Lærere på grundskole: 229

Ungdomsuddannelse: 163   

Videregående uddannelse: 35
Andet: 13

Fransk findes slet ikke som fag på rigtigt mange af landets skoler, men når det gør, er der mange elever, der vælger sproget, fordi de synes, at det lyder flot. Sådan vurderer deres fransklærere i hvert fald deres elevers valg af fransk frem for tysk.

Det fremgår af en ny stor undersøgelse blandt fransklærere i grundskolen, en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelser foretaget af lektor på Københavns Universitet Lisbeth Verstraete-Hansen og projektkoordinator på Det nationale center for Fremmedsprogs vest-afdeling Ana Kanareva-Dimitrovska.

Kun få skoler opretter fransk hvert år 

Direkte spurgt til, hvorfor fransklærerne tror, at deres elever har valgt fransk, svarer 85 procent af grundskolelærerne i undersøgelsen, at det er, fordi deres elever synes, at fransk er et flot sprog.

Ifølge fransklærerne er den næstvigtigste årsag til elevernes valg af fransk, at de har et personligt forhold til sproget eksempelvis gennem venner eller familie.

4 ud af 10 fransklærere oplever desuden eleverne valg af fransk som et direkte fravalg af tysk. Et fravalg, der kun lader sig gøre på de skoler, der rent faktisk tilbyder et alternativ til tysk.

Mange ønsker sig efteruddannelse

Fransklærerne er også blevet spurgt ind til, om de selv oplever at have et behov for opkvalificering. Til det svarer 71 procent af fransklærerne i grundskolen 'i nogen grad', 'i høj grad' eller 'i meget høj grad'.

Af de lærere, der oplever et behov for en form for opkvalificering svarer flest - 56 procent - at de ønsker det inden for 'fagdidaktiske kompetencer', der i undersøgelsen defineres som eksempelvis ordforrådstilegnelse, differentiering og progression.

Nyt projekt vil arbejde for fransk i 3. klasse 

Næstflest - 44 procent - oplever et behov for at få udviklet deres digitale værktøjer. Tredjeflest - 41 procent - deres sproglige kompetencer, mens 'tematisk indhold' indtager fjerdepladsen med 37 procent.

"Der er ikke penge på min skole til opkvalificering"

Udover de kvantitative data er undersøgelsesresultaterne en lang række udsagn, som fransklærerne selv har skrevet i de tilhørende kommentarfelter.

Her peger flere på store udfordringer med at få muligheden for at blive sendt på efteruddannelse i faget.

"Der er ikke penge på min skole til opkvalificering, det bliver i hvert fald ikke prioriteret. Så skal man selv betale og gøre det i sin fritid!", lyder en kommentar.

Sprogbiografier som redskab i begynderundervisningen i tysk og fransk 

"Jeg gik i mange år på Institut Français af egen interesse. Især året før mine elever skulle til afgangsprøve. Det var en god indsprøjtning, især på den kommunikative side, da lærere jo sjældent taler med nogen på eget eller højere niveau. Lærere i dag føler sig meget pressede på tid pga. mange test, større afgangsprøver i mange fag og mange opgaver udover de rent faglige", skriver en anden lærere om andre barrierer, der står i vejen for en personlig opkvalificering.

Forældre har fordomme om fransk

I undersøgelsen forholder fransklærerne sig til en lang række aspekter af fagets muligheder og udfordringer.

En lærer påpeger blandt andet, at eleverne holder sig tilbage med at vælge faget på grund af forældrenes fordomme om faget.

"Et stort problem er også at de fleste forældre ikke ved noget om fransk og har en forestilling om at det er vigtigere for deres børn at vælge tysk, da de forestiller sig at det vil sikre deres barn bedre ift. arbejdsmarkedet i voksenlivet. Gerne mere opdateret og letforståeligt materiale til forældre", skriver læreren.

Elever er ikke blevet dygtigere af tidlig fransk

Flere af lærerne kommenterer også på, om de oplever, at franskfaget er kommet styrket ud af, at skolereformen i 2014 sendte faget ned i 5. klasse.

Sådan gik det de første elever, der har haft tysk og fransk siden 5. klasse 

Her er vurderingen positiv hos nogen, mens andre påtaler, at et det begrænsede antal lektioner på de enkelte klassetrin, gør det svært at skabe progression i faget. Og nogle ser det som en decideret svækkelse af faget.

"Eleverne, der så vælger fransk, opnår intet bedre resultat, end da de startede i 7. klasse, nærmest tværtimod. Vi fik aldrig tildelt flere fransktimer, reformen flyttede blot timer fra 8. og 9. årgang ned i 5./6. årgang. I 5. klasse bruges der unødig lang tid på at forklare noget, der let ville være blevet forstået i 7. klasse. Alt i alt et rigtig dårligt bytte", er der en lærer, der skriver.

Samme lærer efterspørger desuden, at Undervisningsministeriet laver en undersøgelse af effekten af at have rykket nogle af timerne fra udskolingen ned i 5. og 6. klasse.