Politikerne rundt om i kommunerne har et godt øje til skolestrukturen, når de skal spare. Byrådene overtog 1.600 folkeskoler, da kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. Ifølge Undervisningsministeriet er det nu faldet med 212 til i alt 1.388 folkeskoler.

Til sommer kommer yderligere 177 skoler fra 36 kommuner til at mærke politikernes interesse for antallet af skoler, og dermed vil hver femte skole være enten nedlagt eller lagt sammen med andre skoler siden reformen.

Til sommer bliver 41 skoler nedlagt.

120 skoler bliver slået sammen med en eller flere naboskoler til i alt 50 skoler med afdelinger på flere matrikler.

16 skoler beholder deres selvstændighed, men får fælles ledelse med en naboskole.

To skoler mister en afdeling på en anden matrikel.

Fire nye skoler er ved at blive bygget som erstatning for lukkede skoler.

Det viser Folkeskolens opgørelse af nedlæggelser og sammenlægninger i 2012, der har Danmarks Lærerforenings kredse som kilde.

Trods færre skoler ser den gennemsnitlige klassekvotient ud til at holde sig omkring 18-19 elever, fortæller skoleforsker Ning de Coninck-Smith fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).

Skolesammenlægninger handler alene om økonomi

»Det skyldes, at der fødes færre børn, kombineret med at nogle forældre reagerer ved enten at oprette friskoler eller flytte deres børn til eksisterende privatskoler, i det omfang de har plads. Langt op i 1970'erne havde folkeskolen næsten monopol, men det er for alvor brudt. Det er ikke kun et spørgsmål om, at forældrene ikke kan lide, at børnene skal cykle langt. De opretter typisk skoler, som de kender fra deres egen skoletid. Det kunne se ud, som om forældrene foretrækker ro, orden og disciplin«, siger hun.

16 friskoler er anmeldt til at åbne til sommer som direkte konsekvens af, at den lokale folkeskole bliver nedlagt.

Politikerne mangler mod

Sidste år blev hele 246 skoler fra 52 kommuner udsat for kraftige ændringer i skolestrukturen. Selv om det falder til 174 i år, er det stadig et stort antal. Tendensen med at sammenlægge skoler ved at bevare de oprindelige matrikler og opdele dem i afdelinger fortsætter. Det bryder Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, sig ikke om.

»Når man bevarer skoler ved at gøre dem til afdelinger, opnår man ikke den klassekvotient, der skal til for at udløse en stor økonomisk gevinst. Nogle gange virker det til at være nemmere for politikerne kun at spare på ledelsen. Vi ser kommuner skære 20-30, ja, op til 50 procent på ledelsen, og det bekymrer mig dybt, for så er det svært at tilbyde lærerne den sparring, der skal til for at løfte kvaliteten af undervisningen. Dertil kommer problemer med beslutningskompetence og kommandoveje«.

Anders Balle ser hellere, at kommunerne nedlægger flere skoler.

»Det er politisk betændt, men politikerne skal finde modet til at gøre det, og de kan passende bruge krisen som undskyldning«, siger han.

I Holbæk mistede politikerne netop modet til at føre kniven. I stedet samler de alle 21 skoler til otte skoler med tilsammen 21 matrikler. De mindste afdelinger får kun elever fra 0. til 6. klasse.

»For et par år siden beskrev et analysefirma 11 scenarier, der alle indebar skolenedlæggelser. Det skabte så meget ballade, at byrådet lovede at lade være med at lukke skoler. Men forældre er sjove. Nogle kæmpede med næb og kløer for at bevare den lokale skole, og nu reagerer andre med at flytte deres børn på privatskole, fordi de ikke vil være med til et skoleskift efter 6. klasse«, siger Bjørn Hansen, formand for Holbæk Lærerkreds og medlem af hovedstyrelsen i DLF.

Udsigt til flere nedlæggelser

Lærerkredsene giver flere eksempler på byråd, der er endt med at gribe langt mindre ind, end der oprindeligt var lagt op til. Det betyder ikke, at det er slut med at nedlægge flere skoler. 212 er forsvundet siden kommunalreformen, og sidste år sagde kommunalforsker Roger Buch fra Journalisthøjskolen i Aarhus til Folkeskolen:

»Op til kommunalreformen i 2007 sagde både forskere og skolefolk, at der ville blive nedlagt 300 skoler. Men vi ender nok med 500-600«.

En række kommuner er i gang med at analysere deres skolestruktur og nedlægger måske skoler, når de får en ny chance til næste år. I andre er der ingen vej udenom, fordi økonomien strammer, og børnetallet falder, lyder det fra flere lærerkredse.