Det var efter reglerne og med hjemmel i lovgivningen, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) pålagde Herlufsholm at tilbagebetale 27 millioner kroner.

Desuden var afgørelsen "både saglig og proportional".

Det skriver styrelsen i et svarskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Svarskriftet følger en stævning, som Herlufsholm indgav ved Retten i Næstved i juni.

Herlufsholm Skole og Gods var i maj 2022 centrum i en dokumentar fra TV 2. Her fortalte tidligere elever om vold, seksuelle krænkelser og mobning.

I maj 2023 afgjorde Stuk, at skolen skulle betale 27 millioner kroner tilbage. Det svarer cirka til halvdelen af skolens statstilskud for 2021/2022.

Stuk mente, at Herlufsholm ikke overholdt og ikke havde overholdt det, der hedder frihed og folkestyre-kravet.

Kravet lyder blandt andet, at "skolen efter sit formål og hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre".

Derudover skal skolen "give skolens elever kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder".

Men Herlufsholm mener ikke, at kravet kan bruges til at fratage skolen støtten. Kravet angår ikke trivsel, men holdningspåvirkning, lyder argumentet i stævningen.

Det store beløb er belastende for skolens økonomi, lyder det videre.

Herlufsholms advokat skriver i stævningen, at sagen ikke handler om de "faktuelle forhold".

- I stedet handler den foreliggende retssag om den juridiske vurdering og kvalifikation af disse faktuelle forhold, lyder det.

Skolen vil altså have retten til at tage stilling til, om styrelsen har lovhjemmel til at pålægge skolen at tilbagebetale pengene.

I svarskriftet skriver styrelsens advokat, at der er "det fornødne hjemmelsmæssige grundlag".

Stuk mener, at "det afgørende spørgsmål i sagen er, om de alvorlige og grove episoder, der har fundet sted på Herlufsholm, er udtryk for enkeltstående episoder, eller om de er resultater af en elevadfærd og -kultur".

Stuk kommer frem til, at episoderne "i både omfang og karakter" er udtryk for det sidstnævnte.

- En elevadfærd og -kultur, der fremmer manglende ligeværd, voldelige ydmygelser samt anden form for nedværdigende behandling mellem skolens elever, er således klart i strid med frihed og folkestyre-kravet, står der.

Der står videre, at en sådan "usund" adfærd og kultur vil medvirke til "lav eller manglende elevtrivsel".

Stuk mener, at en sondring mellem "trivsel" og "holdningspåvirkning" er kunstig.

- Elevtrivsel er således (...) et relevant element at inddrage i en samlet vurdering af, om en skole overholder frihed og folkestyre-kravet, står der i svarskriftet.

Samtidig var kravet om tilbagebetaling berettiget. Det var det, fordi der var tale om "alvorlige brud på lovgivningen", skriver Stuk.

Herlufsholm vil have sagen henvist til Østre Landsret. Det finder Stuk ikke grundlag for. Det spørgsmål skal byretten på et senere tidspunkt tage stilling til.