Kommunerne skal skrue ned for blusset, for de har sat for mange projekter i gang.

Sådan lød meldingen fra undervisningsminister Merete Riisager i mandags til folkeskolen.dk som reaktion på den artikelserie, vi har bragt om fænomenet 'projektitis'.

Riisager til kommunerne: Skru ned for projektmageriet

Artiklen var den 26. i rækken, som sætter fokus på, at kommunerne hver især har lagt en bunke projekter oven i en skolehverdag, hvor reform og arbejdstidslov mange steder giver kvaler.

Har du ikke læst med fra starten, eller er du gået tabt undervejs, kommer her her et overblik over de artikler, du skal have læst, inden du møder ind på lærerværelset efter ferien.

Undersøgelse startede det hele

Det hele startede, da en undersøgelse fra Folkeskolen blandt skolechefer, skoleledere og lærernes lokale lærerkredse viste, at antallet af kommunale projekter mange steder har nået et overvældende niveau.

Projekter, der ifølge de lokale lærerkredse, som repræsenterer lærerne i kommunerne, belaster, mere end de gavner. Selvom om de fra kommunens side ofte er indført for at hjælpe lærerne med skolereformens krav.

Læs Folkeskolens samlede undersøgelse her - Skolerne drukner i projekter

Lærerne og lederne inddrages hverken i projekter eller mål

Ikke nok med, at kommunerne indfører obligatoriske projekter, så vælger mange også at supplere de nationale mål med deres egne lokale mål:

Se hvor mange, der har lokale mål - Kommunerne lægger egne mål oven i de obligatoriske

Undersøgelsen viste også, at kommunerne typisk indfører projekterne uden om både lærerne og skolelederne, som ikke bliver taget med på råd, når projekterne skal udvælges.

Læs om den mangelfulde inddragelse - Kommuner driver skoler uden om skolerne

Mønster: Forvaltningen er mere projektglade end lærerne

I Greve erkender skolechef Rasmus Johnsen, at kommunen har sat for mange projekter i søen.

Læs om kommunens projekter her - Greve vil have færre projekter: Så mange har Greve-lærerne nu

I Kerteminde har alle skoler arbejdet med projektet LOT - Læring og Trivsel i Udvikling. Kommunen skal nu beslutte, om projektet skal fortsætte efter sommerferien. Skoleleder og lærere siger stop, mens forvaltningen gerne ser projektet fortsætte.

Læs for og imod at fortsætte med LOT - Forvaltningen presser på - lærerne ønsker timeout

Kommuner tyr til konsulenter i reform-pres

Nogle projekter udbydes af professionshøjskolerne eller universiteterne. Andre kommer fra private konsulentvirksomheder. Tacha Elung ejer sin egen konsulentvirksomhed og er tovholder på projektet i Kerteminde. Hun fortæller, hvordan hun oplever, at kommunerne i disse år bliver oversvømmet med projekttilbud.

Læs Tacha Elungs beretning om de mange konsulentprojekter - Konsulent kommuner bliver oversvømmet med konsulentopkald

Og ifølge lektor ved DPU Lejf Moos skyldes de mange projekter, at kommunerne føler sig pressede til at finde hurtige løsninger til at skabe stærke faglige resultater og implementere reformen. Det er også en af grundene til, at næsten halvdelen af kommunerne abonnerer på 'konceptprojekter' med tilhørende konsulenter.

Læs mere om Lejf Moos' forklaring på de mange projekter - Forsker: Kommuner lokkes til dåårlige projekter

Politikere, minister og skoleformænd: Nu er det nok

De mange projekter og ekstra mål har fået de to skoleformænd Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal til at konkludere, at skolen er mere styret end nogensinde før. Og de frygter, at det bliver endnu værre.

Læs hvorfor her - Skoleformænd: Vi er mere styret end nogensinde før

De mange projekter fik så i går minister Merete Riisager til at bede kommunerne om at være varsomme med at sætte projekter i gang, som ikke knytter sig direkte til kerneopgaven:

Læs også hvad ministeren mener med pædagogiske loops - Riisager til kommunerne: Skru ned for projektmageriet

Ministerens udmelding kommer efter, at flere skolepolitikere på Christiansborg har kritiseret kommunernes projekter:

Læs hvad de hver især har sagt om projekterne - Christiansborg om kommunernes projektitis: Utilstedeligt

Hvad så nu?

Spørgsmålet er nu, hvordan man får vendt udviklingen. Merete Riisager anbefaler kommunerne at sætte færre projekter igang, og at skolerne skal have mere ejerskab over den pædagogiske udvikling.

Læs de seks bud her - Ny afhandling: Seks måder skolerne kan tage den pædagogiske udvikling tilbaeg

I Odense har strategien lige siden reformen været at søsætte så få projekter som muligt. Den politiske chef for forvaltningen mener, at det er en uvane at hoppe med på hurtige konceptbølger. Læs om strategien her:

Læs om strategien her - Projektitis: I Odense skal projekter opstå ud fra et behov

Læs resten af artiklerne om projektitis på emnesiden under samme navn, som du finder ved at trykke på 'projektitis' i artiklens øverste venstre hjørne.