Imens industrien for lektiehjælp og privatundervisning kæmper med at finde fodfæste i Danmark, buldrer markedet afsted i Kina med en hastighed, der har fået landets regering til at gribe ind med love og restriktioner. 

I løbet af 20 år har det, der populært går under betegnelsen skyggeundervisning, udviklet sig fra at være privatpersoner, der tjente lidt ekstra ved at hjælpe elever derhjemme, til at være en industri drevet af tech-virksomheder og rå markedskræfter.

Udviklingen presser forældre i alle samfundslag til at købe ekstraundervisning for at sikre sig, at deres børn ikke kommer bagud i uddannelseskapløbet.

Det fortæller professor fra East China Normal University (ECNU) i Shanghai Wei Zhang.

“Skyggeundervisningsindustrien har hen ad vejen overtaget mange af de opgaver, som den offentlige grundskole er sat i verden for at løse. Og den undergraver på nogle områder uddannelsessystemet”, siger professoren. 

I løbet af de senere år er det blevet kutume i Kina, at børn går i privatskole om aftenen, i weekender og i ferier, for at følge kurser i for eksempel matematik, kinesisk eller engelsk, fortæller Wei Zhang.

Wei Zhang

Wei Zhang er professor fra East China Normal University (ECNU) i Shanghai og administrerende direktør i et center for international forskning i supplerende privatundervisning. Hun sidder med i det kinesiske undervisningsministeriums ekspertråd, der rådgiver om emnet, samt i et lignende råd i Shanghai.  Wei Zhang er desuden æresprofessor på Aarhus Universitet og har forsket i og publiceret artikler om skyggeundervisning de seneste 20 år.

Lektiehjælpsfirmaer driver deres egne læreruddannelser 

Wei Zhang er den førende forsker i Kina i skyggeundervisning. Hun er for tiden i Danmark for at undersøge vores forhold til den private såkaldte skyggeundervisning. 

Folkeskolen har mødt hende til en snak om, hvad er sker, når uddannelse bliver en pengemaskine og om, hvorfor det endnu ikke er sket herhjemme.

Lektiehjælpsfirmaer leverer undervisning i mange formater. For eksempel fysisk én-til-én undervisning, undervisning i mindre grupper, i større klasser og forelæsninger med op til 800 elever, der sidder på række, imens en lærer med en mikrofon underviser fra en scene, fortæller professoren.

Lektiehjælpsfirmaerne har sågar udviklet deres eget undervisningsmateriale i deres egne didaktikudviklingsafdelinger og har deres egne læreruddannelser med skrappe krav til underviserne. 

Firmaer udnytter øget pasningsbehov 

Fænomenet har mange navne. Supplerende privatundervisning er nok den mest rammende beskrivelse. Begrebet skyggeundervisning er også ofte benyttet, og herhjemme taler man ofte om privat lektiehjælp.

Hvad end man kalder fænomenet, følger der en del udfordringer i kølvandet, når det udvikler sig til en buldrende industri, som det har gjort i Kina.

De kinesiske børn døjer nemlig med mental mistrivsel, fordi de er overbebyrdede af en  krævende skolegang, vurderer Wei Zhang.

Den kinesiske regering har ad flere omgange forsøgt at løfte nogle af byrderne af de unge kineseres skuldre. 

Skoleugen er blandt andet forkortet fra seks til fem dage. Regeringen greb også ind, så kinesiske børn ikke længere skal være i skole fra tidligt om morgenen til klokken otte-ni om aftenen.

Men det har ifølge den kinesiske forsker ikke lettet presset på eleverne. 

“Hver gang regeringen forsøgte at forkorte skoledagen og gøre pensum mindre, kom lektiehjælpsfirmaerne på banen med flere tilbud til forældrene, som de tog imod”, forklarer hun. 

“I Kina får forældre mere og mere travlt, de arbejdere mere og mere, og når skoledagene bliver kortere, står de med et børnepasningsbehov. Den effektive løsning er at sende børnene i et såkaldt 'student center', hvor de kan modtage en anden og mere individorienteret undervisning, end de møder i skolen”, siger Wei Zhang. 

