Hvorfor har du valgt at blive lærer i Tasiilaq?

”Helt fra jeg var en lille dreng, har jeg været fascineret af Grønland. Når vi læste historier om Grønland i skolen, eller hvis der var dokumentarfilm i fjernsynet. Under min læreruddannelse kom der nogle og fortalte om at være lærer i Grønland. Samtidig havde jeg lyst til at prøve noget nyt og tænkte, at det ville være spændende at møde en anden kultur”.

Beskriv dit job

”Jeg er lærer i en specialklasse på Tasiilaq Skole i Østgrønland, hvor jeg underviser børn og unge fra 11 til 16 år i forskellige fag. Lærer dem noget, de kan bruge senere i deres liv. Derudover er jeg facilitator for et godt klassefællesskab, så eleverne trives. Jeg respekterer eleverne, deres holdninger og deres sociale og faglige forudsætninger for at deltage i undervisningen med et læringsudbytte”.

Hvad tiltrak dig ved dette job?

”Dengang jeg sad og kiggede på job i Grønland, fravalgte jeg Nuuk, for jeg ville længere væk fra det, man oplever i Danmark. Jeg ville gerne ud, hvor urbaniseringen ikke er så stor, og hvor der er mere natur. Jeg er selv vokset op i en skov på Fyn, og her i Tasiilaq er der fjelde hele vejen rundt. Jeg kan smide tasken i min lejlighed, gå fem minutter, og så er jeg helt ude af civilisationen – og der er helt stille”.

Hvordan fik du jobbet?

”Jeg satte mig ned med en kop kaffe i Danmark og skrev en ansøgning med overskriften: 'Jeg ved meget lidt om Grønland, jeg kan ikke tale grønlandsk, men jeg er en rigtig dygtig lærer, klar til et eventyr'. Ansøgningen banede vej for en samtale over Teams, og så fik jeg jobbet. Inden jeg rejste til Grønland i juli sidste år, var jeg på en uges introduktionskursus i Nyborg sammen med andre lærere på vej til Grønland. Derefter sørgede skolen for flyttebil, flybillet og en lejlighed i Tasiilaq”.

Hvad er det vigtigste at kunne i dit nye job?

”Ligesom i Danmark skal man som lærer være en naturlig, dygtig kommunikator, men her skal man også være dygtig til kropssprog. Den sproglige barriere kræver, at man bringer flere modaliteter i spil. Ord og begreber kan ikke bare forklares ved at sige det på dansk, så jeg skriver på tavlen, viser det med kroppen, tegner og viser billeder”.

Hvad er den største forskel på at være lærer i Danmark og i Grønland?

”I Danmark er børn og unge meget bundet af mobiler og computere og presset af eksamenskrav, og man oplever tit modstand mod læring, hvis eleverne ikke kan se en direkte brug af det. Sådan er det slet ikke her. De grønlandske børn er meget åbne og vil gerne lære. Mobiler og sociale medier fylder nærmest ingenting, der er ikke de her gruppedynamikker, alle er med i fællesskabet, og alle er udenfor i frikvartererne. Kulturen i klasserummet er også meget anderledes. Meget mindre verbal. Jeg har blandt andet skulle lære, at når børn løfter deres øjenbryn, betyder det ja”.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

”Det samme som i Danmark. Når man ser et barn lykkes. Når man ser et barn glad for egne evner. Samtidig er det adgangen til naturen, og fordi naturen er lige uden for døren, kan man bruge den meget mere i undervisningen.

Uden for skolen skal man være glad for sit eget selskab. Have en ro i sig selv. Her er ingen biograf, ingen cafeer, ingen steder at spille billard. Man skal skabe sin egen hverdag”.

Hvad er den største udfordring?

”Den sproglige barriere. Det sværeste er, når jeg kan se, at nogle børn har en konflikt, men jeg ikke kan forstå, hvad det handler om. Så skal min grønlandske kollega oversætte, og dermed går noget af det relationelle tabt. Jeg er ved at lære grønlandsk, men det er virkelig svært”. 

Vær med i det faglige netværk om specialpædagogik på folkeskolen.dk/specialpædagogik