“Jeg skulle bruge et arbejde, og jeg ville gerne have noget, der var fagligt relevant”. 

Sådan lyder det fra Emil Gehlert, som er lærerstuderende på 3. semester på læreruddannelsen UCN i Aalborg. 

I cirka et halvt år har han været ansat som “mentor” hos virksomheden MentorDanmark.

“Mange af mine medstuderende er lærervikarer, men de arbejder typisk, når vi har undervisning. Det kommer ofte til at gå ud over studiet, hvis man skal være lærervikar. Derfor gav det mening for mig at være lektiehjælper, fordi timerne ligger efter klokken 16”, siger Emil Gehlert.

Arbejde kan ikke stå alene 

For at blive mentor i MentorDanmark skal man have 10 eller 12 i det undervisningsfag, man skal undervise i. 

Det er ikke kun lærerstuderende, som bliver rekrutteret – også nybagte studenter og universitetsstuderende er at finde blandt mentorerne. 

På hjemmesiden fortæller MentorDanmark, at mentorer skal gennem en omfattende screeningsproces, der blandt andet indebærer en faglig screening og personlighedstest. 

Der tilbydes også løbende uddannelse og certificering til mentorerne. GoTutor er en anden virksomhed, som også tilbyder lektiehjælp – også her tilbydes uddannelse og certificering. 

Startlønnen hos de to firmaer er henholdsvis 140 og 135 kroner i timen. Til sammenligning får en lærervikar omkring 218 kroner i timen.

De 140 kroner i timen hos MentorDanmark er lidt mere, end Emil Gehlert tjener i sit andet studiejob i Bilka.

“Lønnen er en smule mindre end lærervikarernes. Men dér er lønnen også høj. Og hos MentorDanmark stiger man efter, hvor mange timer man har haft”, siger han.

Sara Freltoft Simonsen er lærerstuderende på tredje semester på læreruddannelsen i Odense. Hun er meget glad for sit job hos MentorDanmark. Hun er også glad for pengene, men det er ikke grunden til, at hun har valgt jobbet.

“Jeg søgte det, fordi det går godt i spænd med, at jeg skal være lærer. Jeg er også frivillig i FDF, så jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve også at have fokus på en enkelt elev, som skulle have ekstra hjælp”, siger hun.

Foruden jobbet hos MentorDanmark er hun ansat hos Center for Undervisningsmidler (CFU) og har også et rengøringsjob. Indtil nu har hun haft to mentorforløb. Et længere forløb og et intensivt forløb op mod eksamen. 

Få forløb 

Emil Gehlert er mentor for to elever lige for tiden.

“Man vælger selv, hvor mange timer man har om ugen. Man fastsætter det med familierne, når man snakker med dem. Jeg har halvanden time med hver elev. Det vil sige tre timer om ugen. Der er også nogle, der gerne vil have mere.

Han benytter ikke mulighederne for at hente forløb og få uddannelse hos MentorDanmark.

“Jeg er ved at uddanne mig til lærer, så jeg har en masse faglig viden i bagagen. Men hvis man ikke var lærerstuderende, kunne man godt være udfordret. De har en materialebank, hvor man kan tilgå opgaver, og de har fagvejledere, hvor man kan høre om sine fag. Det har jeg ikke brugt, for jeg har ikke følt, at det var nødvendigt”.

Sara Freltoft Simonsen føler også, at hun lærer meget af selv at skulle tage beslutninger.

“Som mentor kan man godt stå lidt alene. Jeg har en fagvejleder, og jeg kan også spørge de andre mentorer i en facebookgruppe. Men som mentor tager du selv beslutningerne på spottet. Ligesom vi skal i folkeskolen”. 

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen mener, at det er oplagt, at lærerstuderende tager studiejob som lektiehjælpere.

“Jeg ved ikke, hvor udbredt det er. Men jeg ser ofte opslag i grupper for lærerstuderende, hvor folk søger en lektiehjælper eller ekstraundervisning”, siger hun.

Hun er til gengæld kritisk over for, at de virksomheder, der ansætter lektiehjælpere, ikke har overenskomst.

“For mange studerende er studiejobbet et af de første møder med arbejdsmarkedet, og så er det vigtigt, hvilke vilkår man bliver budt. Det er vigtigt, at man er opmærksom på, hvilke rettigheder der er i forhold til for eksempel arbejdstider og tillæg, og også om der er mulighed for faglig sparring”.

Høster lærererfaringer 

Emil Gehlert er tilfreds med vilkårene i MentorDanmark. Han er meget glad for de faglige erfaringer, han høster som mentor. 

“På vores uddannelse får vi at vide, at karaktererne, når man er færdig på læreruddannelsen, ikke har lige så stor betydning, som hvis man har haft et fagligt relevant job som mentor eller lærervikar eller et arbejde med børn. Det sidste vægter højt i en ansættelsessituation. Derfor giver det god mening at have sådan et job”.

Emil Gehlert er ikke i tvivl om, at han får erfaringer, som gør ham bedre egnet til lærerjobbet.

“Jeg får erfaringer med de elever, som man måske skal bruge mest af sin tid og opmærksomhed på, når man underviser. Det er de elever, man har, når man er mentor”.

Han læser til matematiklærer, og dansk og matematik er de fag, der er mest efterspørgsel efter mentorer inden for.

Sara Freltoft Simonsen er også meget glad for de opgaver, hun har. Men hun ved aldrig, hvor meget arbejde hun har hos MentorDanmark.

“Det er forskelligt i perioder, hvor meget vi har at lave. Det er en overvejelse for familier, om de skal gøre det eller ej, fordi det koster penge. Det er fedt at hjælpe en elev, og det er også fedt, at man får lidt penge for det”, siger hun. 

Selv om det kun er godt otte procent, der i Danmark har brugt privat lektiehjælp, så er Lærerstuderendes Landskreds opmærksom på, hvad lektiehjælpen betyder for sammenhængskraften i skolen.

“Det bør ikke være op til familiers økonomi at definere elevers ret til at klare sig godt i skolen. Vi er optaget af, hvor meget det fylder. For det kan være med til at skævvride mulighederne for eleverne i folkeskolen”, siger Anneline Larsen.

Godt med kontakt til læreren 

Emil Gehlert er ikke i tvivl om, at han lærer noget om at skabe relationer, når han skal få sine mentees til at stole på, at han vil dem det bedste.

Han kunne godt tænke sig en større kontakt til de lærere, som har eleverne, han er mentor for.

“Ved man som lærer, at ens elev får en mentor, kunne det være en god ide for læreren at gribe den mulighed, vi er. De fleste mentorer ville synes, det er superfint, hvis læreren, der har haft eleven i mange år, byder ind med, hvilke aspekter af matematik vi skal sætte ind med”, siger Emil Gehlert. 

“Jeg har oplevet, at lærere har lagt nogle bestemte typer opgaver til eleven, når de ved, at jeg er der. Hvis læreren ser det som en ekstra hjælpelærer til eleven, kan man sammen bruge resurserne på den bedste måde”.