"Lærere har ikke noget imod forandring. Men de kan ikke lide at blive forandret", jokede Deb Masters, da hun fortalte danske lærere, skoleledere og konsulenter om Visible Learning og sin og John Hatties verdensberømte forskning på en konference arrangeret af forlaget Dafolo i denne uge.

Hun kalder dem "Yes, but"-lærerne. Dem, der gerne vil være åbne for forslag og ideer udefra, hvis bare det ene og det andet og det tredje ikke forhindrede det.

I 2009 udgav professor John Hattie "Visible Learning" - bogen, der med udgangspunkt i 800 metaanalyser af over 50.000 undersøgelser ranglister, hvilke indsatser i og uden for klasselokalet, der har den største effekt på elevernes præstation

er. Ud fra forskningen har Hattie og hans team med Deb Masters i spidsen udviklet Visible Learning Plus-systemet, hvor de med udgangspunkt i de indsatser, som dokumenteret virker allerbedst lærer lærere og skoleledere at være klare og synlige og give eleverne et sprog og en indsigt til at bedømme deres egen læring, faglige niveau og behov.

"95 procent af det, vi gør i skolen, virker. Men hvad virker bedst? Det er det, John Hattie og vi andre har brugt 15 års systematisk arbejde på at se på evidensen for", forklarer Deb Masters.

Det faglige i centrum

"Vi har valgt at kigge på elevernes faglige præstationer. Der er meget andet, der også er vigtigt - at eleverne trives, at de er sunde osv. - men det er ikke det, vi kigger på", understreger

 hun.

På konferencen i Roskilde viser hun en video fra en af de skoler i New Zealand, som arbejder med Visible Learning. Eleverne peger på plancher på væggen og viser, hvilken "bikube", de tilhører, og fortæller om, hvad de skal kunne, for at flytte til den næste "bikube".

I Danmark er der bekymring for, hvad det gør ved de fagligt svage børns selvtillid,hvis det kommer op på væggen, at de hører til den ringeste gruppe. Hvad siger I til de overvejelser?

"Fokus er på fremskridt, på at rykke til det næste niveau i læsning og i matematik. Og eleverne ved jo godt, hvor de selv og de andre ligger. Skolen fejrer fremskridt. Alle fortjener at gøre et års fremskridt efter et års arbejde, men alle bevæger sig i deres egen hastighed. Og eleverne har en stærk følelse af tillid til hinanden og opmuntrer hinanden", siger Deb Masters og undrer sig over, at ikke er megen dansk statistik over, hvordan eleverne klarer sig fagligt ved forskellige indsatser.

"For at finde ud af noget om det danske skolesystem, inden jeg kom, har jeg læst OECD-reviewet af evaluering i den danske folkeskole. Og jeg kan forstå, at I har fået nationale test. Endda it-baserede, adaptive test, hvor I som lærere får svaret næsten umiddelbart efter, at eleverne har taget dem. I Australien tager eleverne nationale test i maj, og så får lærerne resultaterne i oktober! Som lærere kan I bruge de nationale test til jeres fordel. Test er feedback til læreren. i kan vælge at se jer selv som heldige, hvis I vælger et vækst-mindseteller som uheldige, hvis I har et fastlåstmindset".

Positiv, men

Professor og tidligere dekan på DPU Lars Qvortrup har sat sig ind i Visible Learning-forskningen. "Jeg er grundlæggende positiv, for vi skal i hvert fald ikke tilbage til en tid, hvor man mente, man kunne sidde og tænke sig frem til, hvad der ville være det rette at gøre. Men man skal passe på, når man kigger på Hatties meta-undersøgelser - eksempelvis den med lektier, hvor effekten er forskellig afhængig af børnenes alder. Det demonstrerer, at det har store og nogle gange misvisende konsekvenser, når man sammenfatter forskellige fænomener under en bred kategor, som man er nødt til, når man vil sammenfatte tusinder af enkeltundersøgelser", siger Lars Qvortrup. Han peger også på, at Hattie kun har medtaget kvantitativ forskning og fortrinsvis bruger resultater fra de engelsktalende lande, ikke mindst USA. Mens Hattie forsker i elevers læring, forsker de fleste tysksprogede forskere i undervisning - og der er, tilsyneladende på grund af sprogbarrieren, ingen dialog mellem de to strømninger.

Blank afvisning af læringsstile

John Hattie er modstander af arbejdet med mange intelligenser og læringsstile i skolen. På hans rangliste ligger brugen af læringsstile på en 125.-plads med en effektstørrelse på 0,17. Som Deb Masters siger: "Hvis du  har en kinæstetisk læringsstil er det lærerens opgave at lære dig at lære på andre måder end den kinæstetiske".

Men allermest kritik har John Hattie fået for påstanden om, at en reduktion i klassestørrelse kun har en effekt på 0,21 og altså umiddelbart kan være det samme. Deb Master spilede en video for deltagerne i den danske konference, hvor John Hattie forklarede sine pointer:

"At reducere klassestørrelsen gør stort set ingen forskel. Men det skyldes, at når man går fra større til mindre klasser, så underviser læreren oftest på samme måde. Jeg vil eksemplificere det ved at fortælle om en skole, jeg har besøgt, hvor man havde en klassekvotient på 60, og hvor lærerne bruge megafon i undervisningen. Så besluttede man at halvere klassestørrelsen til 30 - men læreren underviste stadig med megafon. Så hvis det skal have effekt, skal man også ændre sin undervisning. Og rent økonomisk er der bare så mange andre ting, man kan gøre, som har meget større effekt".

Skolelederne skal bruge deres tid på at lære med lærerne