Helt nyt æbleskivepander! Helle Johnsen måtte lige ned i madkundskab ti minutter tidligere i dag for at pakke panderne ud, før eleverne kom.

”Der er altså noget særligt over, at alting er nyt og lækkert. Hver gang man tager en ske, har den aldrig været brugt før. Og der er rigtigt rent overalt. Det var jo aldrig muligt i det gamle lokale”, fortæller madkundskabslærer på Møllebakkeskolen på Falster Helle Johsen.

I ti år har hun undervist på den lille et-sporede skole, og selv om hun elsker at have madkundskab, så lægger hun ikke skjul på, at hun har været ked af det mere end 30 år gamle, slidte, røde og orange køkken.

”Der var ingen ventilation, så man skulle hjem i bad, hver gang man havde haft timer derinde. Der var emhætter, men de virkede ikke. Skolen er fra 1960, og den er løbende blevet renoveret, men ikke faglokalerne, så de var virkelig slidte. Og når et køkken er så gammelt, er det jo umuligt at få det rent i krogene”, siger hun.

Madkundskab: Her er danskernes svar på pasta­maskinen

Godt vi ikke endte med ovne samlet på én væg

For fire år siden bevilgede Guldborgsund Kommune midler til en total ombygning af skolens faglokaler. Den længe, hvor håndværk og design og madkundskab hører hjemme, blev skrællet, så kun væggene stod tilbage, og madkundskab blev bygget op i det gamle sløjdlokale, så håndværk og design kunne få to lokaler op ad hinanden.

Milliarder klar til faglokaler: Ny alliance vil indsamle gode eksempler

”Det har taget længere tid end forventet. For så kunne man ikke få håndværkere og så skulle der nye tegninger og så videre. Min kollega og jeg har været med i processen, og det har været spændende, men også svært. Jeg ved jo godt, at der kan gå 30 år, før det bliver bygget om igen, så det skal være godt”.

Det er ST-Skoleinventar, der har stået for ombygningen, og de har lavet skolekøkkener før, men Helle Johnsen er glad for, at lærerne var med inde over. For eksempel var alle ovne på arkitekternes første tegning samlet på endevæggen.

”Det lød jo smart, og det så godt ud, men jeg spurgte ud i facebookgruppen for madkundskabslærere efter erfaringer, og der var der en der, sagde: Det har jeg, og det vil jeg virkelig ikke anbefale. Forestil dig, når ungerne skal løbe gennem hele lokalet med varme ting på plader, det bliver kaos! Så det fik vi ændret, så de har en ovn i hvert køkken, og det er jeg så glad for i dag. Det giver meget mere ro”.

Tænk at måtte bruge penge på faget

I et halvt år havde eleverne madkundskab i et klasselokale, hvor de lavede teori, krydret med lidt blindsmagning af salt, sødt og sur, og med et forløb om chokolade med masser af smagsprøver. Efter efterårsferien stod lokalet færdigt, så de seneste otte uger har de taget nye ting i brug hver gang.

Folkeskolen undersøger: Hvor meget værksted får man for 2,6 milliarder?

”Kommunen stod for de 2,3 millioner til ombygningen af køkkenet. Min kollega og jeg gik til vores leder og sagde, at vi jo ikke kunne stå med de gamle bulede pander i det nye køkken. Og så fik vi faktisk lov til at smide alle de gamle redskaber ud og købe nyt af alt”, siger hun.

Er der så noget, hun savner i det gamle køkken?

”Nej, der er virkelig intet, der var bedre i det gamle! Men nu, hvor vi er i gang, kan jeg da godt pege på et par ting, jeg måske ville have gjort anderledes. Gulvene er lavet af et underligt nubret materiale, som er svært at få helt rent. Det forstår jeg ikke, de har valgt i et lokale, hvor børnene kommer direkte ind udefra med beskidte sko”.

En anden ting er bordpladerne i stål, som er supernemme at holde rene, men som allerede efter et par uger er meget ridsede.

”Vi gør meget ud af at sige til børnene, at alt er nyt, og de skal passe godt på det, og det synes jeg faktisk også at de gør. Jeg håber, at de føler et medansvar for at holde det pænt. Når alt er gammelt og slidt, så mister man jo lidt lysten til at passe på det”.

Eleverne elsker madkundskab uanset, om køkkenet er gammelt eller nyt, men Helle Johnsen er ikke i tvivl om, at det gør noget for hendes oplevelse og dermed hendes undervisning at være i et lokale, hvor alting fungerer.

”Det er så lækkert at stå i vores nye lokale. Jeg bliver så glad af det. Og det med, at vi fik lov til at købe nye redskaber – og bare måtte købe præcis, hvad vi ville. Selvfølgelig var vi fornuftige, for vi ved jo godt, at skolerne ikke ret mange penge, men vi kunne købe kvalitet. Og bare følelsen at måtte bruge penge på faget. Det var virkelig dejligt”.