Der er ikke tale om mistrivsel, understreger SFI-forskerne. Generelt er trivslen god, både kollektivt og individuelt. Men når elevene opdeles i grupper, er trivslen for de inkluderede elever signikant dårligere end de øvriges. Om den lavere trivsel skyldes de vanskeligheder, de pågældende elever har, eller om deres trivsel er ringere, end den ville have været, hvis de stadig gik i specialskole, kan forskerne ikke sige noget om. 

Forskerne har også kigget på, hvordan inklusionen af elever med særlige behov påvirker trivslen i klassen som helhed, og her viser undersøgelsen, at den kollektive trivsel i klasser med inkluderede elever er en smule ringere end trivslen generelt i panelet. Forskerne understreger dog, at først når de har fulgt panelet i den tre-årige peridoe, der er planlagt, vil de svare mere præcist på, om de inkluderede elever påvirker klassekammeraternes trivsel.

Vordingborg: Lærerne kæmper for at bevare kontrollen

Udfordring at sikre alle elevers trivsel

"Der er stadig udfordringer forbundet med at sikre alle elevers trivsel og deltagelse. Det er ikke nogen selvfølge, at eleverne fungerer både fagligt og socialt, og det kan være nødvendigt at tage udfordringen op med specielle tiltag i klassen for at fastholde og styrke elevernes trivsel og deltagelse", understreger SFI-forskerne.

"Selv om inklusionsopgaven er svær, og der er forskel på, hvor langt man er kommet rundt omkring, tegner undersøgelsen et klart billede af, at de danske skolebørn helt overordnet har det godt i deres skole. Med folkeskolereformen arbejder vi målrettet videre med at sikre en høj trivsel, blandt andet med det nye trivselsmål. Også for de børn, der flyttes fra en specialklasse eller specialskole til en almindelig undervisning", siger undervisningsminister Christine Antorini i en pressemeddelelse om den første panelrapport. Hent rapporten via linket til højre.