Starter allerede før skolestart 

Man kunne tro, at ekstraundervisning og lektiehjælp kun var noget, der kom på tale, når eleverne skulle til eksamen i de større klasser, men sådan er det ikke altid I Kina.

”Jeg interviewede på et tidspunkt en kinesisk indskolingslærer, som fortalte, at da hendes datter startede i skole, kunne størstedelen af de andre børn allerede læse, fordi de havde fået privatundervisning, inden de startede. Og selvom hun havde svoret, at hun ikke ville bidrage til den onde spiral, følte hun sig nødsaget til at købe privatundervisning til sin egen datter, så hun ikke kom bagud”, fortæller Wei Zhang.

Den onde spiral, som Wei Zhang nævner, bliver også kaldt for diplomkapløbet.

De seneste årtier har den kinesiske befolkning oplevet en økonomisk vækst og en hurtigt voksende middelklasse, men landets velfærdssystem er langt fra som det danske sikkerhedsnet. 

Der er gået inflation i uddannelsessystemet

I den kinesiske kultur dominerer en grundlæggende antagelse om, at en god akademisk uddannelse er vejen til en økonomisk sikret fremtid for et barn, men også for hele familien, og med adgangen til selvfinansieret ekstraundervisning fik mange almindelige kinesere pludselig en chance for at komme på universitet, forklarer professoren.

Og det har skabt en slags uddannelsesinflation eller såkaldt diplomkapløb.

“Hvor en universitetsuddannelse engang var adgangsbilletten til et godt job, kan du i dag sagtens være arbejdsløs, selvom du har en kandidatgrad. Nu er målet at få så gode karakterer, at man kan komme ind på de prestigefyldte universiteter eller få en endnu højere akademisk grad”, fortæller Wei Zhang.

Det har fået kravene til de adgangsgivende karakterer til løbende at stige, forklarer hun, og selvom lektiehjælpsindustrien er lighedsskabende for nogen, puster den også til diplomkapløbet.

“Forældrene i en middelklasse-familie er nødt til at købe mere og mere lektiehjælp til deres børn for ikke at blive sat af i uddannelseskapløbet”, siger hun. "Og afstanden til dem, der ikke har råd til lektiehjælp, bliver større og større". 

Firmaer har doneret AI-generede lærere til skoler

For de kinesiske lærere og skoler har udviklingen af lektiehjælpsindustrien både fordele og ulemper, forklarer Wei Zhang. 

“Lektiehjælpsfirmaerne har lettere ved at afprøve nye undervisningsformer, end lærerne har i skolerne”, siger hun.

Det har ført til en undervisning, der er mere elevcentreret, inddragende og digital, end den som skolerne tilbyder, og nogle gange kommer det også skolerne til gavn, siger Wei Zhang.

Et af de store selskaber har blandt andet, som en del af deres CSR-strategi, doneret AI-understøttet onlineundervisning til nogle af de mange skoler i de fjerneste kinesiske landdistrikter, der har svært ved at rekruttere lærere.

Wei Zhang viser en video på sin computer, hvor en digital AI-generet engelsklærerinde underviser en klasse i engelsk fra et stort lærred, alt imens klassens rigtige lærer står ved siden af og gestikulerer i takt med lærerinden på lærredet. 

“Hvem er læreren her?”, griner Wei Zhang, da hun viser videoen.

Herefter finder hun endnu et eksempel frem. Et online fysiklaboratorium, som en af de andre lektiehjælpsudbydere har udviklet.

“Det er nyttigt de steder, hvor man ikke har mulighed for at have et fysiklokale, hvor alle kan komme til at lave eksperimenter”, siger hun.

Lærere tjener ekstra som privatundervisere

Mange lærere benytter sig også af muligheden for at tjene lidt ekstra ved siden af deres arbejde i den offentlige grundskole. 

Nogle udnytter det sågar ved at sælge ekstra eksamensforberedende kurser som supplement til deres egen undervisning, fortæller Wei Zhang.

"Jeg interviewede en lærer, der havde stor succes som både grundskolelærer og privatunderviser. Lærerne vil jo også gerne tage del i den forbrugerkultur, der er kommet i Kina, og den ekstra indtjening var det, der gjorde, at hun kunne bo i en god lejlighed i en af de større byer og købe frisk frugt og pænt tøj til sig selv og sine børn", siger hun.

