Sidste år var der 19 elever i 8. klasse på Vestervangskolen i Glostrup. I dag, hvor eleverne er ved at lægge sidste hånd på deres uddannelsesplaner i 9. klasse, er der kun 14 tilbage. Fem er flyttet til tilbud, der er særligt målrettet dem, i løbet af året. De tilbageblevne er nysgerrige på, hvordan det går deres kammerater.

»Martin begynder i erhvervsklassen i Albertslund i dag«, fortæller UU-vejleder Svend Juul.

»Hvor har han så været det sidste halve år?« lyder det fra en af hans tidligere klassekammerater.

»Han har efter aftale med skolen forsøgt at finde et job og gået til samtaler med os. Men det er svært lige nu. Så han har ikke fundet noget«.

»Er erhvervsklassen ikke sådan noget med to dage om ugen på skole og tre dage om ugen på arbejde?« spørger én.

»Det er meget forskelligt, hvordan det er stykket sammen, men det er rigtigt, at det er både arbejde og skole«.

Foruden Martin, som er kommet i erhvervsklasse, er to af eleverne begyndt på forældrebetalt efterskole. Familieforvaltningen betaler for én elevs efterskole, mens en anden er kommet på ungdomsskolens heldagsskoletilbud.

Klasselærer Stine Etwil har i forløbet samarbejdet tæt med skolens UU-vejleder Svend Juul.

»De elever havde brug for noget andet. De skal ikke sidde her og falde hen. Eleverne lægger jo ikke skjul på, at de er skoletrætte. Det gælder bare om at få dem videre til Svend«, siger Stine Etwil.

En dag om ugen er UU-vejleder Svend Juul på skolen.

»Hos UU-Vestegnen skal vi bruge 80 procent af vores tid til de 20 procent svageste elever«, siger Svend Juul.

Han mener, at lige præcis Vestervangskolen, som er den skole i Glostrup, der har flest vejledningskrævende elever, også er en af de skoler, der er bedst til at sætte alle muligheder i spil, når det gælder om at få eleverne igennem uddannelsessystemet.

»Man kan mærke, at her på skolen kerer man sig om den enkelte elev. Man sætter ind med det samme, og man bruger mig, forvaltningen og de resurser, der er om børnene i fritiden. Man kan mærke det, når man går på gangene«, siger Svend Juul.

Afdelingsleder på mellemtrinnet og i udskolingen Gitte Frandsen er enig.

»Vi har et meget individuelt syn på eleverne helt fra indskolingen til udskolingen. Vi forsøger at tilpasse resurserne, så vi får sat ind så tidligt som muligt«.

Gitte Frandsens dør er altid åben. Og det ved eleverne, lærerne og Svend.

»De voksne her vil være betydningsfulde i elevernes liv. Og det viser en åben dør. Døren er åben, også selv om hun ikke er på kontoret. Eleverne føler sig altid velkomne«.

Svend Juul roser især skolen for at bede om hjælp til enkelte elever, så snart der er bekymringer.

»Vi foretager en del underretninger. Og holder mange bekymringsmøder med familieafsnittet. Vi samarbejder lige så tit med Varmeværket, som er et tilbud til unge, der har brug for støtte og hjælp, som vi gør med forældrene. Der bliver virkelig ydet en ekstra indsats for de elever, der har brug for det. Alle lærerne og selvfølgelig især klasselærerne tager opgaven på sig«, siger Gitte Frandsen.

Svend Juul er tilknyttet tre skoler. Han mærker tydeligt, at på Vestervangskolen går de op i at få de unge videre.

»Når vi har elever, der pjækker eller har psykiske nedbrud og derfor ikke kan komme i skole i perioder, kan vi vælge at underrette forvaltningen og så bare lade eleverne være. De kommer alligevel ikke til afgangsprøven, og på den måde kan man holde deres resultater væk fra skolens gennemsnit. Men det gør vi ikke. Vi tager det virkelig alvorligt og gør alt, hvad vi kan for at få dem ind. Det er vigtigere for os at få dem igennem end at få høje karakterer. Og sådan skal det også være fremover«, siger Gitte Frandsen.

Regeringens 95-procent-målsætning er god, selv om den i området omkring Vestervangskolen kan være meget svær at leve op til, mener Gitte Frandsen og Svend Juul.

»95-procent-målsætningen er nødvendig. Tidligere var der en del, der bare gik ud og fik et ufaglært arbejde og et godt liv. Den slags job findes ikke længere. Så det er tvingende nødvendigt, at alle får en ungdomsuddannelse«, siger Svend Juul.

»Skolen kan jo ikke gøre det hele. Vi kan forsøge at kompensere for det, som mange elever mangler hjemmefra. Og det kan vi gøre ved at følge de mest udsatte elever tæt og være klar med individuelt målrettede tilbud. Målsætningen stiller store krav til støtteforanstaltninger til nogle elever«, siger Gitte Frandsen.

Hun så helst, at alle elever, der starter i børnehaveklassen på Vestervangskolen, også gennemfører en ungdomsuddannelse. Men elevernes baggrund gør det svært at få alle igennem. Derfor kan hun godt se fordele i, at Skolerådet kun forventer, at godt 65 procent gennemfører en ungdomsuddannelse.

»Det er godt at have realistiske målsætninger, sådan som de korrigerede tal er et eksempel på. Så har man en chance for at leve op til dem«, siger Gitte Frandsen.

I 9.-klasserne er eleverne i fuld gang med at udfylde uddannelsesplanen på computerne.

»Jeg skal på handelsskole. Jeg vil være markedsføringskoordinator. Det har jeg vidst, siden jeg gik i 7. klasse. Jeg fandt ud af det ved at bruge jobkompasset og snakke med Svend og være i brobygning både på htx og på handelsskolen«, siger Hamza Habib. Han tror godt, han kunne klare sig uden Svends hjælp.

»Man skal gøre noget for det selv. Jeg synes hellere, han skal bruge tiden på at hjælpe dem, der virkelig har brug for det«.

Neven K. Mourad skal ligesom cirka halvdelen af eleverne fra skolen i 10. klasse.

»Jeg vil gerne have mere selvtillid og blive mere moden. Og jeg vil også gerne få noget mere fagligt. Senere vil jeg enten i gymnasiet eller noget med sundhed - måske social- og sundhedsassistent«, siger hun.

»Jeg lytter meget til Svend. Han hjælper meget og fortæller mig, hvad der er bedst for mig. Men min klasselærer og mine forældre hjælper mig også«. |