Juniorbetjent

De unge drenge har skubbet deres grænser som Juniorbetjente.

Nordvestdrenge en uge i politi-praktik: Giver selvtillid og mod

Nærpolitiet Nordvest i København har samlet 12 drenge i 12-års alderen til projekt Juniorbetjent for at styrke relationen mellem unge og politi samt give dem bedre beslutningsværktøjer, så de ikke ender på et sidespor.

Offentliggjort

Rundt om et bord fyldt med blege rundstykker og pålæg sidder 12 drenge iført ens mørkeblå uniformer med ordet "juniorbetjent" trykt med store hvide blokbogstaver på ryggen. De venter alle pænt på det magiske ord ’værsgo’, før de går ombord i dagens frokost.

Gode manerer er nemlig en del af det at være med i projekt Juniorbetjent. Bag projektet står Nærpolitiet Nordvest i København, som for andet år i træk har samlet 12 drenge i 12-årsalderen en uge i en spejderhytte i Birkerød. I år er det drenge fra Tagensbo Skole, Utterslev Skole og Holbergskolen. Skolerne har selv udvalgt dem, der skal med, ud fra forskellige kriterier. Nogle af dem har svært ved at sidde stille, har problemer med at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert, eller har udfordringer med autoriteter. Andre er med for at være rollemodeller, som de andre kan se op til.

Hovedformålet med projektet er at opbygge en god relation børn, lærere og politi imellem.

"Vi vil gerne give de unge nogle værktøjer, så de kan træffe kloge beslutninger, der gør, at de ikke kommer ud på et sidespor. Hvis vi samtidig kan styrke deres selvtillid og få dem til at tro lidt mere på sig selv, så har vi hjulpet dem godt på vej", siger politiassistent fra Nordvest Nærpoliti Søren Hansen, der er en af tovholderne på projektet.

Flugt, potentiel spritbilist og eksbandemedlem med kniv

De unge betjente er så småt færdige med frokosten, som skal give brændstof til dagens aktiviteter. Nu kan de rydde af bordet, tage kasketterne på og iføre sig deres utility-bælter med lommelygte og fupversioner af peberspray, håndjern, knippel og pistol.

Juniorbetjentene har eget utility-bælte ligesom deres voksne kollegaer.

Det er fjerde dag af projektet, og eftermiddagen byder på tre besværlige politi-situationer, som skal håndteres. JB (eller ’Juliet Bravo’, som drengene skal sige) 11 02-gruppen bestående af Endrit, Norbert, Ali og Milad har sat sig ind i en politivogn med deres voksne vejleder for at vente på dagens første radiomelding.

Pludselig fortæller en skrattende stemme, at tre suspekte personer er spottet ved en bænk. De bliver informeret om, at der er mistanke om stoffer og våben. Det hele bliver ikke nemmere af, at en af de mistænkte sprinter væk i det øjeblik, de fire juniorbetjente stiger ud af politivognen. De to tilbageværende mistænkte begynder at filme og beskylde drengene for racisme, da de begynder at visitere dem.

Herefter bliver de kaldt ud til et biluheld, hvor hovedet skal holdes helt koldt for at navigere i to snedige kvinders konstante anklager mod, hvad de mener er en spritstiv modkørende.

Norbert skal holde tungen lige i munden, da han afhører den ene af de to kvinder fra biluheldet.

Mellem hver situation debriefer JB 11 02 sammen med deres vejleder om, hvad de kunne have gjort bedre og kan gøre næste gang, mens de flittigt noterer i deres små røde hæfter med blå politi-kuglepenne.

Da de stiger ud af skydedøren til det sidste scenarie, er det, som om drengene er vokset en lille meter hver. Var det ikke for deres unge alder og legetøjsbælter, skulle man tro, at det var ægte politimænd. De får hurtigt styr på den tilspidsede situation, hvor en kniv og et eksbandemedlem er involveret, og til debriefingen høster de ros for deres "skidegode samarbejde".

Begejstring fra skolerne

Med på hytteturen i dagtimerne er også en repræsentant fra hver af de medvirkende skoler. En af dem er Christian Fosheim, som til daglig er klasselærer for en 7.-klasse på Holbergskolen. I løbet af ugen har han set, hvordan drengene har fået testet deres egne grænser og hver er gennemgået en stor personlig udvikling. Men projektet er også vigtigt på et mere generelt niveau.

Klasselæren Christian Fosheim spiller den ene billist i biluheldssituationen.

"Vi er i et skoledistrikt, som både er spændende og mangfoldigt, men også udfordret. Derfor er samarbejdet mellem skolerne, SSP og politiet sindssygt vigtigt", siger han.

Den samme begejstring finder man hus Charlotte Abildgaard, der er SSP-medarbejder og afdelingsleder for udskolingen på Tagensbo Skole.

"Du får proppet enormt meget selvværd ind i de børn, der er fagligt svage. Lige pludselig oplever de, at der faktisk er nogle ting, de er smaddergode til", siger hun og understreger: "Vi tager alle de pladser, vi kan få, hvis de gør det igen næste år".

”Man har skullet rykke nogle grænser"

Efter de strabadserende politiopgaver får drengene 10 minutters pause og et stykke kringle, inden de skal videre med dagens program. Her har Endrit og Norbert fra JB 11 02 tid til at reflektere over ugen indtil videre. De kan fortælle om alt fra at arbejde i 35 meters højde til at blive smidt i en kold sø med bind for øjnene. 

"Det har været en hyggelig uge", siger Endrit, og Norbert tilføjer: "Det har også været lidt udfordrende – man har skullet rykke nogle grænser".

Eksbandemedlemmet føler sig dårligt behandlet og kræver Endrits klagenummer.

Men selvom de er enige om, at ugen har været udfordrende, ville de gøre det igen. De har fået nye venner, er blevet modigere, og selvom ingen af dem har planer om at blive politibetjente i fremtiden, har det været sjovt at lege, at man var det.

Men 10 minutter går hurtigt. Pausen er slut, og kringlen er væk. De ved ikke, hvad der skal ske nu, men har hørt rygter om en brandslukker og satser på noget med ildebrand.