Forældre køber sig til skyggeundervisning

Men for den almindelige undervisning udgør lektiehjælpen et problem, påpeger professoren.

“Nogle lektiehjælpsfirmaer underviser 7.-klasses-elever i 9. klasses pensum. Det betyder, at lærere mange steder i grundskolen står med en klasse, hvor over halvdelen af eleverne er meget længere fremme”, fortæller hun. 

Lærerne står med en umulig opgave i forhold til at ramme 40 elevers niveau, og de bliver presset til at sætte niveauet kunstigt højt. Med den konsekvens, at de svageste elever også er tvunget til at få lektiehjælp. 

"En lærer fortalte mig også om, hvordan en elev havde sat spørgsmålstegn ved indholdet af undervisningen, fordi han havde lært noget andet af sin privatlærer. Men det, han havde lært, var forkert", fortæller hun. 

Eksploderede under coronanedlukningen 

Da coronapandemien lukkede verden ned, var det ved at tage livet af den danske lektiehjælpsindustri. 

Men i Kina skete det stik modsatte, fortæller Wei Zhang. 

Det skyldes blandt andet, at kinesiske elever i forvejen er vant til undervisning i klasser med omkring 40 elever allerede fra grundskolen. Så den mere standardiserede og lærercentrerede undervisningsform, som ofte er en præmis ved onlineundervisning, faldt eleverne naturligt, vurderer hun.

De store udbydere af lektiehjælp havde et forspring online i forhold det etablerede skolesystem. Og da coronanedlukningen satte ind i Kina, strømmede investorerne til de lektiehjælpsfirmaer, der alle kæmpede om at få de gode markedsandele.

“En af mine bekendte startede en lektiehjælpsvirksomhed i 2019, og allerede året efter var den 10 millioner dollars værd”, fortæller Wei Zhang.

“Hvis ikke du kommer til os, så uddanner vi dit barns konkurrent”

Nedlukningen satte gang i en massiv udvidelse af privatundervisning online. Virksomhederne, der indtil videre havde haft mest fokus på storbyerne, solgte nu undervisning i de fjernere landdistrikter. 

Lærerstuderende er lektiehjælpere

Dér startede aggressiv markedsføringskrig, som pustede til den uddannelsesparanoia, som de kinesiske familier lider under, fortæller professoren og viser eksempler på sin computer, på nogle af lektiehjælpsfirmaernes kampagner. 

“Hvis ikke du kommer til os, så uddanner vi dit barns konkurrent”, lyder et af de fængende slogans, frit oversat af professoren, imens hun peger på sin skærm.

Professoren viser også en reklamevideo, hvor en ung pige betror sig til kameraet. Pigen knokler med lektierne, men alligevel opnår hun ikke resultater, som hun synes hun kan være bekendt at vise til sine forældre. 

I slutningen af reklamen viser det sig, at den fiktive piges karakter ligger lige omkring den nationale gennemsnitskarakter. 

“Det er jo ikke engang en dårlig karakter?”, siger Wei Zhang vantro.

Udelukker lektiehjælpsfirmaer fra aktiemarkedet

Den kinesiske regering begyndte allerede at interessere sig for at begrænse lektiehjælpsindustriens indflydelse i 2017. 

Regeringen indførte forskellige restriktioner, der imidlertid viste sig ikke at have den ønskede effekt.

Da markedet eksploderede under corona, blev et nationalt ekspertråd, som Wei Zhang sidder med i, bedt om at komme med forslag. 

Under mottoet “Uddannelse skal ikke være en god forretning” indførte regeringen i 2021 en særlig skrap serie af restriktioner mod lektiehjælpsfirmaerne.

Målet var som tidligere at befri de kinesiske unge, der allerede døjede med corona og generel mistrivsel fra det pres, som diplomkapløbet lagde på deres skuldre. Indgrebet  skulle lette børnenes byrder både i og uden for skolen. 

