Juniormesterlære
izusek
Nordsjællandsk kommune klar til juniormesterlære
Arbejdsgruppe med folk fra den Kommunale UngeIndsats, skoler og virksomheder har fastlagt otte anbefalinger
En hurtigtarbejdende arbejdsgruppe i Furesø Kommune i Nordsjælland er klar med otte anbefalinger til, hvordan 8.-9.-klasseelever fra næste skoleår kan komme i juniormesterlære i lokale virksomheder.
Ifølge regeringens Kvalitetsprogram for folkeskolen, som ventes vedtaget i Folketinget i denne uge, skal kommuner vælge, om de vil samle elever, der har brug for en anderledes skoledag, i særlige klasser, og om den en- til todages praktiske undervisning om ugen skal foregå på en ungdomsuddannelse eller i en virksomhed. Arbejdsgruppen med deltagelse af virksomheder i Furesø anbefaler, at eleverne bliver i deres fællesskaber på deres vanlige skole, og at den praktiske undervisning foregår i en lokal virksomhed.
”Der er et stort engagement hos vores lokale virksomheder til at tage flere erhvervspraktikanter. Gennem et tæt samarbejde kan vi skabe en anderledes skolehverdag med deltagelsesmuligheder for alle. Samtidig styrker det virksomhedernes muligheder for at få øje på de unges potentiale og på længere sigt at få kvalificeret arbejdskraft. Det er en ren win-win. Jeg er glad for, at vi nu har fået helt konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan gribe opgaven an”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S) i en pressemeddelelse.
Arbejdsgruppen anbefaler, at skoler og virksomheder udnævner kontaktpersoner, der kan stå for at etablere og vedligeholde samarbejdet.
"Vi har haft nogle meget konstruktive drøftelser i arbejdsgruppen. Vi ønsker at styrke samarbejdet og få flere unge mennesker ind i virksomhederne. For mig er det vigtigste i anbefalingerne, at samarbejdet bygger på direkte og personlig kommunikation mellem skoler, virksomheder og erhvervsnetværk. En god og personlig dialog gør det nemmere at sige ja, når en skole eller et ungt menneske henvender sig", siger Jesper Glyb, direktør i Hareskov Elektric. der sidder i arbejdsgruppen og i EKU:
Furesø Byråd godkender inden sommerferien 2025 modellen for den nye juniormesterlære-ordning.
Furesøs otte anbefalinger
- Relationer er vigtige for etablering af relevante forløb: Gensidigt forpligtende aftale om faste kontaktpersoner/koordinatorer hos både virksomheder og skoler.
- Virksomhederne savner viden om de forskellige praktikordninger: Oplæg en gang om året i erhvervsforeningens og industriforeningens netværk ved fx en KUI-medarbejder suppleret med skriftligt informationsmateriale.
- Der kan komme en del mere pres på virksomhederne i forbindelse med, at praktik bliver en mulighed på 7.-9. årgang: Ved årlige netværksmøder i Furesø Erhvervsforening og Furesø Industri drøftes, hvordan man i fællesskab kan skabe mulighed for at flere virksomheder føler sig i stand til at varetage opgaven eller tage flere praktikanter.
- Virksomhederne ønsker inspiration til at kvalificere praktikforløb: Skoler og virksomheder tilrettelægger sammen forløb og/eller der indsamles materiale til en central eksempelsamling (eksemplariske forløb, skabeloner, vidnesbyrd).
- Aftaler om etablering af Juniormesterlære for 8.-9. årgang: I et samarbejde mellem Fremtidsværkstedet og Solvangskolen etableres i foråret 2025 prøvehandlinger med to virksomheder, som allerede har erfaringer med særlige praktikker. I januar 2025 nedsættes en arbejdsgruppe, der følger op og konceptualiserer, når vejledningen fra ministeriet kommer.
- Øvrige aftaler om skole-virksomhedssamarbejde: Koordinatorer på skoler og i virksomheder aftaler lokalt, om der skal etableres fx virksomhedsbesøg, adoption af klasser eller særlige forløb for enkelte elever, herunder evt. aftaler om samarbejde i det timeløse fag uddannelse og job.
- Udvikling af ny Jobfestival: Det foreslås, at Jobfestival gennemføres i forbindelse med FalconNXT-arrangementet og udvides med aktiviteter og en ”praktik-messe”. Der nedsættes en arbejdsgruppe.
- Lettere kommunikation, herunder evt. digitale løsninger: Det anbefales, at kommunikation foregår via netværk. Arbejdsgruppen indstiller, at man ikke investerer i en databaseløsning, da den vil kræve en forholdsmæssig stor oprettelses- og vedligeholdelsesindsats hos virksomhederne, som ikke står mål med det forventede udbytte.
