14 procent af eleverne i 7. til 9. klasse ryger hver dag. 10 procent bruger snus dagligt. Og 13 procent er fulde mindst en gang om måneden. Det tror deres lærere i hvert fald.

En ny undersøgelse har kortlagt, hvad skoleelever i udsatte boligområder i København tror om deres kammerater, og hvad deres lærere og forældre tror om dem.

På mange punkter er forventninger til eleverne lave – både blandt dem selv og blandt de voksne omkring dem. Også for lave.

For eksempel er det kun to procent af eleverne, der ryger hver dag, tre procent, som bruger snus dagligt og seks procent, som er fulde mindst en gang om måneden, viser undersøgelsen.

Udskolingseleverne er også gladere for skolen, end både de selv og deres lærere tror. Når man spørger eleverne, hvordan de tror, at deres kammerater har det med skolen, antager de, at kun 54 procent af deres kammerater er glade for at gå i skole. Blandt deres lærere tror 63 procent, at eleverne er glade for skolen.

Men spørger man eleverne om deres egen skoletilfredshed, er 77 procent af eleverne faktisk glade for skolen. Og så synes 69 procent af eleverne på de undersøgte skoler ’vældig godt’ eller ’temmelig godt’ om deres lærere.

Der hersker med andre ord en udbredt misforståelse om, at elever er meget mindre tilfredse med skolen, end de reelt er.

Misforståelser med store konsekvenser

”Hele vejen igennem undervurderes det, hvor glade eleverne er for skolen”, fortæller sociolog Aydin Soei, der står bag den nye undersøgelse sammen med kriminolog Flemming Balvig og lektor Lars Holmberg.

”Hvis eleverne selv tror, at deres kammerater er mindre glade for skolen, end de rent faktisk er, og de samtidig er omgivet af voksne, som tror, at eleverne er mindre glade for skolen, end de er, kan det blive en selvopfyldende profeti. Det kan bidrage til en kultur, hvor man er utilbøjelig til at tale højt om, at man er glad for skolen og er fagligt ambitiøs. Og alt tyder på, at vi har et skolekulturelt problem, som handler om, at vi ikke taler højt om virkeligheden, som er, at vi rent faktisk er glade for at gå i skole”.

Fænomenet, at man tror, andre synes noget andet, end de reelt gør, kaldes en social misforståelse. Og udbredte sociale misforståelser kan have uheldige konsekvenser,

”Sociale misforståelser kan bidrage til en ’tavshedens spiral’ og en negativ skolekultur, hvor elever ikke taler højt om egen skoletilfredshed, fordi de tror, at normen er, at elever er trætte af skolen. Det kan skabe problemer, både for elevernes vilje til at møde op i skolen og deres lyst om at lære noget, og eventuelt også elevernes trivsel i skolen”, fortæller han.

Endnu værre er det, hvis de voksne, der er omkring børnene, også lider af den sociale misforståelse, at eleverne er trætte af skolen:

”Når også elevernes lærere og forældre undervurderer elevernes skoleglæde og går og tror, at de er meget mere utilfredse og skoletrætte, end de egentlig er, kan de voksne omkring de unge mennesker mere eller mindre ubevidst komme til at understøtte en negativ skolekultur, og det er selvsagt ikke hensigtsmæssigt. Det kan blandt andet begrænse elevernes tro på, at de for eksempel kan klare at tage en ungdomsuddannelse”, siger Aydin Soei.

Mindre bandekriminalitet end lærerne tror

Et andet område, hvor lærere og pædagoger på skoler i udsatte områder, er for pessimistiske på deres elevers vegne, er i forhold til deres tilknytning til bander.

Undersøgelsen viser, at lærerne tror, at tre procent er medlemmer af en bande, og at ni procent hænger ud med bandemedlemmer. De reelle tal er én og tre procent.

Der er dog områder, hvor lærerne og pædagogerne har for høje tanker om deres elever. For eksempel tror de, at 12 procent af deres elever har slået eller tævet nogen. Det reelle tal ifølge undersøgelen er 19 procent. De tror også, at 13 procent af deres elever har begået hærværk, mens det reelle tal er 16 procent.

Sociolog: Sønnerne vil være aktive fædre

”Man kan ikke ud fra undersøgelse konstatere, at lærerne generelt undervurderer elevernes lovovertrædelser. De mest alvorlige lovovertrædelser, som for eksempel bandekriminalitet, overvurderer lærerne. De undervurderer til gengæld hvor ofte deres elever begår hærværk og cykeltyveri, som er de mest almindelige lovovertrædelser blandt de unge” siger Aydin Soei.

Let at fjerne de kollektive misforståelser

Heldigvis kan bevidsthed om de sociale misforståelser rette op på skævheden, siger Aydin Soei.

Forskerne har i projektet undersøgt muligheden for at påvirke de udbredte misforståelser blandt eleverne ved at inkludere et forsøg med såkaldt social pejling. Konkret har det betydet, at eleverne på tre af forsøgsskolerne gennemførte en temadag, hvor de sammen arbejdede med betydningen af de sociale misforståelser i klasserne.

Når forskerne efterfølgende spurgte til elevernes forventning til kammeraternes skoletilfredshed på tværs af skolerne, kunne de se af besvarelserne, at eleverne efter temadagen svarede, at de både selv var mere glade for at gå i skole end før temadagen, og at de også mente, at flere af deres kammerater var glade for skolen.

Sociolog: Skolen er det vigtigste værn mod radikalisering

”Den gode nyhed er, at rigtig mange af skolerne i såkaldt udsatte boligområder er inde i en positiv udvikling”, fortæller Soei.

”Den skole, som har arbejdet længst og mest systematisk med at korrigere kollektive misforståelser om og blandt de unge, er Tingbjerg Skole. Vi kan se, at de er gået fra at være en skole, hvor personalet forventede alt for lidt af deres elever til at være den skole, som mest positive og retvisende forventninger til deres elever. Det har blandt andet ført til et markant fald i kriminaliteten blandt eleverne og til, at langt flere er startet på en ungdomsuddannelse”.

Gælder i hele landet

Selv om undersøgelsen kun har kigget på skoler i København, mener Aydin Soei, at dens resultater kan bruges langt bredere.

”Jeg tror godt, man kan regne med, at både elever, lærere og forældre mange steder undervurderer, hvor glade de unge er for at gå i skole. Det ville overraske mig meget, hvis det kun var et københavnerfænomen”, siger han.