Forældre vil betale 150.000 mere for et hus i områder med højere skolekarakterer
Der er sammenhæng mellem villighed til at betale for bolig og kvaliteten af lokal folkeskole, viser analyse.
Forældre er i gennemsnit villige til at
betale omkring 150.000 kroner ekstra for en ejerbolig - hvis det sikrer, at
deres børn kan gå på en af de folkeskoler i landet med det bedste
karaktergennemsnit.
Det viser en ny analyse udarbejdet for Rockwool Fonden af forskere fra University of Chicago. Arbejdspapiret er en del af et forskningsprojekt med den danske økonom Rasmus Landersø.
I analysen anslår forskerne, at danske forældrene er villige til at betale ni procent mere for et hus, der ligger i et skoledistrikt, hvor gennemsnitskarakteren ligger ét point over landsgennemsnittet.
Det svarer til omkring 150.000 kroner.
Forskerne har korrigeret for andre faktorer såsom kriminalitetsniveauet, husenes størrelser og afstanden til de store byer.
Forældrenes villighed til at betale mere for ejerboliger stiger, jo højere karaktergennemsnit skolerne har.
Forældrene er villige til at betale omkring 30.000 kroner mere for en bolig for at få deres børn på en skole med karakterer på landsgennemsnittet i stedet for en bolig i et skoledistrikt med et halvt karakterpoint lavere end gennemsnittet.
Læs også
-
Konservative har mistet troen på at kunne redde 10. klasse
-
Kommune sender nødråb til Tesfaye: 10. klasse er en stor succes hos os
-
KL støtter Tesfayes planer om at sikre mere bevægelse ved at sende lærere på kursus
-
DLF mener: Nyt år, nyt håb
-
Danske Skoleelever: Vi vil hellere af med en danskprøve end prøven i idræt
Hvis skolen ligger én karakter over landsgennemsnittet er forældrene villige til at betale omkring 100.000 kroner mere for en bolig i skoledistriktet.
Analysen er baseret på registerdata, der kombinerer elever i niende klasse med information om deres eksamenskarakterer, skole, familie, forældrenes uddannelse, indkomst og formue samt bopæl.
Forældrenes betalingsvillighed udregnes ud fra sammenhængen mellem priser på ejerboliger og de gennemsnitlige eksamenskarakterer på den lokale skole.
/ritzau/