Hvert år modtager Søndermarkskolen i Frederiksberg Kommune cirka 20 nye elever på skolens 7. årgang. Til fælles har de, at de er af hankøn og er virkelig gode til fodbold.

Kommunen har nemlig indgået en aftale med en af Danmarks største fodboldklubber, FC København, om, at de største talenter i klubbens ungdomsafdeling kan gå på skolen.

Aftalen blev indgået som forsøg i 2020, og sidste år blev den gjort permanent. Det vil sige, at det i år var tredje gang, skolen skulle gøre plads til elever svarende til en ny klasse på en årgang.

I 2020 valgte skolen at oprette en klasse særskilt til fodboldtalenterne. Sidste år blev eleverne fordelt ud i de eksisterende 7.-klasser. I år har skolen valgt en tredje løsning: At danne fire helt nye 7.-klasser.

At ordningen i første omgang startede op med en klasse kun med FCK-talenter, skyldtes dels at aftalen blev indgået tæt på sommerferien, dels at årgangen et år forinden – i 6. klasse – var lagt sammen fra fire til tre klasser, fortæller skoleleder på Søndermarkskolen Leif Gaard Bjarning.

”Det havde der været en vis uro omkring. Så vi besluttede sammen med skolebestyrelsen, at vi ikke så kort efter kunne begynde at lave nye klasser igen. Det ville være for indgribende over for både børn og forældre”, siger han.

Eleverne i fodboldtalent-klassen havde valghold, tysk/fransk og idræt med årgangens øvrige elever. En evaluering viste dog, at de gerne ville have været mere integreret med de øvrige elever.

”De fik en god skolegang. Både de og forældrene var superglade for det. Men de ville have ønsket, at de kunne have gået i klasse med elever, der ikke spiller fodbold - og med piger. Det er klart, at når man er så adskilt og kun går her i et par år, så når man ikke rigtig at blive en del af kulturen”, siger Leif Gaard Bjarning.

Svært at komme ind i en eksisterende klasse

Tidligere har folkeskolen.dk/idræt beskrevet, hvordan FC Københavns ærkerivaler fra Brøndby IF samarbejder med en lokal folkeskole om talentudvikling.

Her bliver der oprettet en særlig talentklasse, og for at sikre homogeniteten bliver der optaget talenter af begge køn og fra forskellige sportsgrene.

Af den politiske aftale om samarbejdet, der er indgået i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune, fremgår det, at skolen kan optage FCK-talenterne i 7. klasse, også selvom klassekvotienten overstiger 24 elever – dog maksimalt med en gennemsnitlig klassekvotient på 26 og inden for det antal klasser, der er udmeldt i budgettet.

Skolen og forvaltningen kan oprette ekstra klasser begrundet i de ekstra elever, så længe det er finansieret af de penge, der følger med de elever, der kommer fra andre kommuner.

Desuden fremgår det, at Søndermarksskolen kan danne nye klasser ved overgangen fra 6. til 7. klasse, hvis det vurderes "pædagogisk hensigtsmæssigt", og at udgangspunktet er, at fodboldtalenterne indskrives og fordeles ud på de forskellige klasser på klassetrinnet.

Derfor mener Leif Gaard Bjarning, at skolen både lever op til aftalen og giver eleverne den bedste mulighed for at få en god skolegang, når den nu danner nye klasser på 7. årgang.

”Aftalen er meget klar. Udgangspunktet er, at de her børn, der spiller fodbold, jo også bare er børn. Det skal de have lov til at være, og derfor skal de også have så normal en skolegang som overhovedet muligt”, siger Leif Gaard Bjarning, som tilføjer:

”Den politiske beslutning betyder også, at vi må danne nye klasser, hvis det vurderes som værende den bedste løsning. Og det må ske med begrundelsen, at der kommer nye elever ind. De eksisterende klasser behøver ikke være dårligt fungerende, for at vi kan danne nye”.

Der er endnu ikke noget fast princip for hvordan, understreger skolelederen. Hvordan eleverne skal fordeles, besluttes år for år i dialog med skolebestyrelsen. Sidste år blev eleverne fordelt ud i de fire eksisterende klasser på årgangen.

”Det gik også overordnet fint, men med de udfordringer det nu engang giver, når der kommer fem nye elever ind i en etableret klasse. Der kan godt opstå noget ’os og dem’”, siger Leif Gaard Bjarning.

