Et midlertidigt stop for forsøg, der ikke fremgår af
grundbogen, og nye retningslinjer for at lave risikovurderinger i
fysik/kemi-undervisningen.
Det er nogle af de tiltag, Snejbjerg Skole har taget efter en ulykke på skolen tidligere på måneden.
Ulykken skete i forbindelse med et forsøg, der må siges at
høre til klassikerne i fysik/kemi-undervisningen.
Der sættes ild til et stykke spritvædet vat i en aluminiumsbeholder fra et
fyrfadslys spændt fast under en plasticpose. Og så får varmen ellers posen og
aluminiumsbeholderen til at stige til vejrs som en luftballon.
Men i første lektion torsdag den 3. oktober på Snejbjerg
Skole i Herning Kommune går forsøget galt, da en gruppe elever selv henter selv flasken med husholdningssprit
og hælder mere brændstof på vattet i aluminiumsbeholderen.
Men der går ild i spritten, der løber ud over bordet, og det
ender med, at en elev bliver forbrændt.
Ifølge TV Midtvest så alvorligt, at hun efterfølgende blev sendt til brandsårsafdelingen på Rigshospitalet i København.
I en afgørelse i sagen fra Arbejdstilsynet, som folkeskolen.dk/naturfag har fået aktindsigt i, fremgår det, at en gruppe elever umiddelbart inden ulykken spørger læreren, om de må hælde mere sprit på vattet i deres forsøgsopstilling.
De får besked om, at det må de først, når vat og
aluminiumsbeholder er helt afkølet. Men beskeden bliver ikke givet kollektivt,
og efterfølgende henter en anden gruppe elever selv flasken med sprit, hvilket altså
fører til ulykken.
Brugte ekstern video
Fysik/kemi-lærer: Sådan reducerer jeg risikoen for ulykker
Ole Grevald er fysik/kemilærer på Klostermarkskolen i Roskilde Kommune og medlem af bestyrelsen i Danmarks Naturfagslærerforening.
Han understreger, at det kan være svært at imødekomme alle tænkelige scenarier i fysik/kemi-undervisningen.
Desuden hæfter han sig ved, at læreren på Snejbjerg Skole instruerede de elever, der spurgte, om de måtte hælde mere sprit på deres vat, om farerne ved at gøre det.
"Det viser, at underviseren har et fagligt overblik og kender til de risici, der ligger i undersøgelsen", siger han,
Han tilføjer dog, at når én gruppe spørger, er det hans erfaring, at andre kan få samme tanke.
"Eleverne ønsker jo oftest bare at opnå den størst mulige effekt af undersøgelsen, i dette tilfælde at varmluftsballonen flyver højest eller længst. Derfor kan læreren med fordel, når man får sådan et spørgsmål, stoppe alle grupper og orientere hele klassen", siger han.
Han understreger, at han ikke kender de nærmere detaljer omkring ulykken på Snejbjerg Skole.
"Men hvis der er for mange grupper i gang på samme tid, kan det gøre det svært for underviseren at overskue, hvor alle grupper er på vej hen. Det oplever vi desværre for ofte, da der sjældent afsættes resurser til for eksempel delehold", siger han.
Ole Grevald påpeger, at man som fysik/kemi-lærer kan reducere risikoen for ulykker ved at indprente eleverne at arbejde med den naturvidenskabelige metodik.
"Det vil sige altid at opstille hypoteser for undersøgelsen, før de overhovedet starter, herunder risikovurderinger. Når elever gør det, vil de oftest selv - eller med hjælp fra underviseren - opnå indsigt i undersøgelsens forløb og og de eventuelle faremomenter", siger han og tilføjer:
"Desuden kan man som underviser minimere risikoen under arbejdet i fysiklokalet ganske betragteligt ved at sørge for at være opdateret med forskrifterne i den helt nye version af 'Når klokken ringer'. Men fuldstændig at undgå uheld kommer vi desværre nok aldrig til".
Instruktionen til forsøget fik eleverne fra en video på Experimentariums YouTube-kanal, som klassen så samlet.
Experimentarium har efter ulykken fjernet videoen fra kanalen.
I en pressemeddelelse skriver Experimentarium, at der i videoen ikke blev informeret specifikt om faren ved at hælde mere sprit på vattet undervejs i forsøget, "da det er netop den slags adfærd, som en voksen, eller en lærer i forlængelse af retningslinjerne på en skole, må forventes at sikre ikke sker".
Arbejdstilsynet giver i sin afgørelse Snejbjerg Skole et strakspåbud om at sørge for, "at arbejdsforholdene ved elevernes praktiske øvelser i fysik/kemi er sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlige", hvilket tilsynet vurderer ikke var tilfældet ved det pågældende forsøg.
Her lægger tilsynet lagt vægt på, at elevernes alder gør, at de ikke forventes at kunne foretage en risikovurdering, og at en gruppe umiddelbart inden ulykken har spurgt, om de måtte hælde mere sprit på.
Tilsynet henviser i sin afgørelse til vejledningen 'Elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen', hvor det fremgår:
”Skolen har pligt til at sikre, at eleverne får en tilstrækkelig oplæring og instruktion i at udføre de praktiske øvelser sikkert, og at eleverne får grundig information om farer ved arbejdet”.
Skolen har ændret praksis
Skolens leder Lillian Krarup Kristensen oplyser til folkeskolen.dk/naturfag, at skolen har efterlevet påbuddet fra Arbejdstilsynet.
Hun oplyser, at alle sikkerhedsmæssige overvejelser i forhold til undervisning i fysik/kemi-lokalet på tidspunktet for ulykken var overholdt, at sikkerheden i lokalet var godkendt, og at der ligger en kemisk APV for lokalet.
Normalt benytter Snejbjerg Skole sig af
Gyldendals fagportal for fysisk/kemi, hvor alle sikkerhedsvejledninger bliver
gennemgået for eleverne.
I sit påbud understreger Arbejdstilsynet, at der også
skal foreligge en skriftlig risikovurdering, når der undervises i stof ud over
grundbogen.
"Derfor har vi straks ændret
praksis, så der for nuværende kun foretages forsøg i fysik/kemi og
natur/teknologi, som er beskrevet og risikovurderet i lærebøgerne.
I samarbejde med arbejdsmiljøkonsulenten i Herning Kommune er vi i gang med at
udarbejde retningslinjer for, hvordan vi fremadrettet griber undervisningen an,
så vi sikrer, at der er risikovurderet korrekt", skriver skolelederen i et skriftligt svar.
Straks efter ulykken blev undervisningen ændret, så klassens klasselærer blev frigjort til at kunne bearbejde ulykken med eleverne. Berørte elever og personale er desuden blevet tilbudt krisehjælp, oplyser skolelederen.
"Der er fra Herning Kommunes side støttet professionelt op
både fra PPR’s psykologer og pædagogiske vejledere samt ydet krisepsykologisk
bistand til dem, der havde brug for dette", skriver hun.
Eleven er udskrevet fra Rigshospitalet igen, men er efterfølgende blevet opereret. Forældrene har til Herning Folkeblad udtalt skuffelse over skolens håndtering.
Læreren ønsker ikke at udtale sig om sagen, oplyser skoleledelsen.
