Eleverne i de ældste klasser på Erritsø Centralskole (Foto: Palle Peter Skov)
Palle Peter Skov
Linjer skal redde folkeskolen
At give eleverne valget mellem forskellige linjer i udskolingen modvirker skoletræthed, mener rejseholdet og KL. Inspirationen kommer blandt andet fra Fredericia. Ikke alle erfaringerne herfra er dog positive
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Fredericia fortsætter eleverne ikke i 7. klasse i den klasse, de har gået i siden børnehaveklassen. I stedet vælger de en linje, alt efter hvad de interesserer sig mest for. Det kan være en innovationslinje eller en international linje eller en it- og medielinje, en naturfagslinje eller en idrætslinje.
Ideen er at puste ny energi i de ofte skoletrætte pubertetsbørn gennem en valgmulighed. At motivere dem og give dem lysten til at lære tilbage.
»Målet er, at de er lige så nysgerrige og har lige så meget lyst til at lære nyt, når de går ud af skolen, som når de kommer ind i den. Så de har lyst til at gå videre i uddannelsessystemet«, siger Jane Findahl (SF). Hun har været med til at beslutte linjerne som byrådsmedlem i Fredericia og sidder i dag som formand for KL's børne- og kulturudvalg, der mener, at skoler over hele landet bør indføre større valgmuligheder for eleverne i udskolingen.
Linjerne på Fredericias skoler er også blevet indført for at tage kampen op med efterskoler og privatskoler, der tiltrækker stadig flere af de unge skoleelever.
Også det rejsehold, som regeringen har nedsat forud for den kommende folkeskolereform, anbefaler, at skolerne landet rundt gør som i Fredericia. Nemlig bryder overbygningen op i linjer. »Udskolingslinjer er et middel mod skoletræthed«, mener rejseholdet.
Lærerne i Fredericia er glade for de nye linjer. Men der er også bekymring for konsekvenserne:
»Firkantet sagt bliver de fagligt dygtige piger samlet i én klasse, og de udadreagerende, fysisk aktive drenge i en anden«, siger formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling. »Det er for eksempel tydeligt, at den internationale linje især fremmer den boglige og gymnasiale læring«.
Og på Erritsø Centralskole påpeger lærer Claus Johansen, at skolerne jo siger til forældrene og eleverne i 6. klasse, at de kun skal vælge den internationale linje, hvis de er gode til engelsk og indstillet på at læse mange lektier. Fem af de dygtigste elever i hans innovationsklasse er skiftet til den internationale linje:
»Der var for meget uro i klassen«.
Skoleleder Per Fuglsang Midtgaard understreger dog, at andelen, der gik videre i en gymnasial uddannelse efter 9., var lige stor på alle skolens linjer, da den første linjeårgang forlod skolen i sommer. |
