Nye tal: Fransk er et københavnersprog. Og det er et problem, mener forsker

Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. 

Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. 

Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland. 

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF, østafdelingen. 

”Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget”, siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer. 

“Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel”, siger centerlederen.

Vigtigt med et sprogberedskab 

Men er tallene ikke bare udtryk for, at interessen for franskfaget helt overordnet ikke er særlig stor? 

”Problemet er jo netop, at vi ikke ved, om eleverne har interesse, for de får slet ikke valget”, siger Mette Skovgaard Andersen. 

“Tallene viser jo faktisk, at flere elever vælger at fortsætte med fransk end tysk i gymnasiet – relativt set. Så det virker til, at elever, der har fransk i grundskolen, er glade for det”. 

Forskeren nævner den indbyggede skævvridning i lovgivningen, der siger, at elever faktisk skal have valget mellem tysk og fransk, men at det kun er obligatorisk for skolerne at udbyde tysk. 

Det er uklart, hvad der præcis er grunden til, at så mange københavnske skoler har fransk, mens kun få udenfor hovedstaden har det. 

Men én forklaring er, at Københavns Kommunes politikere har haft stort fokus på at gøre franskfaget tilgængeligt i kommunen. Og når flere kan vælge fransk i folkeskolen i København, giver det også mening, at der bliver uddannet flere fransklærere her.

“Folkeskoleloven siger, at alle børn skal have ret til lige vilkår i skolesystemet. Men det har de jo faktisk ikke”, siger Mette Skovgaard Andersen. 

To forslag til at rette op på skævvridningen

Forskeren mener dog ikke, at det giver mening at tale om, at fransk er vigtigere end tysk og derfor skal fylde mere. Hun taler i stedet om, at det på den lange bane giver mening at opruste sprogkompetencerne – og jo flere sprog jo bedre.

“Jeg taler ofte for et bredere sprogberedskab. Der er en opfattelse af, at engelsk løser alle problemer. Og det gør det bare ikke. Jo flere sprog vi kan give eleverne kompetencer i, jo bedre. Det giver et bredere udsyn, og gør de unge klar til en globaliseret verden, hvilket både gavner den enkelte og os som land”.

Mette Skovgaard Andersen har to forslag, som kan rette op på skævvridningen politisk. 

Det ene er, at kommunerne lovpligtigt skal have mindst én skole, som tilbyder fransk, så eleverne i højere grad end nu har et reelt valg. 

Det andet er, at man i de kommuner, hvor der er allerlængst mellem skolerne, skal oprettes online tilbud og fjernundervisningshold, så elever på tværs af skoler og evt. kommuner kan få fransk.