i tvivl, om det overhovedet kan lade sig gøre”, siger hun.
Pengemanglen
betyder, at der ifølge Jeanette Winther er skåret helt ind til benet på kommunens
skoler fra næste skoleår.
”Den store
håndbremse er trukket. Der er indført ansættelsesstop på
skoleområdet, og budgetterne finkæmmes. Vi forudser og får meldinger om, at der
skæres på forberedelsestiden, på tilbageværende lejrskoler, skolefester,
vejledning, samarbejde, udvikling, AKT, vikardækning, skole-hjem-samarbejde og
undervisningsmaterialer. Alt. Og i forvejen var der ikke meget at give af”,
siger hun.
Jeanette
Winther er ikke i tvivl om, at skolelederne nok skal få budgetterne til at gå op. I hvert fald på papiret.
”Men selv om
det hænger sammen i et regneark, vil det desværre alligevel få stor betydning
for både lærere og elever”, siger hun.
Når
skolernes økonomi i Viborg er så presset, handler det om flere forskellige
ting, der falder sammen, fortæller Jeanette Winther.
”Skoleområdet
har aldrig rigtigt været højt prioriteret i Viborg Kommune. Derfor rammer det
ekstra hårdt, når der er besparelser”, siger hun.
Gennem flere år har kommunen haft faldende elevtal, men det særligt rammer i år, fordi kommunens skoler
for første gang i en årrække ikke er blevet kompenseret for, at der bliver færre
elever. Ifølge Jeanette Winther har man fra politisk hold tidligere erkendt, at
faldende elevtal ikke nødvendigvis betyder et tilsvarende fald i antallet af
klasser.
Årsagerne
”Derudover
er blandt andet øget segregering til specialtilbud en stor udgift, som
selvfølgelig skal betales, men man kunne ønske sig, at pengene ikke gik fra et allerede
beskåret almenområde. Som følge af den stigende tilgang til specialtilbud,
stiger også udgiften til specialbuskørsel. I år med cirka 8 millioner kroner, som
ret beset i budgetforhandlingerne burde have været adresseret som en særlig
budgetudfordring. Men af en eller anden grund faldt denne post ud af
budgetforhandlingerne”, siger hun.
Ydermere blev det også besluttet ved indgangen til 2023, at skoleområdet skulle
aflevere 7,5 millioner kroner til familieområdet.
”Men det var
jo altså penge, vi ikke kunne undvære”, siger Jeanette Winther.
Hun
fortæller, at der onsdag i sidste uge i forbindelse med et byrådsmøde var
indkaldt til demonstration foran rådhuset.
”Det er så
småt ved at gå op for lærerne her, hvilket skoleår der venter næste år, hvis
der ikke findes en løsning. Der var god opbakning til demonstrationen, også fra
kollegaer, som ikke normalt er fagligt aktive”, siger hun.
Næstformand for
børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune, Birgith B. Langballe
(S), finder også situationen på kommunens skoler uholdbar. Hun mener ikke, at der
er nogen vej udenom, at politikerne kigger på en ny skolestruktur i
Viborg Kommune.
”Vi bruger
mange penge på den enkelte elev, blandt andet fordi vi er holder nogle ting i
live, der måske ikke bør holdes i live. Skolerne og klasserne kan simpelthen
blive for små. Vi bliver sandsynligvis nødt til at lukke nogle skoler. Men det
skal gøres på en klog og ordentlig måde og ikke i panik. Skal vi lukke skoler,
skal det ske på en måde, der styrker folkeskolen i Viborg. Ikke så den forringes”,
siger hun.
Formand for Viborg Lærerkreds Jeanette
Winther oplyser til Folkeskolen, at hun ikke har nogen kommentarer til
eventuelle skolelukninger i Viborg Kommune.
Viborg er langt fra det eneste sted i landet, hvor der bliver færre lærere. Som Folkeskolen kunne fortælle tidligere på måneden, er der mindst 42 af landets kommuner, hvor lærere afskediges eller stillinger ikke genbesættes.
Det på trods af, at den såkaldte ”lærermilliard” på årligt 807 millioner kroner om året til nye lærere sidste år blev fuldt indfaset. Beløbet skulle egentlig række til at ansætte 1.231 nye lærere. Fra skoleåret 2022/2023 til 2023/2024 gik det dog i den stik modsatte retning, og der blev ca. 1000 lærere færre i folkeskolen.
