Donald Trumps interesse for Grønland har givet nyt liv til debatten om, at vi ved for lidt om hinanden i Rigsfællesskabet.

Men har man gået i skole i Gentofte, er der chance for, at man ved mere om den grønlandske kultur end gennemsnittet.

For siden 1991 har kommunen haft et udviklingsprogram med Grønlands syvendestørste by Tasiilaq, der er den ene af kun to byer på den grønlandske østkyst. Hvert år byder elever fra de to byer hinanden velkommen til deres liv, skolegang og kulturer.

I år deltager 19 danske og 18 grønlandske børn. De danske elever kommer fra forskellige 4.- og 5.- klasser på kommunens skoler, mens de 18 grønlandske elever udgør hele 6. årgang fra Tasiilaq Skole. Selvom klassetrinene siger noget andet, er børnene lige gamle, da børnehaveklassetrinet ikke findes i Grønland.

Skolekonsulent i Gentofte Kommune og koordinator for udvekslingen mellem de to byer  Jeppe Dehli er meget begejstret for ordningen.

”Udvekslingen giver børnene en unik forståelse og respekt for hinandens kulturer. Jeg oplever, at det pirrer deres nysgerrighed for det fremmede og er med til at styrke deres tolerance”, siger han.

Fodboldkamp, isfiskeri og royalt besøg

De grønlandske elever kommer til Gentofte i september, hvor de bor hos de danske elevers familier i tre uger. Til marts flyver de danske elever de næsten 3.000 kilometer nord på og besøger Tasiilaq i 10 dage. Her bor de dog i fællesfaciliteter og ikke hos deres værtsfamilie.

”De grønlandske familier bor oftest småt, og det kan give udfordringer. Fælles indlogering sikrer, at alle de grønlandske elever kan deltage, uanset boligforhold eller sociale og økonomiske vilkår”, forklarer Jeppe Dehli og tilføjer, at de danske elever tilbringer hele dagen med deres grønlandske venner og hver aften spiser hjemme hos deres grønlandske værtsfamilie.

Boligforholdene er dog ikke den eneste forskel på de to besøg.

I Danmark går alle de 18 grønlandske børn i samme klasse, hvor de får særligt tilrettelagt undervisning, som har fokus på at styrke deres danske sprogforståelse og til at forstå de grønlandske rødder, historien og kulturen i relation til Danmark. Det samme gør sig ikke gældende på de danske elevers tur til Grønland. De tager med deres værter i skole, uden et mål om skulle lære grønlandsk.

Også fritiden er anderledes.

Lejrskole

Hvad vil det koste at sende alle børn på lejrskole til Grønland og Færøerne?

Efter skole i Danmark mødes både de grønlandske og danske børn i deres respektive fritidscentre eller til fællesaktiviteter som fodboldkamp og bowling. Mens en weekend kan også byde på en tur i sommerhus med værtsfamilien.

I Grønland står fritiden ikke på fritidscenter, fortæller Jeppe Dehli, men derimod på masser af fælles leg og boldspil, og nogle gange aktiviteter som isfiskeri, riffelskydning og hundeslæde- og snescootertur.

Og så byder de grønlandske elevers tur til Danmark også altid på et royalt visit.

For prinsesse Benedikte inviterer hvert år til Amalienborg, hvor de grønlandske børn typisk har en gave og et kulturelt indslag med.

Prinsessen var protektor for den nu nedlagte Gentofte Grønlands Komité, men hun har holdt fast i at invitere eleverne på besøg.

Kulturelle forskelle

Netop i fritiden er dér, hvor Jeppe Dehli kan se en af de største forskelle på eleverne.

”De grønlandske børn minder mig om min egen barndom og ungdom, hvor fællesskaber var stærke, og man tilbragte tid sammen fysisk, langt væk fra det virtuelle univers – noget, der adskiller sig markant fra de danske børns hverdag i dag”.

”De danske børn bruger mange ord til at beskrive deres virkelighed og hverdag – både når det gælder problemer og løsninger. Her er de grønlandske børn langt mere ordknappe”.

Er det pengene værd?

Gentofte Kommune har budgetteret projektet til mellem 400.000 og 500.000 kroner om året. Men er det pengene værd?

”Vores lokale politikere har i hvert fald de sidste 33 år vurderet, at det er pengene værd”, svarer Jeppe Dehli og fortsætter: 

”Når de grønlandske børn er en del af bybilledet og skolernes hverdag, påvirker det både børnene og skolerne positivt – også dem, der ikke deltager i udvekslingen. Det giver en unik oplevelse og indsigt i en kultur, der ellers er svær at komme i kontakt med”.

Han fortæller samtidig, at de grønlandske børn opbygger et netværk i Danmark, der er svært at sætte penge på. Danske kontakter giver nemlig nogle nødvendige åbninger, hvis man har et ønske om at komme på efterskole eller tage en uddannelse i Danmark.

Alvorlig storm blev starten på forbindelsen

Debat

Per Stig Møller: Alle skolebørn skal på lejrtur til Grønland

Den dansk-grønlandske udveksling startede egentlig som følge af tragiske omstændigheder. En voldsom storm ødelagde tilbage i 70’erne skolen i Tasiilaq. Som resultat blev 66 børn flyttet til Gentofte for at fortsætte deres skolegang, mens skolen blev genopbygget.

I den periode går det op for de to byer, at den ellers utilsigtede udveksling faktisk kan noget. Derfor sætter man i 1991 officielt gang i skoleudvekslingsprogrammet med mål om at styrke den kulturelle forståelse eleverne imellem.

De er nu i gang med den 33. udveksling af slagsen. Ordningen har kørt samtlige år siden 1991, med kun en enkelt undtagelse på grund af corona.