Forældrene er glade for muligheden for flytte deres børn, og på nationalt plan skaber det frie skolevalg ikke øget social opdeling - segregering - som kritikere ellers har argumenteret for. Det er hovedkonklusionerne i en evaluering af det frie skolevalg.

"Evalueringen peger på, at det frie skolevalg fungerer rigtigt fint de fleste steder, så vi lægger op til at gøre det frie skolevalg permanent", siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini til folkeskolen.dk.

Blandt andet fremgår det af evalueringen, at 82 procent af forældrene er glade for at have mulighed for at flytte deres børn.

"Vi er rigtigt glade for, at det bliver permanent. For evalueringen viser også, at forældrene tager ansvar for skolen. Folkeskoler er forskellige, og det er vigtigt, at man kan vælge den skolekultur, der passer til familien. Hvis vi ikke har det frie skolevalg, har vi kun mulighed for at vælge folkeskolen fra med et skift til en privatskole, nu kan vi også vælge folkeskolen til", siger formand for Skole og Forældre, Benedikte Ask Skotte til folkeskolen.dk.

Lokal tilpasning Forligskredsen bag folkeskolen - der består af alle folketingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance - skal forholde sig til indstillingen om at gøre ordningen permanent. De skal også forholde sig til en række problemer, der er med det frie valg.

Det frie valg skaber ifølge evalueringen ikke øget segregering på nationalt plan, men en række kommuner peger på, at det skader deres mulighed for at integrere nydanskere i kommunen.

De fem kommuner med flest nydanskere står for 40 procent af landets indbygger med anden etnisk oprindelse end dansk. Og i de kommuner oplever de i relativ høj grad, at det frie valg skaber yderligere opdeling.

"De kommuner, der har problemer, kan lave forsøg for eksempel med sammenlægning af flere skoledistrikter. Det vil jeg opfordre til, at vi i forligskredsen ser konstruktivt på", siger Christine Antorini og fortæller, at det tidligere har været ønsket af Københavns Kommune.

Skolezappere Knap hver tredje kommune angiver i evalueringen, at det frie skolevalg har skabt flere skolezappere - elever der ofte skifter skole. Men Christine Antorini mener ikke, der i forbindelse med det frie skolevalg, skal lovgives om den gruppe.

"Skolezapperne har ofte også sociale problemer, og dem løser man ikke ved at begrænse det frie skolevalg. Men der skal skærpet fokus på, at hvis man oplever skolezappere, så skal de sociale myndigheder inddrages", siger Christine Antorin.

Hun peger på, at der allerede inden for den nuværende lovgivning er muligheder for at stoppe skolezappere - blandt andet via underretninger til de sociale myndigheder.

Portræt af en skolezapper: "Jeg har altid været en lille voksen

Såbare klasser Siden indførelsen i 2005 har det frie skolevalg kunne trumfe argumenter om, at den klasse, der skulle modtage eleven, var for skrøbelig til at optage en ny elev.

"Udvalget anbefaler, at en skoleleder i helt særlige tilfælde af pædagogiske grunde for at beskytte en sårbar klasse kan sige: Det går ikke i forhold til den her klasse. Det vil jeg gerne være med til at drøfte konstruktivt", siger Christine Antorini. Hun siger, at det typisk vil være etsporede skoler, og kun i sjældne tilfælde.

Muligheden for at sige nej tak til en elev og dermed beskytte en klasse er noget næstformand i skolelederne, Claus Hjortdal tidligere har foreslået, og han ser god mening i at lave sådan en mekanisme.

"Det kan vælte en klasse, hvor der er lagt meget ekstra pædagogisk arbejde, hvis der for eksempel kommer en stærkt udadreagerende dreng ind i klassen. Derfor siger vi, at skolelederne skal have mulighed give et skriftligt afslag til forvaltningen. Det afslag kan forældrene så klage over. Det bliver ikke den lokale skoleleder, der kan skalte og valte med det", siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk.

Skoledere og kommuner vil begrænse det frie skolevalg