I Gladsaxe nedlægges Lundevang Skole, der underviser elever med enten generelle eller specielle indlæringsvanskeligheder. Det nuværende elevtal på 51 elever reduceres til 37 gennem naturlig afgang og flyttes til Buddinge Skole som en gruppeordning.

"Vi skal være en afdeling, der arbejder tæt sammen med hovedskolen. På den måde sparer kommunen på både drift og ledelse, og den vil formentlig sælge vores bygninger. Forsigtigt vurderet giver det et provenu på 15 til 18 millioner kroner, som politikerne siger, at de vil lade tilfalde skoleområdet", fortæller skoleleder Danny Leisin fra Lundevang Skole.

Eleverne har fortsat brug for struktur og forudsigelighed

Danny Leisin ser frem til at få adgang til faglokaler som sløjd, billedkunst og hjemkundskab, men det er ikke meningen, at eleverne skal integreres i den almene undervisning.

"Vi skal tillempe, at vores elever er sammen med en anden form for børn i frikvartererne og til arrangementer og temadage, men mange af dem har oplevet at blive hægtet af både fagligt og socialt i normalklasser, så vi skal fortsat give dem den struktur og forudsigelighed, de har brug for", fortæller Danny Leisin.

Alligevel ser nogle af skolens elever frem til at få et tilhørsforhold til normalskolen.

"Eleverne koketterer ikke med, at de går på Lundesvang Skole, fordi det er en specialskole. Fremover kan de sige, at de går på Buddinge Skole. Men der er også elever, som er kede af, at vi skal flytte", siger skolelederen.

Ændringen koster fire-fem stillinger blandt det pædagogiske personale, mens de lærere, der fortsætter, hovedsagligt skal varetage undervisningen i gruppeordningen.

"Derudover kan de sikkert befrugte Buddinge Skoles kompetencecenteret med deres specialviden om ADHD og autismeforstyrrelser", siger Danny Leisin.

Ændring betragtes som en mild beslutning

Heldagsskolen Øtofteskolen fra Høje-Taastrup Kommune flytter med sine 24 elever til Sengeløse Skole og bliver en afdeling med egne lærere og egen afdelingsleder. Der er tale om normalt begavede børn med følelsesmæssige og sociale problemer.

"Formelt bliver vi nedlagt som skole, men tilbuddet bevares, og der bliver ikke afskediget lærere. Fordelen er, at vi får lettere ved at integrere eleverne i almenundervisningen i fag, hvor de har deres faglige styrker, mens de har de andre timer i deres basisgruppe hos os. Det samarbejde håber vi at kunne udvikle sammen med Sengeløse Skole", siger skoleleder Finn Andersen.

Også lokalerne bliver bedre, mens det er et skridt tilbage, når det angår de udendørs arealer.

"Vi mister også den handlefrihed, der ligger i at være en lille selvstændig skole, men vi betragter ændringen som en mild beslutning, fordi eleverne ikke udsættes for andre ændringer, end at de skal skifte lokaler", siger Finn Andersen.

Eleverne får en øvebane i et alment miljø

Mariagerfjord Skole nedlægger Heldagsskolen Kridthuset i Mariager og flytter elever og medarbejdere til den nærliggende Assens Skole. Det er heldigt, mener skoleleder Jørgen Simmelsgaard.

"Når vi lige får vores elever, har de brug for fred og ro, men målet er at sluse dem ud i et normalt miljø. I dag skal vi være 110 procent sikre på, at de er klar, inden vi sender dem i praktik, fordi de kun kan komme ud på fuld tid. Fremover kan vi begynde med at sluse dem ud i fag, hvor de har deres spidskompetencer. Hvis en elev ved, at han kan honorere de faglige krav, kan han bruge sin energi på at øve sig i at være sammen med en stor gruppe børn", siger han.

Eleverne er normaltbegavede, men har psykiske, adfærdsmæssige og/eller kognitive vanskeligheder. Jørgen Simmelsgaard håber, at eleverne kan rykke ind i en bygning, der ligger800 meterfra hovedskolen, og at de også får lokaler på selve skolen.

"Så kan lærerne fortsat give den fornødne ro til nye elever, samtidig med de har elever tæt på et alment miljø".