“Det største slag for firmaerne er, at de ikke længere må være på aktiemarkedet, hvis de sælger lektiehjælp. Fra den restriktion bliver indført, falder virksomhedernes værdi meget brat”, fortæller Wei Zhang. 

Er blevet forbudt i weekender og på helligdage

Regeringens forbød desuden skyggeundervisning i weekender og helligdage, som ellers var lektiehjælpsvirksomhedernes travle perioder. 

Offlineundervisning blev forbudt efter 20.30 og onlineundervisning forbudt efter klokken 21.00 for at værne om elevernes søvnbehov. 

Der blev sat begrænsninger på, hvor mange penge firmaerne må tage for kurserne, og kravene til de lokaler, som undervisningen foregår i, blev skærpet betydeligt, så firmaerne var nødt til at lukke mange af deres fysiske undervisningscentre. 

Og så blev misvisende markedsføring, der puster til kundernes frygt eller taler dårligt om det offentlige skolesystem, også forbudt, fortæller Wei Zhang. Og det er bare nogle af eksemplerne fra det lange katalog af restriktioner.

Nogle virksomheder tager chancen og bryder loven

De nye restriktioner ser ud til at have virket på udbredelsen af kommercielle organiserede lektiehjælpsfirmaer, men tilgangen har også nogle ulemper.

“I dag er lektiehjælpsfirmaerne meget mindre, men efterspørgslen er der stadig, og det betyder, at det grå marked er i kraftig vækst, og priserne stiger”, siger den kinesiske professor. 

Hun fortæller, at nogle forældre stadig gerne vil købe undervisning i weekenderne, men det er meget dyrt, fordi det kun er få firmaer, der tør tage chancen og bryde loven. 

Regeringen har desuden sværere ved at føre kontrol med lektiehjælpen på det grå marked, end hvis det var store virksomheder, der stod for det, vurderer hun. 

Selv efter regeringens indgreb har Kina fortsat har den mest omfattende lektiehjælpsindustri i verden, vurderer Wei Zhang.

Hun understreger, at selvom den kinesiske regerings restriktioner bygger en del på hendes viden og anbefalinger, er hun ikke nødvendigvis enig i alle tiltagene.

Danskerne skal værne om tilliden og velfærden 

Professoren er lige nu i Danmark for at holde forelæsninger og forske i danskernes forhold til lektiehjælp og privatundervisning sammen med danske kolleger. 

“Danmark og de andre nordiske lande er det område i verden, hvor brugen af kommercielt organiseret lektiehjælp og privatundervisning er mindst udbredt. Det står i skarp kontrast til Kina på det punkt, og det gør det interessant at studere”, siger Wei Zhang, der har været på forskningsophold i Norden og i Danmark af flere omgange.

Hun kender det danske lektiehjælpsmarked indgående, og selvom det danske og kinesiske uddannelsessystem er meget forskellig, mener hun, at de danske skolepolitikere kan lære noget af eksemplerne fra Kina. 

“Den kinesiske regering kom for sent i gang med at lave restriktioner, og det koster både forældre og lektiehjælpsvirksomheder dyrt”, siger Wei Zhang.

I Danmark er det ikke en hastesag, at gribe ind overfor branchen, mener hun. Men Wei Zhang opfordrer alligevel de danske skolepolitikere og skoler til at overveje, hvordan de kan forme den danske lektiehjælpsindustri i en form for samarbejde, inden den en dag har udviklet sig i en uheldig retning.

Danmark er dog godt hjulpet på vej af et stærkt socialt sikkerhedsnet, der gør valget af uddannelse og gode karakterer mindre afgørende, lyder det fra den kinesiske professor.

“Det er afgørende, at man sikrer folks fremtidsmuligheder. Ellers er det nærmest umuligt at få dem til at ændre deres adfærd i uddannelsessystemet”, siger hun.

Og så har danskerne, ligesom befolkningen i de andre nordiske lande, også usædvanlig høj grad af tillid til det offentlige system, som beskytter mod, at markedskræfterne lige så let kan korrumpere uddannelsessystemet på samme måde, som det skete i Kina, påpeger hun. 

“Tillid er en meget vigtig faktor i det danske system, og det er meget vigtigt, at man ikke lader tilliden erodere”.