Antallet af elever i en klasse har markant betydning for, hvor godt eleverne klarer sig til folkeskolens afgangsprøve. Det viser analysen, som forskningsleder Eskil Heinesen fra Anvendt Kommunalforskning, AKF, gennemførte for nogle år siden og netop har fået publiceret i det anerkendte tidsskrift "Economic Journal".

Hvis antallet af elever i klassen reduceres med ti, øges karaktererne i gennemsnit med cirka en halv, for eksempel fra 8 til 8,5 på 13-skalaen.

Undersøgelsen viser, at effekten af små klasser er 50 procent større blandt drenge end blandt piger. Desuden er det især de bogligt svage elever og elever med lavt uddannede mødre, der får bedre karakterer, når de går i en klasse med få elever.

Fransk er nøje udvalgt

Det er vanskeligt at beregne klassestørrelsens betydning for elevernes karakterer, da det normalt ikke er tilfældigt, om der er mange eller få elever i en klasse. For eksempel flytter mange resursestærke forældre deres børn til en anden skole, hvis de er utilfredse med undervisningen, og derved er der måske kun resursesvage elever tilbage i en lille skoleklasse,

Det problem tager Eskil Heinesen højde for ved at fokusere på franskhold i 9. klasse. Her er det tilfældigt, om mange eller få elever på en årgang vælger fransk frem for tysk. Derved er det også tilfældigt, om franskklasserne er små eller store. Og forældrene vælger næppe at flytte deres børn til en anden skole, blot fordi der er mange elever på franskholdet.

Eskil Heinesen mener ikke, det spiller nogen rolle for effekten af undervisningen, at eleverne selv har valgt faget.

"Så skulle det være, fordi nogle dygtige elever påvirker andre dygtige elever til også at have fransk. Men selv når jeg tager højde for elevernes karakterer i andre fag, så har klassestørrelsen i fransk stadig en meget stor betydning", siger forskningslederen.

Resultatet kan overføres til andre fag

Det er generelt anerkendt, at når man skal lære et nyt sprog, så er det mest effektivt med ene-undervisning. Derfor vil det også være en fordel med få elever i klassen i andre sprogfag, mener Eskil Heinesen. Men det gælder sandsynligvis også i andre fag.

"I USA har man lavet forsøg, hvor man har fordelt lærere og elever tilfældigt på store og små klasser, og her har man kunnet se i sammenhæng mellem klassestørrelserne og testresultaterne i læsning og matematik. Så det tyder på, at det er en fordel med få elever i klasserne i alle fag, ikke mindst fordi lærerne bedre kan hjælpe de svage elever med de særlige problemer, de har".

En klasse kan dog blive for lille, erkender Eskil Heinesen.

"Man kan forestille sig, at den sociale trivsel også har betydning for den faglige indlæring, men det kan man ikke sige noget om ud fra min undersøgelse".

Analysen kan ikke bruges i diskussionen om skolestørrelser

Adskillige kommuner overvejer at nedlægge små skoler og samle eleverne i større klasser, men det er problematisk at drage analysen af sammenhængen mellem klassestørrelser og afgangskarakterer ind i diskussionen om små og store skoler, mener Eskil Heinesen.

"Alt andet lige er det en fordel at gå i en lille klasse i forhold til den faglige indlæring, men der er andre fordele ved store skoler. For eksempel er lærerne typisk mere specialiserede, og skolerne kan tilbyde mere specialundervisning og flere valgfag, så man kan ikke bruge min analyse til at sige, at små skoler er bedre end små".

Forskeren ser nu på fagrækken i 10. klasse

I undersøgelsen har Eskil Heinesen set på tre årgange, der afsluttede 9. klasse mellem 2002 og 2004. Eskil Heinesen er nu ved at analysere effekten af klassestørrelsen i 10. klasse. Her ser han på hele fagrækken. Han forventer at kunne præsentere resultaterne om et halvt års tid.