En af de eneste skoler, som udelukkende underviser elever digitalt, har indgået overenskomst med Danmarks Lærerforening.

Det betyder, at lærerne på den privatejede Den Frie Digitale Skole, som er målrettet børn med skolevægring, får rammer, som svarer til dem, folkeskolelærere arbejder under.

Leder og grundlægger af skolen Anni Pilgaard Christiansen er meget glad for aftalen, og hun mener, at den styrker forældres og kommuners tillid til skolens arbejde.

”Jeg glæder mig til at skrive det på hjemmesiden og vise, at vi selvfølgelig har ordnede forhold og er en attraktiv arbejdsplads for uddannede lærere", siger hun.

"Vi er et unikt tilbud med en særlig konstruktion, og en overenskomst gør, at vi kan tilbyde fuldstændig samme trygge vilkår som andre steder”, lyder det videre fra Anni  Pilgaard Christiansen.

Den Frie Digitale Skole blev oprettet i 2019 og fungerer som overgangsskole for børn, der af alle mulige årsager ikke kan gå i en almindelig skole. Ofte modtager Den Frie Digitale Skole elever, der har været i skolevægring i længere tid. 

Når en elev meldes ind, kommer man på hold med op til fem andre elever, men meget undervisning foregår også én til én. Og alt undervisning foregår på Googles platform, hvor faste digitale forløb tages i brug.

Mange timeansatte lærere

Der er tilmeldt 280 elever på skolen, som er et midlertidigt tilbud til børn med skolevægring. 

Det digitale skoletilbud fungerer uden for folkeskolens rammer og love og bruges typisk af kommuner og forældre som en nødløsning for at holde barnet tæt på et læringsmiljø, inden der er fundet en ny skole eller et permanent specialtilbud til barnet. 

Skolen er et anpartsselskab og har hverken fast adresse eller status som privat- eller friskole. 

Den er finansieret udelukkende af forældre- og kommunebetaling, og lærerne der arbejder der, er typisk ansat på timebasis. Derudover er der en kernestab af lærere, som får månedsløn og blandt andet udarbejder og udvikler de faste undervisningsforløb, skolen bruger. Det er digitale moduler tilpasset alle niveauer og fag. Lærerne  har ikke forberedelse af de konkrete undervisningsforløb, men de får et kvarters forberedelse for hver hele undervisningstime, de underviser, altså 25 procent. En lektion varer 30 minutter. (Rettet 27/7 kl. 11.05. Tidligere stod der, at lærerne ikke havde forberedelsestid, red.)

Selvom det er første gang, at Danmarks Lærerforening indgår overenskomst med en fuldt digital skole, er formand for overenskomstudvalget i foreningen Morten Refskov glad for aftalen.

”Skoleformen afviger fra andre overenskomster på det private område, og det har også afstedkommet særligt grundige overvejelser. Når alt kommer til alt, er vores konklusion dog den samme som så mange gange før; Vi er en fagforening, og vores berettigelse består ikke mindst i, at vi overenskomstdækker de områder, hvor vores nuværende og fremtidige medlemmer arbejder”, siger Morten Refskov.

Med overenskomsten får lærerne på Den Frie Digitale Skole en fast arbejdstidsaftale og dermed mere faste ansættelser end tidligere. 

Overenskomsten sikrer også pension, barsel og andre af de forhold, lærere på en folkeskole arbejder under. Herunder også f.eks. tillidsrepræsentanter.

”Når vi indgår aftalen, er det naturligvis, fordi den har en samlet værdi, som vi er tilfredse med. Den afgørende forskel er, at lærerne ikke har forberedelse af den konkrete undervisning, og dette smitter naturligt af på arbejdstidsreglerne. Ud over dette så er ansættelsesvilkårene i langt de fleste tilfælde identiske med ansættelsesvilkårene for en lærer i folkeskolen”, siger Morten Refskov.

Et skoletilbud til et voksende gruppe børn

For Anni Pilgaard Christiansen er overenskomstaftalen en stor gevinst for hende som leder.

”Den hjælper mig til at navigere inden for rammerne. Der er mange ting at tage højde for på et skoletilbud som vores, og her er jo nærmest en opskrift. Hvis jeg holder mig inden for den, kan det ikke gå helt galt”, siger hun.

Hun fortæller, at lønnen i den nye overenskomst faktisk er en smule lavere end den timeløn, hun giver nu, og den vil hun derfor holde fast i. 

Det eneste, Anni Pilgaard Christiansen nævner som en mulig udfordring ved overenskomsten, er det, at hun får mindre fleksibilitet med ansættelser.

”Vi har mange løstansatte, som så får flere timer, når vi har ekstra mange elever f.eks. i januar og omvendt".

"Med en overenskomst skal jeg være bedre til at forudse og planlægge ansættelserne, fordi man ikke bare kan skrue op og ned efter elevantal. Men det skal nok gå, og jeg har en fantastisk dialog med den lokale lærerkreds om løsninger og udfordringer”, siger hun.

Inspireret af voksenuddannelsescenter

Anni Pilgaard Christiansen fik idéen til Den Frie Digitale Skole efter at have været leder på et voksenuddannelsescenter, hvor der blev gennemført fjernundervisning. 

Det var før corona, hvor fjernundervisning stadig var lidt eksotisk, fortæller Anni Pilgaard Christiansen.

”Jeg begyndte at lægge mærke til, at flere og flere forældre henvendte sig for at høre, om der var mulighed for at få undervisning til deres børn. Og dem måtte jeg jo afvise, men så indså jeg, at der var et kæmpe behov hos de her børn og unge, som i perioder slet ikke kan fungere i almindelige folkeskoler”, siger hun.

På Den Frie Digitale Skole er missionen at gøre eleverne trygge ved at gå i skole og give dem et fællesskab, som de mangler, når de ikke har deres faste klasse. 

Derfor er der ikke kun almindelig undervisning på skolen men også faste klubber, hvor eleverne kan dyrke deres krea, gaming eller andre fritidsprojekter.

Anni  Pilgaard Christiansen fortæller, at det kan skifte meget, hvor længe en elev går på skolen, men gennemsnittet er omtrent seks måneder. Skolen gør meget ud af at have dialog med elevens skole og kommune for at holde fokus på at få eleven tilbage.

”Faktisk taler vi nogle gange om, at hvis nogle elever er ved at være klar til at skulle tilbage, så skruer vi måske lidt ned for det spændende i undervisningen". 

"Målet er jo at få eleven tilbage, så de må godt blive lidt trætte af det 100 procent digitale, eller i hvert fald føle sig lidt inspirerede til at give folkeskolen og en chance”, siger Anni Pilgaard Christiansen.