Evidens-guruen John Hattie i Danmark for første gang

For første gang nogensinde kommer den newzealandske professor John Hattie til Danmark som hovedtaler ved en konference, som forlaget Dafolo holder i København på torsdag. I 2008 udgav han bogen "Visible learning", som på basis af 800 internationael metastudier ranglister, hvad der gavner elevers læring.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"At Dafolo kan præsentere den verdenskendte professor John Hattie i Danmark for første gang i form af såvel bog som konference er en milepæl i forlagets historie og et konkret eksempel på, at vi tager vores opgave alvorligt", siger Peter Andersen, stolt forlagschef på Dafolo, der udgiver Hatties bog "Synlig læring - for lærerne" på dansk i forbindelse med konferencen.

Undervisningens hellige gral

John Hattie og hans team brugte 15 år på at bearbejde de 800 metastudier, som baserer sig på over 50.000 kvantitative undersøgelser omfattende i alt 83 millioner elevers skolegang. Blandt hovedkonklusionerne er, at lave klassekvotienter, it eller deling af elever efter fagligt niveau har minimal effekt, mens det, der rykker er det, han har døbt visible learning eller synlig læring - i form af blandt andet tydelige læringsmål, ledelse af undervisningen (klasseledelse) og feedback.

"Hvis der er nogen, der gennem de seneste år har påvirket uddannelsesforskningen og dens anvendelighed, er det John Hattie. Man kan være enig eller uenig med ham - der er ingen tvivl om, at det er et scoop, at hans bog nu er tilgængelig på dansk, og at han selv kommer til Danmark", siger den danske professor Lars Qvortrup i en kommentar.

International guru: Tag imod de nationale test som en chance

Folkeskolen deltager i konferencen og bringer et interview med John Hattie i et kommende nummer af bladet.