”Det her var bestemt kun første gang, at vi havde de studerende på studietur. Det er helt sikker noget, vi skal gøre igen”.

Sådan lyder det fra en storbegejstret Stine Kure, som er underviser i fransk på læreruddannelsen.

Sammen med sin kollega Stephanie Kim Löbl har hun netop haft en gruppe af syv studerende på tværs af moduler med til Nice i Sydfrankrig. En tur, der bød på alt fra et besøg på Matisse-museet og etnografisk feltarbejde i Villefranche.

Netop en studietur har da også længe været et ønske hos de studerende.

”Vores studerende har i langtid efterspurgt at komme til et fransktalende land, fordi de godt ved, det er vigtigt, når man læser fransk”, fortæller Stephanie Kim Löbl.

Og der er ingen tvivl om, at studieturen hjalp de studerende til at kaste sig ud i sproget på nye måder.

”Vi arbejder task-baseret, så i alt hvad vi lavede på studieturen, var der mulighed for at lave en task – eksempelvis ved at bede om vand til bordet, spørge om retningen til Matisse-museet eller bestille bord på restauranten om aftenen”, forklarer Stephanie Kim Löbl og fortsætter:

”Efterfølgende har de studerende også sagt, at det netop er det at være tvunget til at bruge sproget, som de synes var noget af det mest fantastiske ved at være på studietur”.

Det var dog langt fra den eneste ting, som de studerende var begejstrede for efter rejsen til Nice.

”De var også helt vildt glade for den positive udvikling, det havde for studiemiljøet. De studerende er her kun en-to gange om ugen, og derfor gav det dem også bare virkelig meget at have mulighed for at lære hinanden endnu bedre at kende”, fortæller Stephanie Kim Löbl.

Og her er der ikke kun tale om studiemiljøet på de enkelte moduler, da de studerende var sammensat på tværs af modulerne.

”Når det foregår på tværs af modulerne, så er man altså også med til at forme et netværk, som fortsætter, når man er færdig som studerende, og det er altså vigtigt. Så mange fransklærere er der jo heller ikke, så det er vigtigt, at man har nogle, som man kan gribe fat i, hvis man sidder alene med franskundervisningen på en skole”, forklarer Stine Kure.

Midlerne fra særpuljen har ikke kunnet bruges til at finansiere de studerendes tur til Nice. De har selv har måttet betale for rejse, kost og logi, men er vigtigt at komme afsted fortæller de to undervisere.

”Vi ved, hvad det betyder, at man kan rejse til et fransktalende land, når man beskæftiger sig med sproget, så vi drømmer om bedre finansiering af studieturen. Det er så afgørende altså”, siger Stephanie Kim Löbl.

Sprogcafeer, introdage og netværk

En studietur er dog langt fra det eneste, som særpuljen er blevet brugt til på Københavns Professionshøjskole.

”Vi har valgt at bruge pengene på ret mange forskellige ting. Vi har primært ville satse pengene på det, som vi kalder, sprogforberedende kurser og kulturelle aktiviteter gennem sprogcafeér, fordi det er en af de ting, som vores studerende efterlyser”, forklarer Stephanie Kim Löbl.

Det betyder blandt andet flere tiltag, hvor der udenom undervisningen sættes fokus på de sproglige kompetencer.

”Vi fandt lynhurtigt ud af, at vi måtte formalisere cafeerne en smule, for at give de studerende et incitament for at komme, fordi de har så meget at se til. Og den slags kræver jo midler”, fortæller Stephanie Kim Löbl.

Sprogcafeerne er da også endt med at betyde meget for både undervisere og studerende, lyder det fra Stine Kure.

”Den her ekstra sprogundervisning gør, at man kan se den enkelte studerende og deres niveau på en helt anden måde. Det har man nemlig ikke altid tid til, når man har et pensum i ryggen og ting, man skal nå”.

Det er dog ikke kun i form af sprogcafeer, at læreruddannelsen er blevet boostet med ekstra undervisning, der skal hjælpe de franskstuderende godt på vej.

”Vi har en introuge, som er en del af det her sprog-løft, hvor man mødes i tre dage og har intensivt sprogkursus, så de studerende kan øve deres mundtlige og skriftlige kompetencer”, fortæller Stine Kure, der fortsætter:

”De tre introdage er virkelig vigtige og skaber så god stemning på holdet. Det er her man får smidt al den perfektionisme kultur på porten og giver slip på fordommene om, at man skal tale flydende fransk, når man starter”.

Vigtigheden af tiltag

Der er derfor heller ingen tvivl hos de to undervisere på læreruddannelsen om, at særpuljen er vigtig for sprogfagene på læreruddannelsen.

”De studerende får nu mulighed for at børste rustet af deres mundtlighed. Man har jo indtil nu kun haft de tre moduler, og så har det altså været meningen, at man har skulle kunne undervise, og det er altså meget lidt”, fortæller Stine Kure og fortsætter:

”De her sprogløftmidler er altså virkelig vigtige for, at vi får nogle fransklærere i folkeskolen, som er kvalificerede og trygge”.

Tiltagene har nemlig både løftet kvaliteten og tilslutningen, lyder det fra de to undervisere.

”Uden de her tiltag, er de studerende virkelig efterladt til selv at skulle stimulere deres sproglige kompetencer, og det er svært, når fransk ikke er et sprog, som de møder i deres daglig dag”, mener Stephanie Kim Löbl, der desuden pointerer, at de nye tiltag virker til at have en effekt:

”Vi er i gang med en bredere evaluering på tværs af tysk og fransk, for at se, hvordan de her tiltag fungerer, men det vi allerede nu kan se, er at vi for første gang nogensinde skal oprette to modul 1 hold – både et på Frederiksberg og et på Carlsberg. Det tyder altså på, at nogle af de her tiltag har en effekt”.