"Skal vi ikke lave noget sammen om Bayeauxtapetet?", spurgte Hanne Dam Frandsens kollega. 

Hun underviste klassen i håndværk og design. Han havde dem i historie og kristendomskundskab, og han havde en ide til at bruge det gamle broderede tæppe til at lære børnene om overgangen fra vikingetid til middelalder. 

"Jeg var på med det samme. Jeg har altid godt kunnet lide tværfaglige forløb, særligt med håndværk og design. Det giver en helhed og ro i børnenes hverdag, og den virkelige verden er jo ikke delt op i fag", fortæller hun. 

Som sagt så gjort. Forløbet blev en succes, og nu mange år senere har hun lige kørt forløbet igen i en 5. klasse. Denne gang alene, for hun har klassen i alle tre fag. 

"Det fungerede godt i samarbejde med min kollega, og det fungerer også godt alene. Jeg forsøger altid at få flere timer i samme klasse. For så kan jeg køre tværfagligt, og det praktiske fag kan indgå ligeværdigt i forløbene". 

Hanne Frandsen har undervist i håndværk og design og håndarbejde i over 40 år, de seneste 25 på Skarrild Skole i Herning Kommune.

Hun tror ikke på, at der kommer noget godt ud af at inddele børnenes hverdag i praktisk og bogligt på forskellige tidspunkter. 

"De elsker, når det hænger sammen. Og de lærer og husker tingene på en helt anden måde, når de har det i hænderne", siger Hanne Frandsen.

Giver fordybelse og sytekniske færdigheder

”Jeg får spandevis af billeder af unger, der savler af koncentration over korssting”

Så hvad har Hanne Dam Frandsens 5. klasse så lavet de seneste uger? 

I fem lektioner om ugen i de tre fag har de arbejdet med det 70 x 1/2 meter lange vægtæppe, der blev broderet med uldgarn på hørlærred i 1.070'erne som datidens pral over, at normannerkongen Vilhelm havde vundet over den engelske konge Harald i slaget ved Hastings i 1066 og dermed erobret England. 

"Jeg begynder med at fortælle dem kort om slaget, og så ser vi på tapetet og taler om, hvordan vi forestiller os, at det er blevet til. De har set den fine, lille animerede film, der findes på museet i Frankrig. Så har de hver valgt en sekvens ud, de ville lave fra tapetet, som vi har kopieret, og de har tegnet omridset af den på hørlærred. Derfra har de lært kontursting og nedlagt syning, og så kommer der gang i fantasien for at fylde omridset ud", fortæller hun.

Grafisk broderi

Når først eleverne har valgt farver og fået stingene ind, så kan de fint sidde og brodere, mens Hanne Dam Kristensen har læst højt i ’Dværgen fra Normandiet’, set filmsekvenser eller talt med dem om de historiske begivenheder og sat dem i kontekst som skiftet mellem vikingetiden og middelalderen.

"Mine overordnede mål med forløbet er, at eleverne kan komme ind i en faglig fordybelse, lære sytekniske færdigheder, og at jeg får skubbet til deres kreativitet". 

"Jeg vil gerne have, at de får kendskab til bayeuxtapetet og dets betydning for den viden, man har om 1000-tallet, og få dem til at undre sig over, hvordan det blev skabt. Oveni kommer den viden de får fra Dværgen fra Normandiet om klosterlivet, for det skal jeg bygge videre på senere i kristendomskundskab", fortæller hun.

Styrker deres kreativitet

Hun har talt med eleverne om forløbet efter, og de har været meget begejstrede. De nævner ord som fællesskab og hygge og ikke mindst, at resultatet, som nu er hængt op i rækkefølge i aulaen, er blevet virkelig flot.

”De kan virkelig godt lide, at de kan brodere, mens de lytter, og det gør også en masse godt for deres lytten, at de har noget i hænderne, kan jeg se. Det skærper opmærksomheden og holder den fast. Det giver dem en referenceramme, de kan huske, og som jeg senere kan referere tilbage til”.

Eleverne siger også, at det er fedt, at alle tre fag er sammen, og at det er sjovt at lære noget om bayeuxtapetet og om forskellige systing.

”De nævner igen og igen, at det har været hyggeligt, og det tror jeg handler om, at de har broderet”, siger hun.

Hun er helt med på, at det ofte er lettere at sætte eleverne i gang med korsstingsbroderi, for det kan alle finde ud af, mens frit brodere giver mening på en helt anden måde.

”Her har de jo kun haft konturerne at gå efter, resten har de selv fundet ud af og fundet på – for det måtte de gøre, som de havde lyst til. Det giver utroligt gode diskussioner om farver, og det styrker virkelig deres kreativitet. Nu kan de jo brodere hvad som helst. De kan lave deres egen tegning, og så er det bare at gå i gang”, siger Hanne Dam Frandsen.