I slutningen af september lancerede tre ministerier i samarbejde med KL www.tilfredshedsportalen.dk.

Her ligger nu skolernes kvalitetsrapporter fra i 2011 og 2012 i de foreløbigt 17 kommuner, der allerede nu har valgt at koble sig på portalen. Den bærer  præg af at være nystartet, og endnu er det ikke mange skoler, hvis individuelle tal er offentliggjort. Men intentionen er klar:

"De andre kommuner skal nok følge trop, også selv om resultaterne måske ikke er så gode. Hvis man fortsat vil tiltrække nye borgere, så bliver man nødt til at lægge sig i selen", sagde formand for KL Erik Nielsen i forbindelse med lanceringen.

"Sammenlignelige brugertilfredsheds-undersøgelser" kalder KL konceptet. Og portalen er da også bygget op, så man netop kan sammenligne. Regioner, kommuner og individuelle institutioner holdes direkte oppe mod hinanden på brugerfladen. De bedste institutioner ligger i toppen, og de dårligste i bunden.

Vær forsigtig med tallene Kvalitetsrapporter er kommet for at blive, mener professor Niels Egelund fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU).  

"Det er en uafvendelig tendens i samfundet, at der kommer tal på alt. Og der kan faktisk komme gode ting ud af det. De diskussioner, som målingerne kan afføde på skolerne og internt i kommunen, kan være positive og frugtbare. Hvad kan vi gøre bedre?"

"Noget helt er andet er offentliggørelsen af resultaterne, som jo her blot er et tal mellem 1 og 5. Der er i højeste grad grund til at mane til forsigtighed med, hvad man bruger det tal til. Som et redskab til kvalitetsforbedring er det meget spinkelt. Det kan være fyldt med fejlkilder, som kan være svære ved at gennemskue. Og forældre til et skolesøgende barn bør overhovedet ikke skæve til sådan et tal, når de skal vælge skole", mener Niels Egelund.

Upålidelige tal Tilfredshedsportalen har ikke nogen nedre grænse for, hvor mange forældre, der skal deltage i en tilfredshedsundersøgelse, før den bliver offentliggjort.

I Fredericia Kommune har under 40 procent af forældrene har gennemført i 10 ud af 33 tilfredshedsundersøgelser i kommunens daginstitutioner. Kun 9 af de 33 undersøgelser når op på en deltagelsesprocent på 60.

"Et af de helt afgørende parametre, når man laver den slags målinger, er, at man sikrer sig, at der er høj deltagelse fra forældrene. Hvis deltagelsen er under 70 procent, er det problematisk. Kommer man ned under 60 procent, er tallene ikke andet end tilfældig sniksnak i porten", siger en ekspert i kunde- og brugertilfredshed i Danmark, direktør for Voxmeter Christian Stjer. "At offentliggøre tal med spinkel deltagelse er useriøst", mener han.

"Den nye tilfredshedsportal lider af de samme skavanker, som vi ser fra de mange kunde- og medarbejdermålinger, som i disse år gennemføres for selve målingens og ikke for læringens skyld. Alt for ofte betyder svaghed i et undersøgelsesdesign, at man styrer efter de mest højtråbende, de mest rygklappende eller den gruppe der har stærkest incitament til at mobilisere sig".

"Når resultaterne, som de tager sig ud på portalen nu, er så upålidelige, er risikoen uacceptabel høj for, at man tager ved lære af vildledende tal og træffer beslutninger på baggrund af dem", siger Christian Stjer.