I dag må en skoleleder kun afvise en elev fra et andet skoledistrikt, hvis han ikke har plads til eleven. I særlige tilfælde stiller det skolerne i en uheldig situation, mener både Skolelederforeningen og KL. De har begge siddet med i en arbejdsgruppe om det frie valg af folkeskole i forbindelse med, at loven skal revideres i dette forår.

"Man kan stå med to 8. klasser med henholdsvis 22 og 25 elever. Hvis der så kommer en besværlig dreng fra en anden skole, er skolelederens eneste mulighed at sætte ham ind i den lille klasse. Men det er ikke nogen god ide, hvis klassen har været udsat for mange lærerskift og i forvejen har et par udadreagerende drenge", siger Claus Hjortdal, der som næstformand har repræsenteret Skolelederforeningen i udvalget.

Skolelederen skal begrunde afslaget skriftligt

Et andet eksempel er en pige, der sparker og tyranniserer tre andre piger, så deres forældre til sidst ikke ser anden udvej end at flytte dem til naboskolen.

"Hvis skolen sætter en indsats i værk over for den voldsomme pige, vælger hendes forældre måske også at flytte hende til naboskolen. Det vil heller ikke være hensigtsmæssigt", siger Claus Hjortdal.

Det er ikke et enigt udvalg, der står bag anbefalingen om, at skoleledere skal kunne afvise elever af pædagogiske grunde. Foreningen Skole og Forældre er således modstander af at begrænse det frie skolevalg.

"Forældrene er ikke pjattede med vores forslag, men vi vil ikke aflyse det frie skolevalg. Forældrene får blot en skole færre at vælge imellem, fordi klassens fællesskab går forud for den enkelte elev. Men skolelederen skal give forældrene en skriftlig begrundelse, og de skal have mulighed for at anke afslaget til kommunen", siger Claus Hjortdal.

I 2007 viste en foreløbig evaluering, at især resursestærke og tosprogede forældre benytter sig af det frie skolevalg. Det kunne tyde på, at skoleledere har afvist tosprogede elever af pædagogiske grunde, inden de fik ret til at skifte skole. Det kommer ikke til at ske igen, forsikrer Claus Hjortdal.

"I og med at alle afslag skal begrundes og sendes ind over kommunen, vil skolechefen få et billede af, hvilke skoler der afviser elever, og hvorfor de gør det. Så kan han gribe ind, hvis noget ikke foregår korrekt".

Grotesk eksempel på ti skoleskift

Poul Jørgensen fra Lille Næstved Skole er en af de skoleledere, der gerne ser, at det frie skolevalg bliver begrænset. Det pegede han på, da han i marts 2010 havde besøg af rejseholdet.

"Når vores elever tager på efterskole, bliver hullerne fyldt op af skoleshoppere, som tror, de får bedre karakterer af at skifte til os. Men hvis ikke de kan forstå det, der foregår i timerne, reagerer de ved at lave ballade. Det er demotiverende for lærerne. Det frie skolevalg burde maksimalt gælde til og med 6. klasse", sagde han dengang til folkeskolen.dk.

Poul Jørgensen er ikke ene om at opleve skolezappere, men det er ikke undersøgt, hvor udbredt fænomenet er, fortæller Claus Hjortdal.

"Vi ved kun, at det er stærkt problematisk, når det sker. Det foregår specielt i overbygningen, og det mest groteske eksempel, vi blev præsenteret for i udvalget, var en elev med ti skoleskift bag sig", fortæller Claus Hjortdal.

Forældre til skolezappere kan anmeldes for omsorgssvigt

I dag foreslår Poul Jørgensen fra Næstved, at man begrænser det frie valg ved kun at give ret til ét skoleskift.

"Elever, der én gang har gjort brug af det frie skolevalg, skal kun kunne få opfyldt yderligere ønsker om skoleskift, hvis skolelederen på den ønskede skole erklærer sig villig til at optage eleven", siger Poul Jørgensen.

Det forslag bliver næppe imødekommet.

"Det er svært at lovgive om, hvor tit man må skifte skole. I stedet foreslår vi fra udvalgets side, at man indskærper i bemærkningerne til loven, at skolelederne skal være opmærksomme på zapperne og eventuelt indberette forældrene for omsorgssvigt. Den enkelte skoleleder må vurdere, om eleven har haft en reel mulighed for at falde til på sin nuværende skole, og da de fleste skoleskift sker inden for kommunen, kan han eventuelt bringe sagen op på kommunalt niveau", siger Claus Hjortdal.

Nogle skoler konkurrerer om eleverne

Skoler kan selv være årsag til en del skoleskift. I foråret annoncerede Eggeslevmagle Skole fra Slagelse Kommune således i lokalavisen for at fastholde og tiltrække elever til sine profillinjer.

"Det hænger ikke nødvendigvis hænger sammen med det frie skolevalg, men når eleverne kommer med en pose penge, får elev nummer 25 og 26 i en klasse stor værdi, fordi de udløser penge, uden at man skal behøver ansætte en lærer mere. Men selv om nogle skoler profilerer sig med linjer, vil jeg ikke kalde det, jeg har set, for voldsom markedsføring", siger Claus Hjortdal.

Omvendt risikerer de skoler, der mister elever, at stå med en økonomisk bet, ikke mindst når der er tale om inkluderede elever med støtte.

"Hvis eleven pludselig skifter skole, står man med en støttepædagog, der skal have løn i sin opsigelsesperiode", siger Claus Hjortdal.

10-12 procent benytter sig af retten til at skifte skole

Der er ikke udsigt til, at loven om frit skolevalg bliver rullet tilbage, for der er også fordele ved loven, for eksempel hvis forældrene mister tilliden til skolen, eller hvis familien bor tættere på en anden skole end distriktsskolen. Derudover sender en ny evaluering et signal til politikerne om, at forældrene gerne ser, at de bevarer loven.

"Mange forældre kender muligheden og er godt tilfredse med ordningen, også selv om der ikke er så mange, der bruger den", siger Claus Hjortdal, der ikke kan sætte tal på, da rapporten endnu ikke er offentliggjort. Men det skulle være omkring 10-12 procent, der benytter sig af retten til at skifte skole.

"Vi ved ikke, om det er flere eller færre end dengang, det alene var op til skolelederen, om han ville tage imod elever fra andre skoler. Der er også sket ændringer i skolestrukturen, så der mange steder er blevet længere mellem skolerne, og hvis man skifter fra en afdeling til en anden på en skole med flere matrikler, er det ikke et skoleskift i teknisk forstand", siger Claus Hjortdal.