Cirka 80 procent af Kridthusets elever kommer tilbage i et normalmiljø, enten i folkeskolen, på en efterskole eller i en ungdomsuddannelse. Jørgen Simmelsgaard mener at kunne gøre det endnu bedre fremover.

"Vi bør i hvert fald kunne forkorte den tid, eleverne er hos os, fordi vi hurtigere kan sluse dem ud, når de kan nøjes med få fag ad gangen", siger han.

Kridthuset nuværende budget er regnet om til en takst pr. elev, som Assens Skole får tildelt. Men kommunen sparer 500.000 kroner i årlig leje til Kridthusets nuværende bygninger.

Tre skoler bliver til et nyt fjerde

Charlotteskolen i Vejle underviser 63 elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skolen nedlægges, og elever og lærere flyttes til enten Langelinie Skole eller Damhavens Skole, der lægges sammen og fortsætter med en afdeling for 0. til 6. klasse og én for 7. til 10. klasse.

"Ud af de tre skoler opstår et nyt fjerde, hvor vores elever i indskolingen skal være samme sted som den almene indskoling. Det samme gælder for mellemtrin og udskoling", fortæller administrativ afdelingsleder Jens Ove Dalby.

Det skal gøre det lettere at inkludere Charlotteskolens elever i den almene undervisning.

"Målet er også inklusion i dag, men det er lettere at få processen i gang, når eleverne ikke skal skifte skole for at prøve det. Samtidig styrker vi relationskompetencen hos samtlige lærere, så vi får en ny tænkning ind over hele den nye skole. Det er en lang proces at skabe et inkluderende læringsmiljø, og vi må tage det skridt for skridt, men hvis ikke strukturen og pædagogikken er på plads, går det ikke", siger Jens Ove Dalby.

I forvejen underviser Damhavens Skole elever med tale-, høre- og læsevanskeligheder. De skal også i højere grad inkluderes i den almene undervisning.

Heldagsskole høster allerede gevinster

Skoleleder Jørn Imer Klemmensen fra Heldagsskolen Vallensved har allerede høstet nogle af de gevinster, som hans kolleger ser frem til. Heldagsskolen rykkede sidste år ind på Karrebæk Skole ved Næstved og bliver til sommer en afdeling af skolen.

"Vi er glade for sammenlægningen, for det betyder, at vores børn kan spejle sig i de andre elever, og de kan deltage i den almene undervisning i de fag, hvor de har gode kompetencer. Vi har for eksempel en dreng, som har engelsk i en almindelig 6. klasse. Det giver ham helt klart et løft".

Der var ikke nogen vej uden om sammenlægningen, vurderer Jørn Imer Klemmsen.

"Vi er blevet for lille til at fortsætte som selvstændig skole, fordi skolerne har fået lagt pengene til specialundervisning ud, så nu laver de store skoler deres egne tilbud. Før sommerferien havde vi 32 elever, nu har vi 19, og efter sommerferien er vi nede på 12, der primært kommer fra små skoler".

Kvantespring at heldagselever bliver samlet

De 24 elever i Heldagsskolen i Nordfyns Kommune skal fortsat gå i deres egen skole. I dag har de til huse i en nedlagt førskole og i en gammel villa, der ligger med fire kilometers afstand. Strukturændringer fører til, at Horsebækskolen i Otterup bliver nedlagt, og så overtager Heldagsskolen bygningerne.

"Vores lokaler er meget ringe, så vi får langt bedre forhold med både idrætsfaciliteter og udendørs arealer. Sammenlægningen betyder også, at vi kan sætte eleverne sammen på hold, så vi bedre kan udnytte den enkelte medarbejders kompetencer i for eksempel autisme", siger skoleleder Per Pedersen.

Ideen om at samle eleverne med sociale problemer ét sted har eksisteret, siden Nordfyns Kommune i forbindelse med kommunalreformen i 2007 hentede dem hjem fra en amtslig skole.

"Det er alt for dyrt og upraktisk med to afdelinger. Både elever, lærere og forældre glæder sig, til vi skal flytte. Det bliver et kvantespring for os", siger Per Pedersen.

To specialskoler lægges sammen uden dramatik

Hver femte skole er væk til sommer