En rapport fra Rådet for Menneskerettigheder viste i foråret, at 48 procent af lærerne i Grønlands bygder på landsplan ikke er uddannede. Den udfordring skal projektet Kivitsisa forsøge at ændre på ved at bringe uddannede lærere tættere på eleverne, selvom de ikke står i klassen og hjælper ved bordene i hele det store land.

I skrivende stund er 18 pilotprojekter sat i gang, hvor uddannede lærere underviser via en liveforbindelse fra enten Danmark eller en anden egn af Grønland. Imens eleverne aktiveres af læreren på skærmen, er der en voksen til stede i klasselokalet, som hjælper med de praktiske ting.

"Vi er nødt til at udvikle en undervisningsform, som passer lige netop til de problemstillinger, vi har i den grønlandske folkeskole. Og der tror vi, at fjernundervisning bliver en meget vigtig del af løsningen", siger projektleder for Kivitsisa, Rune Nydam Bundgaard, i en pressemeddelelse.

"Vi har en infrastruktur, en geografi og nogle forhold at drive skole under, som er meget ulig mange andre steder i verden. Det er svært at skaffe uddannede lærere til de mindre byer og bygder, og de nyuddannede lærere søger oftest mod de større byer. Men også her kan man i perioder komme i bekneb", uddyber han.

Forsker: Fjernundervisning virker i alle fag

Fra tavle til tablets

Som et led i Kivitsisa-programmet har man tilført en række digitale vitaminer til de grønlandske folkeskoler, så forudsætningen er på plads for at kunne skabe den bedste og mest velegnede fjernundervisning for eleverne i Grønland. Samtlige elever har fået udleveret en iPad, og så er internetforbindelsen i hele landet blevet stærkere, hvilket også kan mærkes på skolerne.

At forbindelsen er hurtigere, og udstyret uddelt, er blot det første spæde skridt i udrulningen af Kivitsisa-programmet. For selvom der efterhånden er masser af erfaring med fjernundervisning rundt om i verden, er det, ifølge Rune Nydam Bundgaard, svært at overføre erfaringer andre steder direkte til elevernes behov i Grønland. 

Han er især opmærksom på, hvordan man sikrer elevernes trivsel og lærerens mulighed for skabe en god relation til eleverne, når man ruller et sådant fjernundervisningsprogram ud. Projektet indfases i alle fem kommuner i Grønland, og planen er at tage én skole ad gangen.

"Der har tidligere været forsøg med fjernundervisning i den grønlandske folkeskole, men slet ikke i den skala og med det digitale setup, som Kivitsisas fjernundervisningsprogram er nået til i dag. Men selvom alt er på plads - så er der ikke nogen færdig manual for, hvordan lærerne skal undervise digitalt", skriver Kivitsisa i en pressemeddelelse.

Grønlands skolereform halter 

Fremtidens fjernundervisning

De 18 pilotprojekter, der kører nu, omfatter forskellige undervisningsmetoder og fag, som lærerne afprøver og har udgangspunkt i, når de tilrettelægger underviningen. Forskere og undervisere ved Læreruddannelsen på Institut for Læring i Nuuk vil følge programmet tæt, så alt viden indsamles og bruges fremadrettet.

De tilknyttede lærere er sideløbende på kurser i fjernundervisning, ud fra den betragtning, at man ikke blot kan overføre vanlig praksis fra det fysiske klasselokale til det virtuelle undervisningsrum.

"Mange tror, at fjernundervisning er noget, man bare gør. Men det er en fundamental anden måde at undervise på", siger Rune Nydam Bundgaard og tilføjer, at der her er tale om en anden type fjernundervisning end den, man har erfaringer med fra covid-19-nedlukningen.