Forsker Maria Akselvoll har holdt oplæg for de fleste af lærerne i Vordingborg Kommune om forældresamarbejde. Og for lærerne på Heltidsundervisningen på Præstegårdsvej stemte anbefalingerne fint overens med den indstilling og det forventningsniveau, de har til deres forældre. De er tre vokse på en klasse med ti udskolingselever, som er børn med psykiske lidelser, misbrugsproblematikker og andre sociale udfordringer.

Forældresamarbejdet er designet til overskudsforældre

"De forældre, vi møder, har ofte en meget negativ forestilling om skolen med, så vi bliver nødt til at oparbejde et godt forhold helt forfra. Det kræver meget samarbejde for at få dem til at tro på, at vi vil deres børn det godt. De tror, at hver gang de skal op på skolen, så er det for at blive skældt ud", fortæller lærer Mikkel Levring.

Derfor kommer Forældreintra ikke på tale som førsteprioritet. Det er telefon, fysisk møde eller en fysisk ugeplan.

"Vi bombarderer dem ikke med informationer. De får et månedsbrev - fysisk - hvor vi fortæller, hvad vi har lavet, og hvad der skal ske fremadrettet, og de får et fysisk skema med hjem i hånden. Og så ringer vi gerne og fortæller, når det er gået godt. Den tætte kontakt Maria Akselvoll talte om, den har vi hver dag", fortæller Lone Hansen, som er pædagog.

Skole-hjem-samarbejdet har forvokset sig

Skoleleder Henrik Hald Krog fortæller, at det i og med at det er udskoling også handler meget om at lære forældrene, at de skal til at give slip på deres børn, fordi de skal ud og være selvstændige. Det gælder både skolens almindelige 10. klasse og de mere specialiserede afdelinger.

"Noget af det, vi talte om efter oplægget, var, hvilken rolle vi gerne vil have, at forældrene har. Er de resurser, vi kan trække ind eller "bare" forældre. Nogle af vores forældre betragter bestemt ikke sig selv som resurser. Og vi har faktisk en tilgang, hvor vi gerne vil have, at de bare skal være forældre, som støtter op om deres børn, så vi kan hjælpe dem videre i livet", siger Henrik Hald Krog.