I morgen fredag skal børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil mødes med KL, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Dansk Center for Undervisningsmiljø for endelig at få talt om de problemer med indeklimaet i de danske klasselokaler, som har været nedprioriteret igennem de senere, coronaplagede år. Men sent i går aftes indgik regeringen en aftale med KL om kommunernes økonomi, som sætter så stramme rammerne for kommunale byggerier, at også allerede planlagte renoveringer af folkeskoler må udskydes. Rammen til byggerier og renoveringer bliver 1,4 mia. mindre.

"Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres, siger KL-formand Martin Damm til Danske Kommuner.

Lærermilliarden

I aftalen lover kommuner og regeringen hinanden, at man ved næste års økonomiforhandlinger vil følge op på, hvordan det går med brugen af de penge, der er afsat i disse år til et generelt løft af folkeskolen, den såkaldte lærermilliard - altså om pengene som aftalt er blevet brugt til at ansætte flere lærere.

Aftalen nævner også endnu engang ønsket om en bedre elevsammensætning, altså nogle skoler, hvis elevsammensætning i højere grad end i dag afspejler befolkningssammensætningen. Men det er i første omgang kommunerne selv, der skal "fortsætte arbejdet for at nedbringe antallet af skoler, hvor elevsammensætningen afviger væsentligt fra det omkringliggende samfund". Regeringen og kommunerne lover hinanden af drøfte behovet for mere fleksible regler for at indfri målsætningen om elevsammensætning og at følge op på udviklingen ved næste års økonomiforhandlinger.

Inklusionen har også fået nogle linjer i aftalen. De to parter lover hinanden at "drøfte understøttende veje til undervisning af elever med særlige behov med udgangspunkt i stærke børnefællesskaber". Også i dagtilbudene skal der skabes deltagelsesmuligheder for alle børn for at forebygge segregering, herunder forebygge, at børn kommer i specialtilbud, når de når skolealderen.

Regeringen og KL har desuden talt om fordelingen af kommuner i de kommende velfærdsaftaler, hvor kommunerne kan blive sat fri af statslige regler på enten børne-, skole- eller ældreområdet i lighed med frihedsforsøgene på skoleområdet i Esbjerg og Holbæk. Parterne har nu aftalt, at fire kommuner kan sættes fri på beskæftigelsesområdet, og håbet er, at alle kommuner derudover kan få det område, de ønsker, samtidig med at fordelingen mellem de tre velfærdsområder skal være nogenlunde lige. Det er nu KL, der på baggrund af kommunernes ønsker laver et oplæg til fordeling af kommuner på de tre velfærdsområder.