”Når der kommer 20 nye drenge på en årgang, vil der helt statistisk være hele skalaen fra de helt stille og rolige til dem, der har lidt krudt bagi. Og selv om har det til fælles, at de er rigtig gode til fodbold, så repræsenterer de stadig hele spektret. Der kan godt opstå et narrativ om, at uro i klassen skyldes de nye, selv om det egentlig ikke er det, vi ser, når vi kigger ind i klasserne”.

Klasserne skulle alligevel blandes

I år har skolen for første gang dannet helt nye klasser ved modtagelsen af FCK-talenterne i 7. klasse, hvor årgangen går fra at være tre- til firesporet, og det har givet en del uro blandt forældrene. Klassedannelsen var sket under alle omstændigheder, fortæller skolelederen.

”I den ene eksisterende klasse var der løbende meldt elever ud. Med den naturlige afgang, der er i 7. klasse, ville der være cirka 10 elever tilbage. Så uanset om der kom FCK-elever eller ej, ville vi have lavet nye klasser. Vi kan ikke have en med 10 elever og en med 26”, siger Leif Gaard Bjarning.

Skolen har blandt andet med ekstra lejrskoler, trivselsdage og teambuilding arbejdet med at ryste de nye klasser sammen. Desuden er der afsat resurser til en fuldtids AKT-pædagog til hele udskolingen.

AKT-pædagogen lægger i starten af skoleåret størstedelen af sine timer på 7. årgang. Senere på skoleåret bliver timerne fordelt efter behov på i hele udskolingen.

”Nu har vi prøvet tre modeller. Hvad der er bedst, er et godt spørgsmål, da det i år er første gang vi har dannet nye klasser. Det skal vi til at evaluere på. Men der er en politisk beslutning om, at de som udgangspunkt skal fordeles på årgangen – med mulighed for at danne nye klasser, hvis vi vurderer, det er det bedste”, siger skolelederen.

Fodboldklubben står for valghold

FCK-talenterne træner fodbold seks lektioner hver uge i skoletiden. De fire af timerne ligger onsdag 8-12, hvor de andre elever har understøttende undervisning og valghold. Valgholdsundervisningen får fodboldtalenterne på andre tidspunkter af FC København med skolen som tilsyn.

Torsdag træner de fra 8-10, og der møder alle elever på hele årgangen klokken 10. Skolen har konverteret alt understøttende undervisning på årgangen til to-lærer-timer – undtagen to timer onsdag, hvor FCK-eleverne er til træning.

”De to lektioners understøttende undervisning har vi ikke kunne konvertere, for der FCK-eleverne til træning. Og man må godt undvære den understøttende undervisning, men ikke den fagfaglige”, siger Leif Gaard Bjarning.

I den politiske aftale står desuden at læse, at samarbejdet forventes at komme alle elever på skolen til gode. Det mener skolelederen, at der allerede er flere gode eksempler på.

Der er blandt andet etableret samarbejde om, at uddannelsesdagene i udskolingen foregår i Parken.

”Der er utallige erhverv tilknyttet, så de kommer rundt og ser en hel masse forskelligt. Det har været en stor succes indtil videre”, siger Leif Gaard Bjarning.

Desuden har skolens lærere været på fælleskursus med klubbens trænere, hvilket skolelederen regner med bliver et tilbagevendende tiltag.

”Sidste år var det i et om, hvordan teenagehjernen fungerer. Det lærte vi utrolig meget af, og det er nok ikke et kursus, vi normalt ville have givet vores personale”, siger Leif Gaard Bjarning.

FC København har en mentaltræner, som skolen kan bruge til at give alle 9.-klasse-elever et tilbud om at få træning i at gå til eksamen. Trænerne kommer desuden ud på skolen og er ekstralærere ved temadage, når der skal være elevsamtaler eller andet.

Og som noget nyt dette skoleår arbejder skolen med såkaldte 'mentale parametre', som er udarbejdet af skolens resursepersoner , udskolingslærere og FC København, fortæller Leif Gaard Bjarning:

”Hvis man kigger i den der nye meddelelsesbog, vi skal i gang med at bruge, står der jo faktisk, at vi skal mere ind over elevernes dannelse og alsidige udvikling end tidligere. Det handler blandt andet om at blive uddannelsesparat, tage ansvar for sig selv og egen læring samt være motiveret. Det giver et redskab til at holde samtaler med eleverne om life skills”