Meningen med den nye læreruddannelse var tid til fordybelse, så man højst kunne få tre linjefag – men mange studerende har nu fået mulighed for at tage et ekstra fag. Charlotte Øllgaard har materiel design (Foto: Poul Anker)Poul Anker
Under halvdelen går på den »normale« læreruddannelse
Færre end halvdelen af de studerende, der netop er startet på læreruddannelsen, følger den uddannelse, politikerne tegnede i 2007. Har vi overhovedet én læreruddannelse i Danmark?
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det første kuld lærere er endnu ikke dimitteret fra den »nye« læreruddannelse. Alligevel er der så mange forsøg i gang, at under halvdelen af dette års nye studerende går på den uddannelse, politikerne møjsommeligt blev enige om i 2007. De resterende går på særlige linjer, har plusfag, tager linjefag, som er ændret via standardforsøgene, læser på merit- eller fjernuddannelse. Det viser en undersøgelse, månedsmagasinet Undervisere har gennemført på landets 16 læreruddannelsessteder.
Annonce:
De nye studerende og underviserne er begejstrede for de mange særlige linjer - som de unge, der netop er startet på profillæreruddannelsen Specialpædagogik og tværprofessionalitet på Frederiksberg, og Rasmus Munch, som på grund af standardforsøget kan komme ud med fire linjefag fra Zahle i København.
Men i DLF holder man et vågent øje med forsøgene.
»Markedsgøgl på uddannelsen er et problem, men det efterlyses politisk, og så sker det jo for at skaffe studerende. Det vil være godt, hvis man kunne samle kræfterne om en god læreruddannelse i stedet«, siger formand for skolepolitisk udvalg Dorte Lange.
Blandt de studerende, der går på den politisk besluttede læreruddannelse, og blandt uddannelsernes rektorer er der bekymring for det samlede billede:
Annonce:
»Der er krummer i samspillet mellem teori og praksis i den nye læreruddannelse, det må man ikke lave om på. Det er sundt, at man diskuterer læreruddannelsen hele tiden. Men man skal lade være med at skyde en uddannelse fundamentalt ned, når man endnu ikke har set kandidaterne i praksis«, siger formanden for Professionshøjskolernes Rektorforsamling Laust Joen Jakobsen.
I Lærerstuderendes Landskreds er de ikke glade for, at man hele tiden laver forsøg. De mener, at linjefagsvalget burde gøres frit. Og for Daniel Faber, der til sommer kommer ud med kun to linjefag, er det skræmmende at se de nye smarte profiler med helt op til fire linjefag, i en tid hvor der er rift om lærerjobbene:
»Jeg kan godt lide, at man prøver at rette op på det, der er dårligt i min uddannelse. Men hvis der allerede nu er så mange forskellige typer, så er der jo et eller andet galt med læreruddannelsen«.
Undervisningsministeren er ikke enig.
Annonce:
»Vi har den bedste læreruddannelse, vi nogensinde har haft, og vi har én læreruddannelse«, siger Tina Nedergaard. Men hun lover flere nye tiltag:
