Mobbe- og trivselsforsker Helle Rabøl Hansen købte ikke ind på påstanden om, at skolevægring er et komplekst problem, som kræver komplekse løsninger, da hun deltog i en debat, som Danske Skoleelever, Dansk Psykolog Forening og Skole og forældre holdt torsdag på Folkemødet på Bornholm. Hun har et helt konkret bud på, hvad der skal til: Bedre undervisning, ikke mindst for de ældste grundskoleelever. 

”Jeg er uenig med andre i panelet i, at løsningen er kompleks”, sagde hun. ”Vi ved, hvad god undervisning er, og vi ved, at betingelserne for at udføre den ikke er til stede. Det skal der rettes op på. Og hvis jeg skulle pege på et sted at starte, ville jeg pege på de elever, hvor det største fald i trivslen er: teenagerne! Vi har svigtet teenagerne. Prøv at gå ind i en helt almindelig 9.-klasse og kig jer omkring, så skal I se tristesse! Sammenlign lige sådan et klasselokale med en 1.-klasse, hvor de pynter op og fejrer, at de går i skole. I udskolingen fejrer de ikke engang, at de snart er færdige!”.

”Vores skole er indrettet til en anden tid”, sagde hun. 

”Jeg vil vove at påstå, at der aldrig har været så stor modsætning mellem det, børnene opdrages til i hjemmet og det, de opdrages til i skolen. Skolen er indrettet til tavshed, men hjemme har børnene lært, at de ikke skal være tavse. At deres stemme er vigtig. Den modsætning skaber mistrivsel, og vi skal se på, hvordan vi kan indrette skolen til den tid, vi lever i. Det handler blandt andet om klassekvotienter”.

Dea Seidenfaden fra Dansk Psykolog Forening var inde på noget af det samme:

”Vi ser, at børn med skolevægring har det, man ville kalde en belastningsreaktion. Sådan en får man, når der hele tiden bliver stillet større krav til en, end man kan honorere – og skolen stiller i dag for store krav til børnene. For det kan godt være, at samfundet har udviklet sig, men det har humanresurserne ikke, i hvert fald ikke lige så meget”, sagde hun.

”Vi har måske nået loftet for, hvad vi kan løse ved at uddanne befolkningen mere og mere. Da mine børn gik i 5. klasse, kunne jeg ikke hjælpe dem med det faglige mere, fordi niveauet er så højt. Noget af det, de lærer i slutningen af folkeskolen, er ting jeg blev præsenteret for på universitetet!”

Lærer: Vi skal sætte ind tidligere

En lokal lærer blandt publikum tog ordet og fortalte, at hun underviser på et tilbud for unge, der har haft massiv skolevægring – ofte i flere år – men tidligst kan få hendes og hendes kollegers hjælp tidligst i 8.klasse.

”Så er de allerede blevet til træspåner”, fortalte hun. ”De tør ofte slet ikke åbne munden i undervisningen før efter jul. Så lang tid tager det at bygge dem en smule op igen. Alligevel bliver vi målt på, hvor mange af dem, der tager en afgangseksamen og går videre i uddannelsessystemet. Nogle af dem starter først hos os i 9. klasse, så reelt har de et halvt år, hvor de er modtagelige for læring. Vi er nødt til at sætte ind overfor skolefravær meget tidligere. Og så skal politikerne holde op med at give os træspåner og forvente, at der kommer mahogniplanker ud i den anden ende”.

To bededage i tabt arbejdsfortjeneste

Danmarks Statistik har for nyligt beregnet, at kommunerne udbetaler 1,2 milliarder i såkaldt tabt arbejdsfortjeneste i forældre til børn med problematisk skolefravær. Det svarer til knapt to afskaffede helligdage. Men det er ikke den rigtige måde at stille det op på, mente folketingsmedlem Kasper Sand Kjær,  Socialdemokratiet:

”Jeg synes ikke, at man kan gøre det her op i arbejdsudbud. Det her handler om familiers liv. Det handler om, at vi ikke har formået at skabe en skole, som kan rumme alle, vi har lavet en skole, som ikke har rykket sig med samfundsudviklingen”, sagde han og mente i stedet, at skolen skal sættes mere fri, og politikerne skal blande sig udenom.