"Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten", siger forskeren bag undersøgelsen. Tidligere forskning har vist, at klassestørrelsen kun har en lille effekt på elevernes afgangskarakterer. Men i rapporten "Långsiktiga effekter av mindre klasser", finder tre svenske forskere efter en omfattende undersøgelse, at klassestørrelsen både har signifikant betydning for skoleresultaterne og for den senere livsindkomst.

"Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen og 3,4 procents højere løn over et livsforløb", fortæller Björn Öckert.

Han har sammen med Peter Fredriksson og Hessel Oosterbeek set på skoleresultater fra ti procent af årgang 1967, 1972 og 1982 samt fem procent af årgang 1977. Eleverne er blevet testet i både kognitive (ordforråd og logisk tænkning) og ikke-kognitive evner (selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger) i 13-årsalderen, og på begge fronter giver fem færre elever i klassen ca. 10 procents bedre resultater. Og effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige.

"Der er mere tid per elev i de mindre klasser, og risikoen for forstyrrelser er mindre. Eleverne er blevet spurgt til deres skolemiljø. Og her fortæller eleverne fra de små klasser, at de er tryggere, ikke så bange for at stille spørgsmål, de har bedre selvtillid og giver ikke så let op", fortæller Björn Öckert.

Han har fulgt eleverne frem til i dag og set på uddannelsesniveau og livsindkomst. For første gang kan man derfor påvise, at mindre klasser også giver højere livsindkomst. Han har derfor også beregnet, om det kan betale sig at sænke klassekvotienten.

"Hvis vi ser lønstigningen som et mål for øget produktion i samfundet, som jo bliver ved hele livet, så vil det klart opveje omkostningerne ved mindre klasser. Selv hvis vi tager højde for usikkerheden i vores beregninger ved at halvere indtægter og fordoble omkostningerne, så er effekten så stor, at det klart kan betale sig samfundsøkonomisk".

DLF: Lærerne kan gøre langt mere med færre elever

Resultaterne kan overføres til Danmark

Forskningsleder ved AKF, cand.polit Eskil Heinesen har tidligere påvist, at små klasser har betydning for elevers karakterer, så han hilser den svenske undersøgelse velkommen.

Forsker: Alt andet lige er små klasser bedst

"Det ser meget interessant ud og bekræfter fuldstændig vores resultater. Vi har kunnet se, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse. Og antallet af års uddannelse vokser, hvis man går i en lille klasse. Så det giver god mening, at det også har betydning for lønnen".

Beregningen, der viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sænke klassekvotienten tror han også gerne på.

"Der er foretaget lignende cost-benefit-analyser i USA, og det er en standardøkonomisk måde at beregne på". Han ser ingen grund til, at man ikke skulle kunne overføre resultaterne fra Sverige til Danmark.

Egelund: Hvis det kan betale sig, skal vi sænke kvotienten

Professor Niels Egelund har tidligere forsket i klassestørrelsen og påvist, at størrelsen ingen betydning har. Men han er meget åben for at anerkende rapportens resultater.

"Det er langt mere overbevisende resultater, end vi har set før. I tidligere undersøgelser har den effekt, man har set, været relativt beskeden i forhold til en ret dyr investering. Man er nødt til at overveje, om man kan bruge pengene på en måde, der er mere effektiv. Men det er meget interessant at få den type resultater fra et land der er så sammenligneligt".

Niels Egelund peger på, at en klassesænkning på fem elever ville øge udgifterne ganske betragteligt. Han fortæller, at man også i Danmark er i gang med at beregne, om det kan betale sig økonomisk at sænke klassekvotienten, men resultaterne er først klar om tre år.

Han er klar til at ændre holdning til effekten af klassestørrelser, hvis tallene viser det.

"På den måde man tidligere har beregnet, har man ikke kunnet set effekt. Men der kan man jo have en mistanke om, at de små klasser har mange svage elever, mens de store klasser har færre. Det er komplekse beregninger, som man ikke har kunnet foretage tidligere. Vi skal kunne se, om investeringen betaler sig, men i så fald skal vi selvfølgelig reagere".