I et historisk stort samarbejde om at undersøge teknologiens effekt på undervisningen i folkeskolen har 14 skoler, 30 forskere og 30 konsulenter i løbet af tre år undersøgt fire separate problemstillinger, hvor it i undervisningen indgår.

It i skolen: Historisk store samarbejdsprojekter er nu søsat

Blandt konklusionerne på det omfattende forskningsprojekt er, at en af de vigtigste faktorer for, at it bliver brugt til innovation i undervisningen, er kollegialt samarbejde i planlægning og evaluering af undervisning, hvor elever producerer med it.

Men hvad er egentlig innovativ undervisning? Det har ifølge en af lederne af forskningsprojektet professor Jeppe Bundsgaard været en af de begreber, der har været diskuteret allermest i forbindelse med det storstilede forsøg.

"Det har været meget vigtigt for os, at it kom sent ind i sætningen. Det handler om at udvikle god, innovativ undervisning og bruge teknologi til at understøtte den", siger han.

"Det har gjort, at både beslutningstagere og lærere havde svært ved at se, at det skulle være særligt innovativt, når der ikke er nogen 3D-printere eller droner med. Når det kommer til didaktikken i en dansk praksis, vil vi dog mene, det er innovativt - også selvom det på sin vis er 100 år gamle tanker, vi bygger videre på".

Klassisk praksis med overvægt af træningsopgaver

Ude på skolerne mødte forskerne mange forskellige forståelser af, hvad innovativ undervisning er. Dem har de løbende kortlagt og har derfor fundet ud af, hvad klassisk undervisning er.

"Når vi snakker om 'almindelig praksis', taler vi ganske enkelt om den mest hyppige. Det er en individuel undervisning, hvor forberedelse og formidling er lærercentreret, og hvor de fleste opgaver er repetetive træningsopgaver", fortæller leder af videncenteret læremiddel.dk Thomas Illum Hansen, der er den anden forskningsleder bag demonstrationsskoleforsøgene.

"I dansk og matematik har vi kunne observere, at to tredjedele af alle opgaverne er træningsopgaver, hvor man arbejder isoleret med reproduktion af viden eller træning af færdigheder".

I modsætning til det står den innovative undervisning, som er mindre udbredt på skolerne og ofte knyttet til enkeltlærere, fortæller Thomas Illum Hansen:

"Den er innovativ, fordi den er et alternativ til den almindelige praksis. Her snakker vi elevinddragelse, fagligt konstruerede opgaver, gruppearbejde med fælles ansvar og virkelighedsnære problemstillinger".

Videncenterlederen understreger, at træningsopgaver i sig selv ikke er et problem.

"Men når omfanget er så stort, så skal man lige stoppe op og kigge på, hvordan det kan fungere sammen med fagligt konstruerede problemopgaver, hvor man går mere i dybden".

Hvor kommer it ind i billedet?

Når det kommer til, hvordan lærerne bruger it, så er det ofte til at understøtte den klassiske undervisning, fortæller forskerne.

"Lærere anvender it til formidling, reproduktion og elevtræning. Det er ikke negativt i sig selv, men det er det mest udbredte. Ikke så hyppigt bliver it brugt til elevsamarbejde og processtyring, dataindsamling, kreativ multimodal produktion og til undersøgelser og refleksion over egen læring", fortæller Thomas Illum Hansen.

Forskerne har derfor i en række interventioner undersøgt, hvordan man fremmer en brug af it, der understøtter projektorienteret undervisning med fokus på faglige opgaver.

Men det har været et lige så stort fokus at få gjort op med nogle udbredte misforståelser om it, fortæller Jeppe Bundsgaard. En af dem er, at man kan dele folk op i en gruppe, der er for it, dem der er imod, ogen gruppe der mener, at it bare er et redskab, der ikke gør noget i sig selv.

Her har projektet faktisk vist, at danske lærere generelt er positive over for it, men at lærere der forholder sig kritisk refleksivt til, hvad den gør ved undervisningen, i højere grad bruger teknologien innovativt i undervisningen.

"Vi vil sige, at man skal have et særskilt fokus på teknologi, men man skal fokusere på hvilken teknologi, der gør didaktikken bedre. Teknologi er ikke neutral", siger Jeppe Bundsgaard og tilføjer:

"It skal ikke stå først, men den gør en forskel. Den er en allestedsnærværende aktør, der medfører muligheder og begrænsninger, men som også påvirker handlemønstre. Den har også indvirkning på det hverdagsliv, de professioner og den videnskab, som danner grundlag for udvikling af skolens fag".